- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
145

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Modena - Modena, T. da - Moder - Moder - Moder, kunstig - Moderados - Moderantisme - moderat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hirtius og Pansa (den mutinensiske Krig).
Da Byen senere i Tiden holdt med Maxentius,
blev den (312) ødelagt af Konstantin den Store,
der dog selv byggede den op paa ny. Under
Folkevandringen led M. meget i Kampene
mellem Østgoter, Longobarder og Byzantiner;
gentagne Gange ødelagdes den, men
genopbyggedes af Karl den Store, der gjorde den til
Grevskabssæde. Efter en Tid i 12. Aarh. at have
udgjort en Del af Markgrevinde Mathilde’s
Besiddelser blev den atter fri og dannede en
Fristad, i hvilken Egenskab den tog Del i det
lombardiske Forbund (1167). I Slutn. af 13. Aarh.
fulgte i M. samme Udvikling som i de andre
norditalienske Byer, idet den gik over fra
Selvstyre til Monarkiet og (1184) underkastede sig
Herskeren i Ferrara, Markgrev Obizzo I af
Huset Este (s. d.). 1452 ophøjedes M. under
Borso af Este til Hertugdømme; men Ferrara
var dog Este’rnes Hovedland indtil 1597, da
Hovedlinien uddøde, hvorefter Paven inddrog
Ferrara, medens M. gik over til Cesare, Søn af
Alfonso, der atter var en uægte Søn af Alfonso
I. Cesare’s Søn Alfonso III forøgede 1633 sit
Hertugdømme med Fyrstendømmet Correggio.
1710 købte Hertug Rinaldo det af Kejseren
inddragne Hertugdømme Mirandola og
erhvervede tillige 1737 Novellara. Den sidste Hertug
af M. af Huset Este, Ercole III Rinaldo, maatte
forlade sit Land i Oktbr 1796, saa snart
Franskmændene rykkede ind i Italien. Ved Freden i
Campo Formio 1797 indlemmede Bonaparte hans
Lande M. og Reggio i den cisalpinske Republik,
hvorefter de 1802—05 hørte til den italienske
Republik og 1805—14 til Kongeriget Italien. 12.
Juni 1799 stod ved M. en Fægtning mellem
Østerrigerne og Franskmændene, i hvilken
sidstnævnte maatte vige. 1814 kom en Dattersøn
af Ercole Rinaldo, Frants IV (s. d.) af Linien
Østerrig-Este atter i Besiddelse af
Hertugdømmet M. i dets gl. Udstrækning og regerede til
1846. Julirevolutionen foranledigede 3. Febr 1831
en Opstand i M. under Ledelse af Ciro Menotti
mod den forhadte, reaktionære Hertug, der
maatte flygte, men allerede 9. Marts vendte
tilbage ved østerrigske Troppers Hjælp og
undertrykte Opstanden med stor Haardhed. Hans
Efterfølger Frants V (s. d.) traadte i
Faderens Fodspor og styrede lige saa reaktionært.
1847 erhvervede han Fivizzano og i
Begyndelsen af næste Aar Guastalla, hvorved hans
Besiddelser forøgedes med 320 km2 og c. 50000
Indb. Allerede i Marts 1848 maatte han dog
forlade Byen, forjaget af den nationale
Bevægelse, der fra Milano havde forplantet sig til
hele Italien. Efter Befrielsen vedtog M. 29. Maj
Tilslutningen til Sardinien, men blev allerede 3
Maaneder efter besat af østerrigske Tropper,
der genindsatte Hertugen (10. Aug.). 1849 maatte
han atter en kort Tid forlade Byen, men vendte
snart tilbage og fortsatte sit Regimente støttet
af østerrigske Tropper. Trods givne Løfter blev
de forhadte Jesuitter atter indkaldte 1850 og
genindsatte i alle deres Besiddelser og
Rettigheder. Efter Slaget ved Magenta 1859 blev
Uroen i Landet saa stor, at Hertugen i Spidsen
for sin Hær paa c. 4000 Mand forlod Byen for
at støde til Østerrigerne, hvorefter allerede 19.
Aug. 1859 en modenesisk Nationalforsamling
vedtog Huset Este’s Udelukkelse fra Tronen og
Landets Tilslutning til Sardinien. Den officielle
Indlemmelse skete dog først 18. Marts 1860 ved
Dekret af Kong Victor Emanuel.
(H. P. S.). C. A.

Modena [↱mådena], T. da, se Rabisino.

Moder bruges som ensbetydende med
Livmoder, saaledes ogsaa i Sammensætningerne
Moderbaand, Modergrund,
Moderhals, Modermund.
J. P. H.

Moder [↱mo.dər], Sideflod til Rhinen, i hvis
venstre Bred den falder NØ. f. Drusenheim.
Den udspringer ved Rosteig i de nordlige
Vogeser, løber i østlig Retning gennem nedre
Alsace forbi Hagenau og Bischweiler. Den optager
i venstre Bred Zinsel og kort før sin Udmunding
Zorn fra højre.
N. H. J.

Moder, kunstig, se Kuvøse.

Moderados [måðæ↱raðås], spansk Partinavn,
brugt siden 1820 om de maadeholdne Liberale
(mest Frimurere) i Modsætning til de mere
yderligere Communeros og Exaltados;
genoptaget 1834 som Modsætning til Progressister.
Partiets vigtigste Mand var Martinez de la Rosa,
men efter 1840 traadte Narvaez i Forgrunden,
og under hans og senere endnu mere under
Gonzalez Bravo’s Ledelse blev det et afgjort
konservativt, ja reaktionært Parti.
E. E.

Moderantisme var under den fr.
Revolution de yderlige Revolutionsmænds Betegnelse
for deres Modstanderes (Girondinernes, senere
Dantonisternes) mere maadeholdne Retning.
E. E.

moderat (lat.), maadeholden, er i dansk
politisk Liv blevet brugt som Betegnelse for den
Gruppe af Venstre, der 1877—82 under Ledelse
af F. Bojsen og med Grev Holstein Ledreborg
til Ordfører stillede sig i Modsætning til C.
Berg. Efter nogle Aars Samvirken indtraadte
1887 et nyt Brud, og 1894 var det denne
Gruppes Mænd, som sluttede det politiske Forlig
med Højre. Ved de flg. Valg trængtes den
bestandig mere tilbage af det nystiftede
Venstre-Reform-Partiet, og 1908 gik Resten med N.
Neergaard i Spidsen op i dette, efter at dets
radikale Fløj 1905 havde udskilt sig derfra.
E. E.

I Norge betegnedes ved m. i snævrere
Forstand den politiske Gruppe, som fra Midten af
1880’erne skilte sig ud fra det store
Venstreparti og sluttede sig nær til Ministeriet
Sverdrup. Det afgørende Brud fandt Sted 1887 i
Anledning af Regeringsforslaget om Menighedsraad.
De havde væsentlig Tilhold i Sogn og
Fjordane, Hordaland og Vestagder Fylker, og
Partiets Organisation omfattede kun disse
Fylker. I videre Bet. omfattede m. ogsaa »Det
østlandske Centrumsparti«, som i det store og hele
udgjorde en Del af det samlede moderate
Parti. Denne Gruppe organiseredes 1892—93 i
de 8 østen- og søndenfjeldske Fylker. I
Stortinget gik de samlede m. som Regel sammen med
Højre og spillede under Jac. Sverdrup’’s og
Haugland’s Ledelse en ikke ubetydelig Rolle.
De talte efter Valget 1888 23 Repræsentanter i
Stortinget, efter Valget 1900, det sidste Valg,
da Partiet spillede nogen Rolle, kun 7.
Partiets Hovedorganer var »Eidsvold« og senere
»Vestlandsposten«.
(K. F). Wt. K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free