- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
146

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - moderato - Moderatørlampe - moderere - Moderfisk - Modergær - Moderkage - Moderkirke - Moderkrampe - Moderkrans - Moderlud - Moderlyden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


moderato (ital.), mus. Tempobetegnelse: i
jævnt hurtig Bevægelse, en Mellemting mellem
allegro og andante; bruges ofte i Forbindelse
med andre Tempobetegnelser og modificerer
derved disse, f. Eks. allegro moderato.
S. L.

Moderatørlampe, se Lamper, S. 299.

moderere (lat.), holde Maade med,
nedstemme, mildne; m. sig, ɔ: beherske sig.

Moderfisk, se Klækning.

Modergær kaldes i Alkoholfabrikationen den
Del af Kunstgæren (se Alkohol), som tages
fra denne og opbevares i afkølet Tilstand for
senere at benyttes til Fremstilling af en ny
Portion Kunstgær.
K. M.

Moderkage, d. s. s. Placenta, det Organ,
i hvilket under Fosterets Udvikling i Livmoderen
Stofskiftet mellem Moder og Foster finder
Sted. Om M.’s Dannelse se Allantois og
Chorion.

Hos Mennesket dannes M. af Chorion
frondosum
og er udviklet i Slutningen af 3.
Svangerskabsmaaned. Idet Chorions Frynser
(Villi), der er forsynede med Blodkar
(Fosterets), trænger ind i og omvokses af
Livmoderens til Decidua omdannede Slimhinde, hvis
Blodkar er stærkt udviklede, udvidede og
tyndvæggede, kan der finde en Vekselvirkning Sted
mellem Moderens og Fosterets Blod. Fosteret
optager fra Moderens Blod de Stoffer, det har
Brug for, og afgiver omvendt dem, det skal
skilles af med; med andre Ord, M. er for
Fosteret omtrent, hvad Lunger, Fordøjelsesapparat
og Nyrer er for det selvstændig levende
Individ. Det er væsentligst luftformede og flydende
Stoffer, der i M. gaar fra Moder til Foster og
omvendt, dog vistnok ikke ved en simpel
Diffusion, snarere, i alt Fald tillige, ved Arbejde af
de Celler, der beklæder Villi. Faste Stoffer (f.
Eks. Bakterier) synes kun at kunne passere M.,
naar denne er sygelig forandret (Blodudtrædning
o. l.). Ved dette placentare Stofskifte er
der aabnet Mulighed for, at ogsaa skadelige
Stoffer kan overføres til Fosteret fra Moderen;
man har ogsaa kunnet paavise mange
Sygdommes Overførelse til Fosteret, saaledes f. Eks.
Kopper, Tyfus, Syfilis, Tuberkulose o. m. a. —
De mange fine Blodkar i Villi samles tiil større
og større Stammer, der til sidst forenes i 3 Kar
(2 Pulsaarer og 1 Blodaare), der gennem
Navlesnoren løber mellem Fosteret og M. — I
udviklet Tilstand, ved Svangerskabets Slutn., har
M. en Vægt af c. 500 g; dens Diameter er som
Regel 15—20 cm, dens Tykkelse 2—3 cm,
tykkest paa Midten, tyndest ud mod Randen. Jo
større Fosteret er, desto større og vægtigere er
som oftest M. Dens Form er oftest som en
kredsrund Skive, men hyppig er den
uregelmæssig. Den ene Flade, den, der vender mod
Livmoderens Indside, har et lappet Udseende,
idet Villi er delte i større og mindre Grupper,
de saakaldte Kotyledoner, mellem hvilke
Livmoderens Slimhinde sænker sig dybere ind. Den
anden Flade, der vender ind mod Æghulen, er
løst beklædt med Amnion. Under denne ses
Karrene skinne igennem; de løber hen imod det
Sted, hvor Navlesnoren sænker sig ind i M.,
og som snart er nærmere Midten, snart
nærmere Randen. Langs denne gaar M. over i
Chorion, af hvilken M. jo kun er et særlig udviklet
Parti. Om den finere mikroskopiske Bygning af
M. hersker der endnu ikke fuld Enighed, særlig
ikke om Begrænsningen mellem Moderens og
Fosterets Blod; men at der findes en
Adskillelse herimellem, at der ikke sker nogen
virkelig Blanding af Fosterets og Moderens Blod,
derom er alle enige. — M.’s Sæde er i Reglen
paa For- ell. Bagvæggen af Livmoderen op mod
Modergrunden. Naar Livmoderen under
Fødselen trækker sig sammen, kan M. til en vis Grad
forandre sin Form saa meget, at den bevarer
Forbindelsen med Livmoderens Væg; men er
Fosteret født, og Livmoderen formindsket
stærkt, løsnes M. og fødes derpaa (med den
øvrige Efterbyrd). Løsningen foregaar ikke lige
paa Grænsen mellem M. og Livmoderens
Slimhinde (Decidua), men i denne, saa at noget af
Decidua altid sidder paa Efterbyrden. Der vil
med andre Ord ved M.’s Løsning altid
overrives nogle af Moderens Blodkar, altid
fremkaldes Blødning, altid opstaa en Saarflade. Under
alm. Forhold standses Blødningen hurtig ved
Livmoderens Sammentrækninger; men
udebliver disse, det være sig, fordi M. kun er delvis
løst, ell. fordi der er Hindring for dens
Udstødelse, ell. fordi Livmoderen holder sig slap
efter denne, kan Blødningen blive betydelig, ja
livsfarlig. Løsnes M. før Fosterets Fødsel,
kommer der ogsaa Blødning. Dette kan ske
selv i Tilfælde, hvor M. har sit normale Sæde i
Livmoderen. Denne — den for tidlige Løsning
af M. — er efter nyere Undersøgelser langt
almindeligere end tidligere antaget. Den findes
ofte hos Kvinder med Nyrebetændelse i
Svangerskabet. De svære Grader hører til de
alvorligste Fødselskomplikationer. Løsning af M. før
Tiden findes navnlig, naar M. er forliggende,
ɔ: har sit Sæde dybt nede i Livmoderen,
saa at den helt ell. delvis dækker over
Modermunden. Da denne skal udvides ved
Fødselen, løsnes herved nødvendigvis M., og
forliggende M. hører derfor til de meget farlige
Fødselskomplikationer. At Løsning af M. før
Fosterets Fødsel ogsaa er farlig for dette, siger sig
selv; i den Del, der er løsnet, er Forbindelsen
med Moderens Blod ophævet, altsaa en Del af
det Omraade, hvor Fosterets Aandedræt o. s. v.
foregaar, gjort ubrugelig, og hvis dette naar en
højere Grad, dør (kvæles) Fosteret. Det samme
kan ske ved forsk. sygelige Tilstande
i M., hvorved større Dele af denne gaar til
Grunde, saaledes ved fibrøs og fibrinøs
Degeneration (saakaldte hvide Infarkter), ved
Blodudtrædninger o. s. v., ligesom ved Omdannelse
til en Mola, hvilket dog ofte først finder Sted
efter Fosterets Død.
(Lp. M.). J. P. H.

Moderkirke, Benævnelse for den Kirke,
hvorfra andre Kirker ell. Kirkeafdelinger er
udgaaede. Navnlig bruges Betegnelsen M. om
den jerusalemske Menighed, hvorfra Evangeliet
udgik over Jorden.
A. Th. J.

Moderkrampe, populært Navn for hysterisk
Krampe.

Moderkrans, se Pessarium.

Moderlud, se Lud.

Moderlyden, en blæsende, blød Susen, der
kan høres gennem Bugvæggen over den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free