- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
149

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Modgift - Modgunn - Modica - modificere - Modigliana - Modillon - Modin - Modiola - Modist - Modius - Modkejser - Modkrav - modløbende - Modning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kan være, lige saa uensartede er de forsk. M.
En Del af disse virker direkte paa Giften ved
at træde i Forbindelse med den og derved
forandre den (Eksempel: Kogsalt ved Forgiftning
med salpetersurt Sølvilte, Helvedsten; der
dannes da uopløseligt Klorsølv og uskadeligt
salpetersurt Natron); andre modvirker Giftens
Virkninger (Eksempel: stimulerende Midler
som Kaffe, Alkohol, Kamfer ved Morfin- og
Opiumforgiftning; Morfin ved Strykninforgiftning).
De Midler, der anvendes for at bortskaffe
Giften (navnlig Brækmidler), kan derimod
ikke med Rette regnes til M. En særlig
Art af M. er de specifikke Sera, antitoksiske og
antibakterielle, hvis Indhold af saakaldte
Antistoffer neutraliserer Giften, Toksinet (i Reglen
af bakteriel Oprindelse; dog kendes ganske
tilsvarende Toksiner [og Antitoksiner] af dyrisk
Oprindelse: Bigift, Edderkoppegift, Skorpiongift,
Slangegift. Ogsaa højere Svampe, Fluesvampen
f. Eks., indeholder et toksisk Produkt,
der kan neutraliseres af Antistoffet i specifikt
Serum) ell. virker ødelæggende paa
Bakterierne og derved standser Infektionen.
O. T.

Modgunn, i den nordiske Mytologi den Mø,
der vogter Gjallarbroen, Indgangen til de
Dødes Verden.
(A. O.). G. K-n.

Modica [↱mådika], By paa Sicilien, Provins
Siracusa, ligger ved Banelinien Siracusa—Comiso
i en snæver Klippedal. (1915) 55900 Indb. M.
har en smuk Kirke, et højtliggende Kastel,
Gymnasium, Seminarium og teknisk Skole.
Befolkningen lever væsentligst af Landbrug, Heste-
og Muldyravl samt Handel med Landbrugsprodukter.
Den led meget 1902 ved Floden Sciclis
Oversvømmelser. 7 km fra M. ligger
Ispica-Dalen, der er 11 km lang og i hvis
Kalkklipper findes talrige Huler. — M., der tidligere var
Hovedstad i et Grevskab, er det gl. Motyca og
det arabiske Mohac.
C. A.

modificere (lat.), nærmere bestemme, særlig
i indskrænkende Betydning: lempe, forandre,
afdæmpe. Modifikation, nærmere Bestemmelse,
Begrænsning; »Sandhed med M.«, ofte
brugt ironisk til Betegnelse for Usandhed.

Modigliana [modi↱ljana], By i det mellemste
Italien, Prov. Firenze, ligger ved Marzeno, er
Sæde for en Biskop og har Kastel, Silkeavl samt
(1911) 9160 Indb.
C. A.

Modillon [mådi↱jǡ] (fr., af lat. mutulus, et
Bjælkehoved) betegner i Bygningskunsten
Bjælkehovederne under Gesimsens Hængeplade i
den doriske Ordning, senere en Konsol, især
naar der findes en hel Række af saadanne, ell.
en enkelt Konsol, som er bestemt til at bære
en Figur, en Vase e. l.
(E. S.). C. B-r.

Modin, hebr. Modecin, Hasmonæernes
Hjemsted, ligger paa Grænsen mellem Juda Højland
og Sletten. Simon opførte her et fra Havet
synligt Gravmæle med Pyramider. Det søges i det
nuv. el-midje nær ved Ludd, 28 km fra
Jerusalem. Man mener her at have fundet Rester
af ovenn. Gravmæle.
J. P.

Modiola, se Blaamuslinger.

Modist (fr.), Modehandler; Modenar, i ældre
Tid før Bogtrykkerkunsten d. s. s. Kalligraf;
Modiste, Modehandlerinde.

Modius (lat.: »Skæppe«), største gl.-rom.
Maal for tørre Varer = 8,754 l, inddelt i 16
Sextarii, 32 Heminæ, 64 Quartarii, 192 Cyathi.
(N. J. B.). Th. O.

Modkejser. I det rom. Kejserrige var det
p. Gr. a. de mangelfulde Regler for Tronfølgen
meget alm., at der samtidig optraadte flere
Personer med Fordring paa Kejserværdigheden,
idet baade Senatet og Soldaterne i de
forsk. Provinser tiltog sig Ret til at udnævne
Kejsere (smlg. Imperator). Allerede under
Tiberius vilde Tropperne i Germanien have
valgt Germanicus til M., men det lykkedes dog
ham selv at hindre det. Under Nero udraabtes
Galba 68 til M., og efter at han havde besteget
Tronen, optraadte efterhaanden Otho, Vitellius
og Vespasian som M. Det samme Fænomen
gentog sig stadig i den flg. Tid; især 3. Aarh. er
rigt paa M. Ogsaa i det byzantinske Rige
forekommer de ret jævnlig.
H. H. R.

Modkrav, se Modregning.

modløbende, se antidrom.

Modning bruges om forsk. Processer, der
fører til en — endelig ell. foreløbig — Afslutning
af en Organisations- ell. Stofskiftevirksomhed.
Saaledes betegnes ved det dyriske
Ægs M. den efter Reduktionsdelingen (s. d.)
flg. Udstødelse af Retningslegemer, hvorved
Ægget faar en til Sædcellen svarende
Beskaffenhed m. H. t. Cellekerneelementer. For
Planternes Vedk. betegner M. især den
afsluttende Udvikling af 1) Frø o. a.
Forraadsorganer, 2) Veddets enkelte Aarringe og 3)
Frøgemmer, særlig af saftige Frugter.

Frøs M. følger normalt efter Blomstringen
og bestaar i Udformnings- og Stofomdannelsesvirksomhed,
hvilke Processer staar i nøje
Vekselvirkning. Kim og Frøhvide udvikler sig,
idet der til de unge Frøanlæg føres Stoffer fra
Blade og Stængler. De tilførte letopløselige
Stoffer (Sukker, Asparagin o. a. Amidstoffer)
omdannes til Fedt ell. højere sammensatte
Kulhydrater, f. Eks. Stivelse ell. Gummiarter, resp.
til Æggehvidestoffer. De saaledes dannede
Forraad aflejres i Frøhvide og Kim, indtil
Spiringen begynder. En Del af det tilførte Sukker
forbruges dog ved Aandedrættet i de unge Frø.
M. af Knolde, Løg o. l. stemmer i alt væsentligt
med Frøenes M.

Veddets M. betegner Afslutningen af de
ved Kambiets Virksomhed dannede Veddeles
(Aarringens) Udvikling ɔ: Forvedning af
Cellerne og Parenkymets Fyldning med Forraad.
I kølige Somre fuldendes i Danmark hos
mange, navnlig sydligere Arter, Veddets M. ikke,
især ikke i Skuddenes yngste Dele, som da
lettere dør om Vinteren.

Saftige Frugters M. Sideordnet med
Frøenes Udvikling sker der ofte iøjnefaldende
Processer i Frugtknudens øvrige Dele, hvorved
Frøgemmet udvikles. Undertiden sker denne
Udvikling, uden at der dannes Frø; f. Eks.
visse Druer, Bananer o. a. er kerneløse
Frugter. I Beg. vokser Frugtkødet og aflejrer
Forraad, omtr. som Frøene; men efterhaanden
ophører dette, og før ell. senere tager en modsat
Proces Overhaand, idet Stivelse o. a. uopløste
Stoffer omdannes til Sukker o. l., ligesom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0163.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free