Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Modning - Modok - Modon - Modpave - Modreformation - Modregning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dannelsen af aromatiske Stoffer m. m. tager Fart.
Jo varmere Vejr og jo bedre Belysning, desto
hurtigere og fuldkomnere forløber disse
Processer.
Eftermodning. Hermed menes enten
blot de allersidste Stadier af Modningsprocesserne
i Alm. ell. Modningsvirksomheden i
Organer (Frø, Frugter, hele Skud), der er
løsnede ell. afskaarne fra Moderplanten. (Litt.:
W. Johannsen, »Plantefysiologi«, 2. Udgave
1904).
W. J.
Modok, nordamerikansk Indianerstamme, i
sproglig Henseende hørende til Kalifornierne.
Oprindelig levede de ved Sprague-Floden, men
efter en blodig Kamp med Amerikanerne førtes
1873 en Del til Oklahoma Reservationen og
andre til Klamath Reservationen i Oregon.
Deres Antal er c. 200. (Litt.: J. Miller, Life
amongst the M. [Lond. 1873]).
(C. Fr.). N. H. J.
Modon, se Methoni.
Modpave kaldes den Pave, som Statsmagten
ell. et enkelt Parti har stillet op mod den
rettelig valgte.
L. M.
Modreformation (Kontrareformation)
kaldes det rom.-kat. Forsøg i 16. Aarh. og
indtil den westfalske Fred paa dels at hævde
Romerkirkens Anseelse ved visse sædelige
Reformer og dels at tilbageerobre, hvad denne
havde tabt til Protestantismen, ved aandelige eller
legemlige Magtmidler. Der var i Slutn. af
Middelalderen fra fl. Hold forsøgt en Reformation
inden for Romerkirken selv; men det var kun
blevet Halvheder, fordi ingen turde angribe
Ondet ved Roden. Disse Forsøg blev til et
samlet Arbejde, efter at den lutherske Reformation
havde begyndt sin Sejrsgang. Nu som forhen
udgik den kat. Reformation fra Klostret, og
den samlede sig om to Hovedskikkelser,
Italieneren Giovanni Pietro Caraffa
(se Paul IV) og Spanieren Ignatius
Loyola; for begge var Maalet Romerkirkens
Enevælde, for den første stod Midlerne lige saa
faste som Maalet, medens Midlerne for den
sidste maatte rette sig efter Tid og
Omstændigheder. Caraffa oprettede sammen med
Gaetano af Tiena Teatinerordenen, der
skulde drive Indremission blandt Præsterne og
være en Planteskole for Biskopper; et lignende
Formaal havde Barnabitterne og det af
Filip Neri 1548 stiftede Samfund,
Oratoriets Præster. Da de reformatoriske
Tanker alligevel fik mere og mere Magt,
raadede Caraffa Paven til at reorganisere
Inkvisitionen i Italien efter sp. Mønster, og
det skete 1542; Caraffa blev dens Formand og,
da han 1555 blev Pave, dens ivrige Beskytter.
Det var Caraffa’s Aand, der gik gennem M. i
Italien og Spanien, Dominikanerne og
Inkvisitionen var hans Hjælpere, og de havde
særdeles Held med sig. Den betydningsfulde
reformatoriske Bevægelse, som udgik fra Spanien i
1. Halvdel af 16. Aarh., og som Kejser Karl V
var en Tilhænger af, standsede, og i St f. søgte
den sp. Grandes Datter, den hellige
Teresia, en religiøs Fornyelse ad den overladende
Mystiks Veje, og den sp. Grandes Søn, Ignatius
Loyola, der forenede Teresia’s Mystik
med en enestaaende Verdensklogskab, søgte at
forny Romerkirken ved at føre dens Principper
ud i deres yderste Konsekvens.
Jesuitternes Arbejdsmark var væsentligst N. f. Alperne,
hvor de vilde tilbageerobre de germanske Folk
for Rom; og gennem Skriftestol, Prædikestol og
Skoler fik de Indflydelse helt op i de nordiske
Lande. — Det centrale Forsøg paa en M.
udgik fra Kirkemødet i Trient (1545—63),
der fastslog den middelalderlige Teologi, men
vedtog forsk. Reformlove, i hvilke der blev lagt
Vægt paa et oplyst og sædeligt Præsteskab,
strengere Kirketugt, Prædiken i Kirkerne og
flittigere Tilsyn fra Bispernes Side; Kirkemødet
udarbejdede en Index over de Bøger, som er
saa farlige, at Katolikker ikke maa læse dem.
Romerkirkens officielle Bøger blev gennemsete,
saaledes Breviariet 1568, Missalet 1570, Ritualet
1614, og 1590 udkom en ny normgivende Udg.
af Vulgata. Bollandisterne og Maurinerne
bragte Liv i den kat. Videnskab, og
Mænd som Frants fra Sales og
Vincens af Paula viste, at den sande
Kristendom kan findes lige saa herlig inden for
Romerkirken som inden for ethvert andet
Kirkesamfund. — Ligesom Reformationen efterhaanden
blev et politisk Anliggende, blev M. det
ogsaa, M. søgte ad fredelig Vej at slaa Rod i
Sverige under Johan III, og Polen var dens
Arnested for Nordeuropa; samtidig blev der
kæmpet mellem Protestanter og Katolikker i
Tyskland og i Frankrig, en Kamp, som for
Tysklands Vedk. fik sin Afslutning med
Trediveaarskrigen og for Frankrigs ved det
nantiske Edikt.
L. M.
Modregning (Kompensation), Fyldestgørelse
af en Kreditors Krav derved, at Kreditor i St f.
at modtage selve den omkontraherede Ydelse
fra Debitor bliver frigjort for en tilsvarende
Ydelse, som han selv skylder. Det alm. Tilfælde
vil være det, at A., som skylder 100 Kr til B.,
i Stedet for at betale dette Beløb kontant
kvitterer ham for 100 Kr, som B. paa sin Side
skylder A.
M. kan naturligvis altid finde Sted, naar begge
Parter er enige om at afgøre deres
Mellemværende paa denne Maade. Men selv om ingen
Aftale derom træffes, ell. ingen tidligere Aftale
er truffen, vil den ene Part undertiden mod den
anden Parts Protest kunne have Ret til at
forlange sin Skyld afgjort ved M. Thi hvor begge
Parter samtidig skal betale hinanden den
samme Sum Penge, er det klart, at det kun vil
være et ganske unyttigt Omsvøb, om begge
skulde skaffe den samme Sum til Veje og
udbetale hinanden den for at faa samme Beløb
tilbage. Og for den, der først betaler, vil det jo
tilmed altid være en Risiko at betale, da han jo
aldrig er saa sikker paa at faa sit
Tilgodehavende hos den anden, som han er sikker paa
de Penge, han beholder i sin egen Lomme.
Derfor anerkender Lovgivningen ogsaa i fl. Tilfælde
en Adgang til tvungen M.
Betingelserne herfor er i Reglen, at der skal
foreligge indbyrdes Krav mellem de samme to
Parter (duæ obligationes inter easdem
personas); dog vil Debitor ogsaa ofte kunne bringe
Krav i M., som han egl. ikke har mod Kreditor,
men mod den, fra hvem Kreditor har erhvervet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
