- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
152

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Modtelegrafering - Modugno - Modul - Modularligning - Modulation - Modulfunktion - Modulus - Modum

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Modtelegrafering, se Multiplekstelegrafi.

Modugno [mo↱dunjo], By i det sydlige
Italien, Prov. Bari, 10 km SV. f. Bari, har en
Sognekirke i Renaissancestil, Indvinding af Olie,
Avl af Sydfrugter samt (1911) 12460 Indb.
C. A.

Modul (af lat. modulus, Maalestok) er et
Forholdsmaal, en relativ Størrelse, der bruges
som Enhed ved Beregningen af en klassisk
Søjlebygnings Proportioner. Den rom.
Arkitekturforfatter Vitruv (De Architectura, Bog IV,
Kap. III) fortæller om den doriske Orden, at
Søjletykkelsen her er 2 Moduler, Søjlehøjden
med Kapitælet 14, selve Kapitælet 1; en
firsøjlet Façades Længde er 28, en sekssøjlet 44
Moduler, som paa Græsk hedder ἐμβάτης. Disse
Regler har ingenlunde absolut Gyldighed for
Hellas doriske Templer og synes i det hele at være
ganske flygtigt nedskrevne. Men da Renaissancetiden
genoptog Studiet af Vitruv, fik de stor
Bet. for Teoretikere som Vignola, Palladio og
Scamozzi i Italien og Blondel i Frankrig, der
udformede Proportionsregler for alle de
klassiske Søjleordener efter Modulsystemet. M., der
i Reglen, men ingenlunde altid sættes lig
Halvdelen af Søjleskaftets nedre Diameter, deltes i
12, 18 ell. 30 partes ell. Minutter, hvorved
Beregningerne yderligere kunde detailleres.
Selvfølgelig vedblev M. at være et relativt Maal,
varierende efter de enkelte Bygningers
Størrelse.
C. A. J.

Modularligning, se Transformationer.

Modulation (lat.), Overgangen fra en Tonart
til en anden; modulere, at gaa over fra en
Tonart til en anden; Reglerne og Lovene for
M. sammenfattes i Læren om M.
S. L.

Modulfunktion (mat.) kaldes en Funktion,
der ikke forandrer sig, naar der foretages en
vis Gruppe lineære Ændringer med dens
uafhængig variable. Et simpelt Eksempel paa M.
faar man ved at betragte Modulus for et
elliptisk Integral af første Art som Funktion af to
Perioders Forhold ω1 / ω2; Funktionens Værdi vil
nemlig ikke forandres ved, at man ombytter
ω1 og ω2 med aω1 + bω2 og cω1 + dω2 (a, b, c, d hele Tal), der jo selv er Perioder.
Chr. C.

Modulus (mat.). Ved M. for et reelt Tal a
forstaas Tallets numeriske Værdi, altsaa a, hvis
a er positiv, — a, hvis a er negativ; den betegnes
ved |a|. Et komplekst Tals M. |a+bil = √a2+b2
(se komplekse Tal). Andre Betydninger af
M. findes omtalte under periodiske
Funktioner
og Talteori. Ved M. for et
Logaritmesystem med Grundtal a forstaas den
Faktor 1/la, hvormed de naturlige Logaritmer skal
multipliceres for at give Logaritmerne i det
nævnte System. Ved Legendre’s Normalformer
for de elliptiske Integraler, hvor Polynomiet
under Kvadratrodstegnet er bragt paa Formen
(1—x2) (1—k2x2), kaldes Konstanten k
Integralets M.
Chr. C.

Modum, Herred, Eiker, Modum og Sigdal
Sorenskriveri, Buskerud Fylke, (1921) 11535
Indb., omfatter M. Præstegæld med Heggen,
Nykirke og Snarum Sogne. M. ligger paa begge
Sider af den søndre Del af Tyrifjorden og den
af sammes sydvestlige Ende udløbende.
Drammenselv.

Selve Storelvens ell. Drammenselvens
Hoveddelføre hører til Landets frugtbareste samt bedst
dyrkede og befolkede Strøg. Medens den østlige
Side falder temmelig stejlt af mod Elven og har
Fjeldpartier, som gaar op i 700 m Højde
(Breiliflakene 705 m, Hestaasen 643 m og
Hovlandsfjeld 645 m), danner den vestlige Side som
Regel en jævn, fra Elven svagt stigende
Skraaning. Elven har fl. Fossefald inden for
Herredet, af hvilke de vigtigste er, regnet ovenfra:
Vikefos, Gjeithusfos, Gravfos, Embretfos og
Døvikfos. Af disse er Embretfos den største.
Ogsaa Sideelvene har fl. betydelige Fosse,
saaledes Ramfos, Kaggefos og Kistefos i
Snarumselven, den sidstnævnte Fos dog egl. kun
et langt fossende Stryk, samt Haugsfos og
Kongsfos i Simoa. Det største Vand i M. er
Glitrevand (3,4 km2) i Østaasen med Afløb til
Lierdalen, hvilket Vand dog kun delvis tilhører
M., idet 4 Herreder støder sammen her. Det
næststørste Vand i M. er Storelvens Udvidelse
Bergsjø (1,8 km2) straks neden for Vikesund.
Ved de mange Fossefald har der, særlig i de
senere Aar, udviklet sig en stor industriel
Virksomhed, saaledes: Drammenselvens
Papirfabrikker (Gjeithus), Katfos Cellulosefabrik,
Haugsfos Træsliberi, Kongssagenes Brug
(Kongsfos) m. fl. Kaggefos er indkøbt af Kria
Kommune for at skaffe elektrisk Kraftoverføring til
denne By. Af industrielle Bedrifter kan for
øvrigt mærkes: Embretsfos Fabrikker A/S. for
Træmasse, Sulfit og Papir, Glamsrud Kollen
Zinkgruber, Drammens Elektricitetsværk,
Drammenselvens Papirfabrikker, Katfos
Cellulosefabrik og Papirfabrik, fl. Møllebrug, Save og
Frørenserier, en Tørvefabrik, en
Terpentinfremstillingsfabrik, Ramfos Elektricitetsværk,
fl. Mejerier, en Cementfabrik, et Koboltværk, en
Valsemølle, et Magnesitværk, en
Mineralvandsfabrik, en Uldvarefabrik, en
Tørvestrøelsefabrik.

Af Bjergværker findes f. T. kun eet, nemlig
M.’s Blaafarveværk (Kobolt) i Skuterudaasen.
Værket, der skriver sig fra 1772, købte
allerede 1778 Haugsfossen i Simoa til Drivkraft.
Det var fra først af Statsejendom; omkr. 1840
var det Norges største Bjergværk; i de senere
Aar er det gaaet meget tilbage. Tidligere har
der ogsaa været et Blaafarveværk paa Gaarden
Langerud i Nærheden af Snarum Kirke. Snarums
Koboltværk. Det nedlagdes 1848. Paa M. findes
fl. Jerngruber og Skjærp, som dels er nedlagte,
dels i de senere Aar har været Genstand for
Forsøgsdrift. Myrmalm findes ogsaa enkelte
Steder paa M.

I Storelven flaades en Mængde Tømmer. I
ældre Dage var der et godt Laksefiskeri ved
Døvikfossen; nu er dette næsten ophørt,
derimod er saavel Tyrifjorden som Elvene paa M.
ganske rige paa mange andre Fiskearter.

Af Kommunikationer bør nævnes den langs
Storelven og Tyrifjorden (langs Tyristranden)
gaaende smalsporede Drammen—Randsfjordbane
med Stationerne: Aamot, Gjeithus og
Vikesund. Fra den sidstnævnte Station udgaar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0166.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free