Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moffat, Robert - Mogador - Mogdadkaffe - Mogduschu - Mogens Heinesens Fjord - Moggalana - Moghistan - Mogilas, Peter - Mogistan - Mogk, Eugen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
farefulde Rejser, hvor han prædikede for de forsk.
Betschuanerstammer og beredte Vejen for
andre Missionærer. 4 Gange besøgte han
Matabelernes frygtede Høvding Mosilikatse, hvis Tillid
og Venskab han vandt, saa at han fik Lov til at
anlægge en Missionsstation.
Efter 53 Aars Missionsarbejde vendte M.
hjem til England (1870), hvor den ærværdige
Olding endnu i sine sidste Aar vandt Missionen
mange Venner. Univ. i Edinburgh udnævnte
ham til Dr. theol., og Londons City gjorde ham
til Æresborger. Hans trofaste Hustru Mary
havde været ham en udmærket Støtte i
Missionsgerningen. Af deres Børn blev 2 Sønner
Missionærer i Afrika, og 3 Døtre blev gift med
afrikanske Missionærer, den ene med David
Livingstone. (Litt.: The Lives of Robert and
Mary M. by their son John S. Moffat [London
1886]; R. Kölbing i »Allgemeine
Missions-Zeitschrift«, 1902, Beiblatt, S. 25—52).
L. B-n.
Mogador [måga↱ðår], Berbernes Tassurt,
Arabernes Suera, d. e. »den skønne«, By ved
Floden Ksebs Udløb i Atlanterhavet paa
Vestsiden af Marokko, ligger paa en flad og
ufrugtbar Landtunge, men kun 7 km fra et udmærket
Kulturland; (1920) 20300 Indb., hvoraf c.
Halvdelen Jøder. M. blev først anlagt 1760, til Dels
efter europ. Vis, regelmæssigt bygget, befæstet
og med en Havn dannet af en Kanal mellem
Øen M. og 4 mindre Holme og Fastlandet; som
alle andre Havne paa denne Kyst lider den af
Tilsanding. For øvrigt er M. en af Rigets
betydeligste Handelspladser, der besørger
Omsætningen mellem Indlandet og Europa og
Amerika; Udførselen bestaar navnlig af Gedeskind,
Sandarak- og Senegalgummi, Voks, Mandler,
Bønner og Olivenolie. Bl. de fremragende
Bygninger kan fremhæves den af Mure omgivne
Kasbah (Borg), hvor Guvernøren og de europ.
Konsuler bor, samt Beni-Hassan’s høje Taarn.
C. A.
Mogdadkaffe. se Cassia.
Mogduschu (Makdischu), se Magadoxo.
Mogens Heinesens Fjord, Grønlands
Østkyst, 62° 20′ Br. Den er c. 40 km lang, og mange
større Bræer udmunder i den. I Fjordens
inderste findes pragtfulde Fjeldpartier paa indtil
2000 m Højde, ragende op over det isklædte
Land. Det eneste Sted, hvor det er muligt at
bo, er paa Nordsiden af Fjorden, 4 km inden
for Mundingen, hvor der er en lille Bugt,
omgivet af nogle Skær. Her findes et Par gamle
Hustomter og Grave. Uden for Fjorden ligger
den høje Ø, Ikermiut. — Ved M. H. F. skifter
Kysten ganske Karakter. Den er Nordgrænsen
for en Kyststrækning uden Fjorde og
Skærgaard, men hvor Indlandsisen strækker sig lige
ud til Havet, saa at Landisens bratte afskaarne
Væg ofte ses oven paa de lave Kystfjelde, hvis
Sider staar lodret mod Havet. N. f. M. H. F.
findes derimod en ret anselig Skærgaard og et
ret bredt isfrit Yderland, gennemskaaret af
mange Fjorde. — M. H. F. opdagedes 1829 af
W. A. Graah, der opkaldte den efter Lederen
af den Ekspedition, Kong Frederik II udsendte
1581 til Grønland; den kortlagdes 1884 af T. V.
Garde. Dens grønlandske Navn er
Kangerdlugsuatsiak.
G. F. H.
Moggalana, 1) en af Gotama Buddha’s
ældste og berømteste Disciple, som spiller en
betydelig Rolle i de kanoniske Skrifter (ogsaa
hos de nordlige Buddhister, hvor han paa
Sanskrit kaldes Maudgalyāyana); han
nævnes i Pāliskrifterne hyppigst i Forbindelse med
Sāriputta og gaar under Navnet
Mahāmoggallāna (»den store M.«). 2) en
Pāli-Grammatiker fra Slutn. af 12. Aarh., Repræsentant for
en særlig Skole indenfor Behandlingen af
Pālisproget og Forf. bl. a. til en Pāli-Grammatik
(udg. af Devamitta, Colombo 1900). 3) en
anden Grammatiker af s. N. (omtr. fra samme
Tid), som snarere hører til Kaccāyana’s
Skole, særlig kendt som Forfatter til
Pāli-Ordbogen Abhidhāna-ppadīpikā (udg. af
W. Subhūti, 2. Udg., Colombo 1883). (Litt.:
R. O. Franke, »Geschichte und Kritik der
einheimischen Pāli-Grammatik und
Lexicographie« [Strasbourg 1902]).
D. A.
Moghistan [-gi-], se Mogistan.
Mogilas [ma↱gi£as], Peter, ortodoks russ.
Teolog og Metropolit i Kijev, d. 1647. Om hans
Liv vides ikke meget. Han var af fyrstelig Æt
og stammede fra Vallakiet, og han skildres som
en lærd Teolog med stor Interesse for sin
Kirkes Vel og for dens sunde Lære. Den gr.-kat.
Kirke var paa M.’s Tid for en Stund rystet ud
af sin sædvanlige Ro, idet Romerkirken var
begyndt at drive Propaganda i Polen og Rusland
med stor Iver, og ogsaa Protestantismen havde
gjort et vist Indtryk paa enkelte Græsk-Katolikker,
navnlig gennem Kyrillos Lukaris. Til
begge Sider gjorde M. Front, og da der 1632
udkom en rom.-kat. Katekisme i Kijev paa
Polsk, foranledigede M. Affattelsen af en
ortodoks Bekendelse. Det første Udkast til denne
har M. selv været med til at danne; dog nævnes
Abbed Kosslovski i Kijev som den egl. Forf.,
Udkastet fremkom 1638, og efter forsk.
Gennemsyn, navnlig af en Synode i Jassy 1642,
godkendtes det af den samlede gr. Kirke. Det ny
Bekendelsesskrift, der er affattet paa et
ejendommeligt Græsk, blev ogsaa sendt til Vestens
Kirker, og det er blevet det vigtigste af de
nyere gr.-kat. Symboler. Grækerkirken søger
her over for de vesterlandske Kirkeafdelinger
at hævde sig som den egl. ortodokse Kirke, der
staar i direkte Forbindelse med den ældste
Kirke. De specielt gr. Ejendommeligheder i
Læren slaas fast, dog uden stærk Polemik.
Sakramenternes Syvtal hævdes for første Gang
klart, og paa dette Punkt har Romerkirken
sikkert haft Indflydelse.
A. Th. J.
Mogistan (Moghistan, d. e. Daddelland),
Kystlandskab i det sydlige Persien, Provinsen
Fars.
M. V.
Mogk [måk], Eugen, tysk Filolog og
Mytolog, f. 19. Juli 1854; efter i en Rk. Aar at have
læst ved Univ. i Leipzig blev han ekstraord.
Prof. smst. M. har særlig lagt sig efter nord.
Filologi og været virksom paa dette Omraade
paa fl. forsk. Maader. Af hans mange Skr. og
Afh. kan særlig fremhæves hans »Untersuchungen
über die Gylfaginning« (»Paul-Braunes
Beiträge« o. s. v. VI, VII), hvor han undersøger
Haandskrifternes Forhold og Gylfaginnings
Kilder og Komposition; hvad det første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
