- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
161

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mohl, Robert von - Mohmand - Mohn - Mohn, Henrik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skrevne »Lebens-Erinnerungen« (I—II, 1902. Udg.
af Dietrich Kerler) hører til den nyere tyske
Memoirelitteraturs mest fremragende Værker.
Det suppleredes ved et ligeledes af Kerler udg.
lille Skrift »Kissingen vor 60-Jahren.
Badebriefe eines deutschen Professors R. v. M.«
(1904). (Litt.: G. Rolin-Jaequemyns i
Revue de droit international, VIII [1876], S.
545—48; Ernst Meier i »Zeitschrift für die
gesammte Staatswissenschaft«, XXXIV [1878], S.
431—528; L. Mechelin i »Tidskrift, udg. af
Juridiska föreningen i Finland« [1878—79], S.
57—67; Heinrich Marquardsen, »Karl
Adolph von Vangerow und R. v. M.« [Erlangen
1886]; Hermann Schulze, »R. v. M.«
[Heidelberg 1886]; Karl Geiger i
»Centralblatt für Bibliotekswesen«, XVII [1900], S.
161—71; Georg Jellinek i »Heidelberger
Professoren aus dem 19. Jahrhundert«, I
[Heidelberg 1903], S. 272—75).
Fz. D.

Mohmand, den vigtigste af de afghanske
Stammer, der lever N. f. Kabulfloden i den
halvt uafhængige Landstrækning, som ligger
mellem den afghanske Grænse (den saakaldte
»Durand-Linje«) og det britiske Indiens
administrative Vestgrænse, NV. f. Peshawar. Den
britisk-ind. Regering har jævnlig Kampe at
udkæmpe med de urolige og stridbare
M. A. C.

Mohn, Moon, estnisk Muhhoma, Ø ved
Indgangen til Riga-Bugten, hørende til Estland,
er 207 km2 stor, adskilt fra Fastlandet ved
M.-Sund (Store Sund) og fra Øsel ved Lille Sund.
M. er beboet af Estere og nogle Tyskere, i alt
c. 500 Indb.
N. H. J.

Mohn [mo.n], Henrik, norsk Meteorolog
og Geograf, f. 15. Maj 1835 i Bergen, d. 12.
Septbr 1916 i Kria, blev Student 1852 og
mineralogisk Kandidat 1858. Han deltog et Par
Somre i Undersøgelsen af det sydlige Norges
Geologi og udg. sammen med P. Waage et
»Omrids af Krystallografien«. Hans Studier
gik imidlertid væsentlig i Retning af Fysik
og Astronomi. 1860 blev M. Universitetsstipendiat
i Astronomi og vandt s. A. »Kongens
Guldmedaille« for den udsatte Prisopgave om
»Kometbanernes indbyrdes Beliggenhed«. Næste Aar blev
han tillige Observator ved det astronomiske
Observatorium i Kria, hvilken Stilling han
indehavde til 1866. I disse Aar holdt han
Forelæsninger ved Univ. over elementær Astronomi og
deltog derhos 1864—66 som Trigonometrist i
Gradmaalingens Tjeneste. Da det norske
meteorologiske Institut blev besluttet oprettet, blev
M., som 1863 havde skrevet sin første
meteorologiske Afhandling om »Storme i Kria fra 1837
til 1863« (»Polytekn. Tidssk.«), ansat som
Bestyrer af dette og tillige udnævnt til Prof. i
Meteorologi ved Universitetet. 1870 mødte M.
som Norges Delegerede ved den internationale
Meterkommission i Paris. Siden 1873 har han
mødt som sit Lands Repræsentant ved alle
internationale meteorologiske Kongresser i
Europa. Han valgtes allerede paa den første af
disse ind i den permanente Komité og blev
stadig genvalgt. Han var Medlem af den
internationale Kommission, der havde at organisere
Arbejdet ved de magnetiske og meteorologiske
Stationer i Polarlandene 1882—83, saavel som
af den internationale Kommission for de
Skyundersølgelser, der foretoges 1896—97. 1875—81
var M. Medlem af Direktionen for den
geografiske Opmaaling, siden 1876 af den da
oprettede Kommission for Norges Deltagelse i den
internationale Jordmaaling og 1883—92 af
Direktionen for det kgl. Selskab for Norges Vel.
Ved Stiftelsen af det norske geografiske Selskab
1889 blev M. valgt til Formand, og efter at han
det paafølgende Aar havde frabedt sig Genvalg,
stod han senere som Viceformand. M. søgte
Afsked som Professor og Direktør for det
meteorologiske Institut fra 1. Septbr 1913.

M.’s væsentligste Arbejde har naturligvis
været knyttet til det meteorologiske Institut, som
under hans Ledelse voksede til en betydelig
Anstalt med 1 Underbestyrer, 2 Meteorologer og 4
Assistenter samt c. 450 meteorologiske
Stationer rundt om i Norge. Allerede 1870 kunde M.
faa i Stand en »Oversigt over Norges
Klimatologi« i O. J. Broch’s »Statistisk Aarbog for
Norge«. Efterhaanden som Observationsmaterialet
voksede, har M. underkastet de klimatologiske
Data ny Bearbejdelser og publiceret
saavel klimatologiske Afhandlinger som
Tabeller. De sidste fuldstændige »Klima-Tabeller for
Norge« (»Kria Vidensk. Forh.«) er udkomne
siden 1895 med omtr. 1 Hefte pr Aar. Blandt
M.’s klimatologiske Arbejder kan ogsaa nævnes
»Tordenvejrenes Hyppighed i Norge 1867—83«
(1887) og Les orages dans la peninsule
scandinave
(1888) af M. i Forening med H. Hildebrand
Hildebrandsson. Fra Instituttets Oprettelse
forestod M. Udgivelsen af Instituttets Aarbog,
hvortil der senere, efter at en udvidet
Nedbørmaaling blev sat i Gang 1895, er kommet en
større aarlig Publikation med Titel
»Nedbøriagttagelser i Norge«. Som meteorologisk
Videnskabsmand har M. udfoldet en rig Virksomhed.
1870 udkom »Det norske meteorologiske
Instituts Storm-Atlas«, der vakte megen
Opmærksomhed i meteorologiske Kredse. M.’s
Hovedværk paa det meteorologiske Omraade er dog
hans Bog »Om Vind og Vejr«, Tillægshefte til
»Folkevennen« for 1872, hvilken Bog han udgav
i noget forbedret og forstørret Skikkelse paa
Tysk under Titel: »Grundzüge der Meteorologie«
(1875). Dette Værk, som fremstillede og
forklarede Meteorologiens Hovedresultater paa
en til den Tid uanet klar og letfattelig Maade,
vandt alm. Anerkendelse. Det er udkommet i 5
Oplag paa Tysk og er blevet oversat paa
Russisk, Italiensk, Spansk, Fransk, Polsk og Finsk.
1903 blev den i en yderligere forøget Udgave

H. Mohn.
H. Mohn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:59:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/17/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free