- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
168

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moksha - Mokumé - Mol - Mol - Mola - Mola, Jean Baptiste - Mola, Pierfrancesco - Mola-di-Bari - Molander, Johan Harald - Molartænder - Molasse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sjælen: efter Çankara’s System bestaar M. i, at
Sjælen bliver sig bevidst, at den er eet med
det absolutte (Bráhman) og ingen særlig
Individualitet har; efter det ægte Sānkhya-System
i, at Sjælen indser, at den er forsk. fra
Materien (særlig Sjæleevnerne), og at det ikke er
den, men Materien, der handler, og derved for
evig bliver fri for at forbindes med Materien,
men beholder sin Individualitet; hos Jaina’erne
i, at man lettes ved at blive af med sin
karman; om Buddhismen s. d.; i de deistiske
Systemer i evig Opgaaen i Gud ell. evig Salighed
hos Gud. Da al vor Erfaring er indskrænket til
Saṃsāra’en, og M. netop falder uden for
Saṃsāra’en, kan man i de gl Systemer ikke sige
noget positivt om den som Tilstand, men maa
frakende den alle bekendte Egenskaber (»den er
ikke det og heller ikke det etc.«), og man kan
altsaa her heller ikke tilskrive den en
Bevidsthed af samme Beskaffenhed som den, der
kendes i Saṃsāraen; en Antydning af, i hvad
Retning Indernes Forestillinger har gaaet, har vi
deri, at i den dybe drømmeløse Søvn er Sjælen
temporært forløst, og at de ekstatisk-hypnotiske
Tilstande er betydningsfulde Stadier paa
Vejen til Forløsningen (se ind. Filosofi).
Uden synderlig Spirekraft har den isolerede
Anskuelse været, som findes i Slutn. af
Mahābhārata, at nogle Mennesker, naar deres
Handlinger er forbi, efter Døden mister deres
Individualitet ved at »gaa ind i« visse Guder, særlig
saadanne, som de har været Inkarnationer ell.
Sønner af i deres Jordeliv; det nærmest
tilsvarende er, at visse af Hinduismens Sektstiftere
(Inkarnationer af Vishṇu etc.) har endt deres
Liv ved at gaa ind i og forsvinde i Gudens
Billede.
(S. S.). D. A.

Mokumé (fr. métaux forgés), en jap.
Metalmosaik, der ved forsk. farvede Legeringer af
Guld, Sølv, Kobber og Jern efterligner maseret
Træ. P. Gr. a. sin Kostbarhed anvendes
Teknikken kun til Smaating. Det er 1881 lykkedes
Christofle i Paris at eftergøre M.
C. A. J.

Mol (af lat. mollis, blød; ital. minore, fr.
mineur), det af vore nu brugelige Tonekøn, i
hvilket Tonearten paa tredie Trin har den lille
Terts; jfr. Dur.
S. L.

Mol, d. s. s. Grammol, se Molekylvægt.

Mola, et Abortivæg, der har undergaaet
betydeligere sygelig Omdannelse (se Abort).
Oftest viser Æghinderne sig gennemtrukne med
mere ell. mindre størknet Blod (M. carnea og
sanguinea), ell. Blodet danner større og mindre
knudeformede Fremragninger i Æggets Indre
(M. tuberosa). Men man træffer ogsaa en mere
aktiv sygelig Omdannelse af Ægget, en virkelig
Degeneration, særlig ved den saakaldte M.
hydatidosa
, Drue- ell. Blæremola, der har
sit Navn af, at den ligner en stor Klase Druer
ell. Bær. Det er Chorions Frynser (se
Chorion), der er omdannede til disse ribs- ell.
vindruelignende Svulster. Fosteret gaar da til
Grunde, M. vokser og kan naa en meget
betydelig Størrelse (fylde en alm. Vandspand),
saa at Livmoderen f. Eks. i 6. Maaned er saa
stor som i Slutn. af Svangerskabet. Dens
Udstødelse ledsages af Blødning; men i uheldige
Tilfælde kan M. hydatidosa vokse ind i selve
Væggen af Livmoderen og optræde som den
saakaldte M. destruens, eller den kan danne
Udgangspunktet for særlig ondartede
Svulstformer (Chorionepitheliomer). Patienter, der har
haft M. hydatidosa, maa derfor nøje overvaages
i den første Tid.
(Lp. M.). J. P. H.

Mola [må↱la], (Mole), Jean Baptiste,
fr. Maler, f. 1616 i Besançon, d. 1661 i Rom, var
Elev af Vouet og blev videre uddannet i Italien,
hvor Albani, med hvem han rejste til Rom, blev
hans Lærer; Resten af sit Liv tilbragte M. i
Italien, hvor han var kendt under det ital.
Navn Giovanni Battista Mola di
Francia
. M. har malet en Rk.
Landskabsbaggrunde til Albani’s Billeder og selv malet
Billeder i Albani’s Manér. M. har ogsaa udført
nogle faa Raderinger.
A. Hk.

Mola, Pierfrancesco (i Modsætning til
ovenn. J. B. M. kaldet M. di Roma), ital.
Maler, f. 1612 i Coldrerio, d. 1668 i Rom, var
Elev af Albani og uddannet videre under
Indflydelse af Guercino og Ribera. Hans Virksomhed
falder i Bologna og Rom; sidstnævnte Sted
blev han Forstander for Lukas-Akademiet og
var beskæftiget for Paverne Innocens X og
Alexander VII (med Fresker i Kvirinalpaladset).
M. stod just i Begreb med at rejse til
Frankrig, hvorhen Ludvig XIV kaldte ham som
sin Hofmaler, da han døde pludselig. Værker:
(mytol. og religiøse, smaa livfuldt malede
Figurer med smukke Landskabsbaggrunde) i
Rom: den hellige Bruno (Pal. Doria), Petrus’
Befrielse (Pal. Borghese), Angrende Petrus
(Pal. Corsini) og Abel’s Død (Pal. Colonna), i
Firenze: Selvportræt, i Dresden-Galeri: Hero
og Leander, i Münchens Pinakotek: et af hans
bedste Arbejder, Dido’s Død, o. m. a. Endelig
nogle Raderinger.
A. Hk.

Mola-di-Bari, By i det sydlige Italien, Prov.
Bari, ligger ved Adriaterhavet og har en smuk
Kirke fra Normannertiden, Olieindvinding,
Garveri og (1911) 16500 Indb.
C. A.

Molander, Johan Harald, sv. Forf., f.
i Sthlm 17. Marts 1858, d. i Helsingfors 22.
Novbr 1900. M. blev efter Studieaar i Upsala
knyttet til Nya teatern i Sthlm, derefter
knyttedes han 7 Aar til Teatret i Helsingfors, men
vendte efter nogen Omflakken tilbage til Sthlm
og blev der Intendant ved Vasa-teatern. Som
Følge af sin Stilling forfattede og bearbejdede
han en Mængde Skuespil, som gjorde hans
Navn kendt; det vil imidlertid huskes længe,
fordi han skrev Romanen »En lyckoriddare«
(1896), hvor han skildrer Digteren og
Lykkeridderen Lars Wiwallin’s Oplevelser i Tyskland
og hans Hjemland. Den Bog er et lykkeligt
Greb og ægte svensk.
O. Th.

Molartænder, d. s. s. Kindtænder, se
Tænder.

Molasse kaldes en i Nordalperne forekommende
Lagserie, som hører til Tertiærsystemet
(Oligocæn og Miocæn). M. bestaar af bløde
Mergellag, undertiden med mellemliggende,
forholdsvis tynde Lag af Brunkul, samt af bløde,
kalkholdige Sandsten. Visse Lag indeholder
Levninger af Fersk- og Brakvandsdyr samt af
Landplanter (Ferskvands- og
Brakvandsmolasse), medens andre Lag er
rent marine Aflejringer med Levninger af
Saltvandsdyr (Havmolasse).
J. P. R.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free