- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
169

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Molassesandsten - Molasvangerskab - Molay, Jakob - Molbech, Christian

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Molassesandsten er en paa Alpernes
Nordside forekommende, graa, oftest blød, ler- ell.
mergelblandet Sandsten, som undertiden
indeholder Lag af Brunkul. Se i øvrigt Molasse.
J. P. R.

Molasvangerskab, et Svangerskab, hvor
Ægget er omdannet til en Mola. Et saadant M.
kan fortsættes længere Tid (missed abortion;
se Abort).
(Lp. M.). J. P. H.

Molay [må↱læ], Jakob, Tempelherrernes
sidste Stormester, f. ca. 1243, d. 11. Marts 1314.
Han var Søn af en jævn Adelsmand, traadte ind
i Tempelherreordenen 1265 og blev Stormester
1298. Da der paa hans Tid blev rejst svære
Anklager mod Tempelherrerne, navnlig fra Filip
den Smukkes Side, blev M. fængslet sammen
med de øvrige Riddere, skønt Paven, Clemens
V, gjorde svag Modstand. M. blev underkastet
Tortur og lod sig aftvinge en delvis Tilstaaelse,
men senere tilbagekaldte han den og holdt sig
saa tappert til det sidste. Paa ganske
uretfærdig Maade blev han dømt til Døden og brændt
i Paris. Sagnet fortæller, at paa Baalet
stævnede M. Clemens V og Filip den Smukke til Dom
for Guds Trone, inden Aaret var omme, og
virkelig døde Paven en Maaned og Kongen nogle
Maaneder senere. Se i øvrigt
Tempelherrer.
A. Th. J.

Molbech, Christian, dansk Historiker og
Sprogmand, f. i Sorø 8. Oktbr 1783, d. i Kbhvn
23. Juni 1857. Faderen var Lærer ved Akademiet
i Sorø og dimitterede selv Sønnen til Univ. 1802,
efter at et Forsøg paa at gøre ham til Søkadet var
strandet p. Gr. a. hans svage Helbred. M. kom
tidlig ind i en Virksomhed, hvortil han var
selskreven, da han snart efter ansattes ved det
kgl. Bibliotek, som han (siden 1823 som dets
1. Sekretær) vedblev at være knyttet til lige til sin Død,
efter at han for længst havde opgivet sine
andre offentlige Hverv som Medlem af
Teaterdirektionen og Professor ved Universitetet.
M.’s herskende Egenskab var nemlig en
udpræget litterær Interesse; han var Bogmenneske til
Fingerspidserne, og — maaske med Undtagelse
af Rahbek — har ingen dansk Forf. skrevet og
udgivet saa mange selvstændige Skr ell. Afh.
som M. Der var Rækker af Aar, hvor M. ikke
producerede under tusind Tryksider pro anno
uden dog at forsømme sine mange forsk.
Tillidsposter. Det er en Selvfølge, at en saa
overstrømmende Produktion for en meget væsentlig
Del kun er naaet til Stoffets Overflade, og at M.
sjælden lodder Bunden i sine Undersøgelser,
ligesom der i M.’s Skr ikke bliver Tale om
nogen Udarbejdelse af Stilen. Alligevel bøjer man
sig ærbødig for hans store Arbejdskraft, der
intet Øjeblik svækkedes, og beundrer det store
Livsmod, der gemmer sig bag M.’s stejle
Utilgængelighed og afskrækkende Vrantenhed.

Det Skr., der gjorde M.’s Navn bekendt i
videre Kredse, var »Ungdomsvandringer i mit
Fødeland« (1811). Naturglæden i dette Skr. er
vistnok ægte, men langtfra umiddelbar
smittende i sit knudrede Udtryk; langt mere
Indtryk gør Forsøget paa at stedfæste Minderne,
hvorved M. faar Lejlighed til baade at lægge sin
hist. Sans og Fædrelandskærlighed for Dagen.
Der er i det hele ikke saa lidt Romantik i M. i
denne Periode af hans Liv — senere forsvinder
den grundig. I sine Breve til Kamma Rahbek, i
hvem han for en Stund var meget forelsket,
minder den betagne unge Lærde i sin kejtede
Erotik ikke saa ganske lidt om Poul Møller’s
selvreflekterende Licentiat. Fru Rahbek blev da
ogsaa til sidst ked af denne umandige Elsker,
der nu forlovede sig med en af hendes Gæster,
Jomfru Langberg. Under Forlovelsestiden gjorde
M. en længere Udenlandsrejse til England og
det sydl. Udland, som han ligesom en tidligere
og senere Rejse til Sverige naturligvis udførlig
har skildret (»Reise gennem en Del af
Tyskland, Frankrig, England og Italien 1819—20«
(1—3, 1821—22), »Breve fra Sverige 1812« (1—3,
1814—17), »Lund, Upsala og Sthlm i Sommeren
1842« (1844). Man har dog det Indtryk, at M.’s
Rejsebeskrivelser mere er blevne til paa
Bibliotekerne, end de beror paa Selvsyn.

Forinden M. tiltraadte sin store Udenlandsrejse,
havde han som Redaktør af Tidsskriftet
»Athene«, (det »gule«) (1814—17) været
grundig indviklet i de litterære Spektakler i
Danmark under den Baggesen-Oehlenschläger’ske
Fejde. Efter sin Hjemkomst kastede han sig
særlig over den ældre danske Litteraturhistorie,
samtidig med at han gjorde store Samlinger til
sine paatænkte Ordbøger Bl. de litterærhistoriske
Skr kan her nævnes »Indledning til
Forelæsninger over det danske Sprog og den
danske Nationallitteraturs Historie« (1822) og —
efter at M. 1829 var bleven udnævnt til Prof. i
Litteraturhistorie — »Forelæsninger over den
danske Poesi« (1—2, 1831). Samtidig gav han
særdeles gode Udgaver af gl danske Litteratur-
og Sprogmindesmærker, saaledes af
Rimkrøniken (1825), af Henrik Harpestreng’s Lægebog
(1826), af den ældste danske Bibeloversættelse
(1828) og af Hr. Michael’s Rimværker (1836). M.
troede sig ogsaa kaldet til Æstetiker; men dette
var et absolut Selvbedrag. Han tænkte ikke
klart og saa ikke fint, og den strenge og
selvbestaltede Dommermine, han oftere tog sig paa,
klædte ham ikke. Den gnavne Ensidighed og
uretfærdige Maalestok, han f. Eks. anlagde
over for Ingemann’s og Hauch’s hist. Romaner,
vakte ogsaa megen Opposition, saa meget mere
som M. jo nu besad en betydelig litterær
Position, ikke mindst ved de Tidsskrifter, til hvilke
han var knyttet som Redaktør (»Nordisk
Tidsskrift for Historie, Litteratur og Kunst« [1—4,
1827—36], »Maanedsskrift for Litteratur« [fra
Bd III]). Hans Mangel paa poetisk Blik kommer
ogsaa frem i hans Biografi af Schack Staffeldt
(1851).

Det var ogsaa en fuldstændig Mangel paa

C. Molbech.
C. Molbech.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0183.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free