Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Molbohistorier - Mold - Moldau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Verden. I Østjylland henføres de til Beboerne
af Mols, i Vestjylland til Aggerboerne, i Skaane
til Gøngerne o. s. v. M. har faaet en særlig
Interesse ved den Rolle, de har spillet i
Litteraturen. »Beretning om de vidtbekendte
Molboers vise Gerninger og tapre Bedrifter« blev
første Gang trykt i 18. Aarh.; der kendes
Udgaver fra Viborg 1781 og fra Haderslev 1793
foruden mangfoldige fra 19. Aarh.; i de forsk.
Udgaver er der ofte tilføjet ell. udeladt nogle
Historier. I hvilket Omfang de er optegnede
efter Folkeoverleveringer, og hvor meget de er
tagne fra lgn. udenlandske Samlinger (især de
tyske »Geschichte der Schildbürger«), er endnu
ikke oplyst. Selve Stoffet tilhører mest de
vandrende Skæmtesagns store Familie. Fra
Folkemunde er optegnede E. T. Kristensen, »Molbo-
og Aggerbohistorier« I—II (1892 og 1903).
(Litt.: »Beretning om de vidk. Molboers o. s.
v.« ved V. Fausbøl [3. Udg. 1887];
Feilberg, »Jysk Ordbog« II, S. 606; Arthur
Christensen, »Vandrende Motiver«, i
Festskrift til E. T. Kristensen 1917, S. 52—62;
»Zeitschrift für Volkskunde« XV, S. 452; Th.
Gravlund, »Dansk Bygd« I, S. 43 flg.; W. A.
Clouston, The book of Noodles [London 1888]).
(A. O.). H. El.
Mold [mou£d], By i det nordlige Wales,
Hovedstad i Flintshire, ligger ved Dees Biflod
Alyn og Banen fra Denbigh til Wrexham, har
en smuk Kirke fra 15. Aarh., en Domstol,
Papirmøller og (1921) 4659 Indb. I Nærheden af
Byen findes flere Kulgruber.
N. H. J.
Moldau [↱målda^u], rum. Moldava, tyrk.
Kara-Bogdan, lat. Moldavia, tidligere tyrk.
Donau-Fyrstendømme, som nu udgør en Del af
Kongeriget Rumænien, grænser mod N. til
Landskabet Bukovina, adskilles mod Ø. ved
Pruth fra Bessarabien, mod SØ. ved Donau fra
Dobrudsha, grænser mod S. til Valakiet,
hvortil den lille Flod Milkov danner Skellet, og
adskilles mod V. fra Transsilvanien ved
Karpathernes Kæde. Arealet er 38058 km2 med
(1920) 2233506 Indb. ell. 59 pr km2. De vestlige
Egne af M. dannes af Karpathernes Yderzone
med mesozoiske og tertiære Lag af Sandsten,
Kalksten og Skifer. Uden skarpe Grænser gaar
disse Bjergegne længere Ø. paa over i en
frugtbar, tertiær Bakkeregion, der fortoner sig i
Sletterne ved Pruth. Frugtbarheden i Bakke-
og Sletteegnene betinges af løsslignende
Diluvialaflejringer, der har en vid Udbredelse.
Foruden Grænsefloden Pruth findes en større Flod
Sereth, der udspringer i Bukovina, men
strømmer midt ned gennem M. og optager Bistritsa,
Berlad, Putna samt Moldava, efter hvilken
Landet opr. har Navn. Den største Sø er Bratysch
(Bratesu) i Nærheden af Pruths Udløb i Donau.
Klimaet i M. er betydelig barskere end i
Valakiet og slutter sig paa det nøjeste til
Bessarabien og Sydrusland. Bjergskraaningerne er
klædte med Skove af Bøg, Eg, Asp, Kastanje
og Valnød; Bakkelandet er i den nordlige Del
af M. ligeledes skovklædt, hvorimod Slettelandet
er træfattigt. Befolkningen er i M. som i
det øvrige Rumænien stærkt blandet og bestaar,
foruden af Rumæner, af Jøder, Zigeunere samt
c. 40000 rom.-kat. Magyarer ell. Cianghai, som
de kaldes i Rumænien. De indvandrede i 13.
Aarh. og bebor nutildags nogle spredte
Landsbyer ved Sereth og Bistritsa; det er
Religionsforskellen, der bevarer Racen nu, da de næsten
alle forstaar Rumænsk. Befolkningen er
overvejende gr.-kat., men er ellers præget ved de
mange Jøder (c. 200000), der bor her. Den
vigtigste Næringsvej er Agerbruget, der efter
Livegenskabets Ophævelse 1856 og Landboloven af
1862 har hævet sig betydelig. Kvægavlen er
forsømt; de Tider er forbi, da den moldauske
Hest var i stort Ry. Skovene leverer ikke saa
lidt udmærket Tømmer og Trækul.
Bjergværksdrift og Industri er meget forsømte. Handelen
er forholdsvis livlig og fremmes ved de sejlbare
Floder og flere Jernbaner. M. deles i 13
Distrikter: Bakau, Botoschani, Covurluj, Dorohoi,
Falciu, Jassy, Neamtsu, Putna, Roman,
Sutschava, Tekutschj, Tutova og Vasluiu. Som
Hovedstad maa Jassy betragtes. Nærmere, se
Rumænien.
Historie. M.’s Historie i Oldtiden og den
største Del af Middelalderen falder sammen
med Valakiets. Først ved Midten af 14. Aarh.
udsondrer M. sig som selvstændigt Distrikt, idet
(c. 1350) den rum. Vojvod Bogdan ell., som han
kaldes i Sagnene, Dragosch fra Marmaros ved
øvre Theiss drager til M. med et talrigt Følge,
undertvinger de derboende Beboere af rum.,
slavisk og tatarisk Afstamning og stifter et
Fyrstendømme M., der ogsaa omfattede Bukovina
og Bessarabien. Det er dog egl. først fra
Alexander I’s Regeringstiltrædelse 1401, at man ved
nærmere Besked om M., der under denne
Hersker fik en fastere Administration og en ordnet
Hær. Hans Sønnesøn Stefan den Store’s
Regeringstid (1457—1504) er Glansperioden i M.’s
Historie. Efter at Stefan 1467 ved Baja havde
slaaet den ung. Konge, Matthias Corvinus, drog
han mod Valakiet for at erobre dette
stammebeslægtede Fyrstendømme. Her stødte han
imidlertid paa Tyrkerne, som det dog lykkedes
ham 1475 ved Rakova at tilføje et frygteligt
Nederlag. Alligevel fandt han det raadeligst at
opgive Valakiet, der slap med at afstaa
Distriktet Putna. Endnu flere Gange kæmpede
Stefan med Held mod Tyrkerne; men da
Polakkerne 1497 faldt ind i M. og i 3 Maaneder
belejrede Hovedstaden Sutschava, maatte
Stefan kalde sine gamle Fjender til Hjælp, og
disse fordrev Polakkerne. Hans Søn Bogdan III
(1504—17) sluttede 1513 den første Kapitulation
med Tyrkerne, ifølge hvilken M. stillede sig
under Tyrkiets Overhøjhed, men beholdt
Retten til at vælge sine Fyrster samt egen
Administration og egen Lovgivning. M. skulde svare en
Skat, bestaaende af 4000 Dukater, 24 Falke og
40 Heste, hvorimod Tyrkiet skulde beskytte
Landet mod alle fjendtlige Angreb.
Kapitulationen fornyedes af Bogdan’s Efterfølgere; men
under en Række uduelige Fyrster i 16. og Beg.
af 17. Aarh. lykkedes det Tyrkerne at forhøje
Tributten og at bringe Landet i yderligere
Afhængighed. Det lykkedes Basil Lupu (1634—53)
en kort Tid at standse Forfaldet ved en Række
fornuftige Foranstaltninger, ligesom han ogsaa
med Sultan Muhammed IV fik Bogdan’s opr.
Kapitulation fornyet; men under hans
Efterfølgere svandt de vundne Fordele hurtig, og
ved Nikolaus Maurokordatus (1708 og 1711—16)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
