- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
177

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Molekyl - Molekylarbevægelse - Molekylarkræfter - Molekylarmagneter - Molekylarstrømme - Molekylarvarme - Molekylarvolumen - Molekylarvægt - Molekylvolumen - Molekylvægt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

elektriske Elementarkvantum, d. v. s. den
Ladning Elektricitetsatomet en Elektron (s. d.)
bærer. Dette er særligt smukt udført af
Millikan; han forstøvede Olie ind i et Rum mellem
to vandrette Kondensatorplader, hvor Luften i
Forvejen var ioniseret, ved nu at forandre
Spændingen mellem Kondensatorpladerne,
hvoraf f. Eks. den øverste er positiv, den nederste
negativ, kan man faa de Draaber, der er
negativt ladede, til at svæve uden at falde, heraf
kan Draabernes Ladning beregnes. Elektronens
Ladning er saaledes 1,591 · 10÷19 Coulomb.
Da der nu efter Faraday’s elektrolytiske Lov
kræves 96500 Coulomb til at udfælde en
Gramækvivalent af et Stof ved Elektrolyse (s. d.),
altsaa f. Eks. 1,008 g Brint, 107,88 g Sølv o. s. v.,
skal der altsaa 2 · 96500 Coulomb til at frigøre
2,016 g Brint, d. v. s. et Grammolekyle Brint af
en Brintforbindelse. Heraf faas Avogadros’
Konstant, idet Summen af alle Brintionernes
Ladning maa være lig den tilførte Elektricitets
Mængde, altsaa N ·1,591 · 10÷19 = 96500;
hvoraf N = 6,06 · 1023.

Endelig har man ved Undersøgelser af
Radiumatomernes Eksplosion, der foregaar under
Udsendelse af α-, β- og γ-Straaler fundet en
Metode til Bestemmelse af N. Det har vist sig,
at α-Straalerne er positivt ladede
Heliumatomer, der udskydes med uhyre Hastighed, c.
2 · 109 cm/sek. De enkelte Partikler kan man
synliggøre ved at lade dem træffe en
fluorescerende Skærm under et Mikroskop; hvor de
rammer, ser man et stærkt opblussende Punkt paa
Skærmen; ved nu at tælle de enkelte Partikler
gennem et vist Tidsrum og endvidere maale den
Mængde Helium, der dannes gennem et langt
Tidsrum (1 g Radium giver c. 1/6 cm3 Helium
om Aaret), kan man altsaa direkte udregne,
hvor mange M. et givet Luftrumfang indeholder.
Ogsaa efter denne Metode faas Værdier for N,
der stemmer godt overens med de andre; man
finder N = c. 6,2 · 1023. Ogsaa ad andre Veje,
f. Eks. ud fra Varmestraalingens Teori o. a.
finder man Værdier for N, der stemmer godt
med de nævnte. Som bedste Værdi for
Avogadro’s Konstant maa anses N = 6,062 · 1023.

Naar man nu ved, hvor mange M. et
Grammolekyle indeholder, er det let at beregne M.’s
virkelige Vægt; vi faar saaledes, at
Brintmolekylet vejer 2,016/ 6,062·1023 = 3,324 · 10÷24 g., og
Brintatomet altsaa 1,662 · 10÷24 g. Den
virkelige Vægt af et vilkaarligt Atom med
Atomvægten A bliver da m = A/1,008 · 1,662·10÷24 g. og
Vægten af et M. faas da ved at multiplicere dette
Tal med Antallet af Atomer i M. Det er
endvidere ud fra den kinetiske Teori muligt at
beregne M.’s Radier, naar man tænker sig M.
kugleformig; dette kan imidlertid kun blive en
meget grov Tilnærmelse, da M. langtfra er
kugleformede. Man finder for Brint 1,00 · 10÷8 cm,
for Helium 0,85 · 10÷8 cm, for Ilt 1,30 · 10÷8
cm, for Kvælstof 1,35 · 10÷8 cm o. s. v., alle af
Størrelsesordenen 10÷8 cm.
M. M-r.

Molekylarbevægelse, se kinetisk Teori.

Molekylarkræfter kaldes de Kræfter, der
virker mellem Legemernes Molekyler. Det er
disse Kræfter, der holder faste og flydende
Legemers Molekyler sammen, og da disse
Legemer gør Modstand baade mod Strækning og
Sammentrykning, maa M. være tiltrækkende ell.
frastødende alt efter Molekylernes indbyrdes
Afstand. M. maa imidlertid aftage meget hurtigt
med voksende Afstand mellem Molekylerne; ved
Luftarterne er de saaledes næsten umærkelige
(jfr kinetisk Teori); to plane, blankt
pudsede Glasplader kan, naar de lægges oven paa
hinanden, af M. holdes saa stærkt sammen, at
de næsten ikke er til at skille igen; men er
der blot lidt Støv imellem, bliver Afstanden for
stor til, at M. kan gøre sig gældende. M. maa
utvivlsomt være af elektrisk Oprindelse, altsaa
være Kræfter mellem de elektriske Ladninger i
Molekylerne; men for øvrigt ved man intet
sikkert om de Love, der gælder for dem. Jfr
Adhæsion, Kapillaritet og Kohæsion.
A. W. M.

Molekylarmagneter kalder man de mindste
Magneter, hvoraf en Magnet tænkes bygget. Se
Magnetisme, S. 400.
A. W. M.

Molekylarstrømme, elektriske Strømme,
som efter Ampère’s Antagelse løber i en
Magnets Molekyler. Jfr Magnetisme, S. 400.
A. W. M.

Molekylarvarme, se Varmefylde.

Molekylarvolumen, d. s. s.
Molekylvolumen.

Molekylarvægt, d. s. s. Molekylvægt.

Molekylvolumen. Hermed forstaas
Forholdet mellem et Stofs Molekylvægt og dets
Vægtfylde, det burde derfor hede
Grammolekylvolumen, idet det er Rumfanget af saa
mange g af Stoffet, som Molekylvægten angiver.
Molekyl volumenet for Luftarterne er efter
Avogadro’s Hypotese lige store og fundet til 22,4 l.
For Vædskers Vedk. gælder det, at deres M.
først viser Overensstemmelse, naar deres Dampe
har samme Spænding f. Eks. ved deres
Kogepunkter. Isomorfe Forbindelser har næsten
samme M., f. Eks. MgSO4,7H2O — ZnSO4,7H2O —
FeSO4,7H2O — CoSO4,7H2O, hvis M. er henh.
146, 146,9, 147,5 og 146.
M. M-r.

Molekylvægt. Hermed forstaas sjældnere
Molekylernes virkelige Vægt (om dette se
Molekyl), men oftest den relative M. Naar
man i Kemien taler om et Stofs M. menes
herved relative M. i Forhold til Brintmolekylet,
hvis Vægt sættes til 2,016. Opr. havde man sat
Brintatomet til 1 og altsaa Brintmolekylet til 2,
samt Iltmolekylet til 32, men da det ved senere
finere Analyser viste sig, at Forholdet mellem
Iltens og Brintens M. ikke var 32/2 = 16, men
kun 15,87, valgte man hellere at beholde Iltens
M. til 32 og rette Brintens til 2,016, da det
derved kun blev Brintens M., der skulde rettes,
hvorimod en Rettelse af Iltens M. vilde medføre,
at mange andre M. og Atomvægte skulde rettes,
idet en stor Mængde Atomvægte er bestemt ved
Analyse af Iltforbindelser.

Ud fra Avogadros’ Lov (s. d.), der siger, at
lige store Rumfang af de forsk. luftformige
Stoffer indeholder lige mange Molekyler, naar de
har samme Temp. og Tryk, kan man slutte, at
de luftformige Stoffers M. maa forholde sig som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0191.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free