- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
178

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Molekylvægt - Molenaer - Molengraaffit - Moler - Moler-Cement - Molersten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

deres Vægtfylde ved samme Temperatur og
Tryk. Man kan derfor bestemme M. for
saadanne Stoffer, der kan bringes i Dampform,
ved at bestemme deres Vægtfylde i Forhold til
Brint (af den samme Temperatur og Tryk) ved
en Temperatur, der ligger tilstrækkelig højt
over deres Kogepunkt. Ogsaa ad andre Veje
lader M. sig bestemme; bl. a. ved, at
Opløsninger af forsk. Stoffer i samme Opløsningsmiddel
vil udøve samme osmotiske Tryk, naar de i
samme Rumfang indeholder lige mange
Molekyler; man kan derfor benytte det osmotiske
Tryk til Sammenligning og Bestemmelse af
Stoffers M. (se Opløsninger). Ligeledes gælder
det, at ækvimolekulare Opløsninger af forsk.
Stoffer i samme Opløsningsmiddel har samme
relative Damptryksformindskelse, samme
Kogepunktsforhøjelse og samme Frysepunktssænkning.
Man kan derfor omvendt ved Bestemmelse
af den relative Damptryksformindskelse,
Kogepunktsforhøjelsen ell. Frysepunktssænkningen,
som bevirkes ved Opløsningen af en vis Mængde
af et Stof, hvis M. skal bestemmes, beregne M.
for dette Stof. Disse Metoder har stor Bet. Ved
et Grammolekyle ell. Grammol, ofte
forkortet til Mol, forstaas saa mange g af et
Stof som M. angiver, for Eksempel 2,016 g
Brint, 98,08 g Svovlsyre (H2SO4 = 98,08) o. s. v.
M. M-r.

Molenaer [↱mo.£əna.r] (Molenaar), 1) Jan
Miense
, holl. Maler, f. omkr. 1610 i Haarlem,
d. 1668 i samme By, i hvilken hans Virksomhed
falder med Undtagelse af et Ophold i
Amsterdam (1636 til c. 1648). M. var sandsynligvis Elev
af Frans Hals, fra hvem hans tidligere Billeder
viser stærk Paavirkning, medens M.’s senere
Arbejder under Indflydelse af Brouwer’s og
Ostade’s Kunst faar en ganske anden Karakter.
Af M.’s Arbejder, der med kun faa Undtagelser
(saaledes »Epilog« 1639, Rappe’ske Samling i
Stockholm) skildrer Bondelivet og hører til holl.
Kunsts fornøjeligste Genrebilleder, skal nævnes
Billeder i Haag: Kroscene og de fem Sanser, i
Berlin bl. a. Malerens Værksted og Landsbykroen, i
Amsterdam: Bordbønnen og Dame ved Klaveret,
endvidere Bondescener i Dresden, Rotterdam og
Hamburg, samt Værker i Braunschweig (Tandlægen),
London, Petrograd og Wien (Lichtenstein) o. a. St.
I Kbhvn er M. repræsenteret i Kunstmus. ved tre
Billeder, deriblandt den skinsyge Kone, og i Moltke’s
Samling ved »Middagsmaaltidet«, i Nivaagaard
Saml. »Svineslagtning« m. m., i Bergens Mus.
»Bønder«, fl. i sv. Saml. M. var gift med 2) Judith
Leyster
, f. c. 1600 i Haarlem, d. 1660 i
Heemstede, en af Fr. Hals’ bedste Elever.
Hendes Figurbilleder (spillende, drikkende) i
Museerne i Amsterdtam, Berlin, Haag, Sthlm
m. v. 3) Klaes, Broder til J. M., 1651 optaget
i Lukasgildet i Haarlem, d. smst. 1676, malede
Genrebilleder. I Gaunø-Samlingen 3 Arbejder.
A. Hk.

Molengraaffit [mo.£əgra.↱fit], et Mineral,
et Titanosilikat af Kalk og Natron, der findes
som brungule, monokline Krystaller i en
Nefelinsyenit ved Rustenberg i Transvaal.
O. B. B.

Moler, se Diatomit.

Moler-Cement, en af den danske Ingeniør
A. Poulsen patenteret Cement, hvis kem.
Modstandsdygtighed er større end Portlandcements,
og som derfor bruges en Del til Beton i
Havvand. M. fremstilles ved at sammenmale 70 %
Portlandcement med 30 % Moler. Dette tørres
og knuses og føres derpaa sammen med de
groft knuste Cementklinker til en Rørmølle,
hvori Findelingen og Blandingen foregaar.
M.’s Vægt i løst Maal er 950 kg/m3, altsaa 70 %
af Portlandcementens, og en Cementtønde rummer
kun c. 120 kg. Mørtler af M., fremstillet
jordfugtige og hærdnede i Vand, er i Beg. noget
svagere end Mørtler af Portlandcement, men
opnaar i Tidens Løb samme Trykstyrke som
disse, naar Vægtforholdet mellem Cement og
Sand er ens. P. Gr. a. Molerets Finhed giver
M. en meget plastisk Mørtel, der ligesom
Kulekalk holder paa Vandet og ikke »sætter sig«
som alm. Cementmørtel. Mørtlen bliver derved
porøs og ikke saa frostfast som alm.
Cementmørtel, men dog bedre end
Trass-Cement-Mørtel. Endvidere svinder den stærkt og har af den
Grund vist sig ubrugelig til Jernbetonpæle;
derimod har den kunnet bruges til Monierrør.
E. Su.

Molersten fremstilles af Moler ved
Brænding. De er gulrøde, meget porøse og lette (Vf.
c. 1) og har dog en Trykstyrke af c. 150at. De
egner sig derfor til lette Hvælvinger og
belastede Vægge, der selv skal bæres, men ikke til
Façadesten, da de er stærkt vandsugende og
ikke frostfaste. I Ildfasthed staar de paa Højde
med alm. Teglsten, og deres varmeisolerende
Evne er væsentlig større end alm. Teglstens og
ildfaste Stens; Varmeledningstallet λ for Sten
vejende 850 kg/m3 er 0,15—0,18. De er derfor
udmærket egnede til at beskytte Jern- og
Trækonstruktioner mod Ild og til Isolering af
Dampkedler; i disses Trækkanaler anbringes de
mellem det ildfaste For og det alm. Murværk.
Ogsaa til indvendig Skalmuring af Boligers
Ydermure finder de Anvendelse. Ved Pudsning maa
Molerstenene være gennemvaade for ikke at


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free