Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moletter - molettere - Molfetta - Molière
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Instrumenter m. m.; finere Nøgler behandles
ogsaa med M. paa Skaftet. —
Katuntrykvalserne fremstilledes tidligere ved M., nu
anvendes de nøjagtigere arbejdende
Molettermaskiner (Drejebænke, i hvis Forsætter de
nødvendige Staal til Afdrejning af Valsen samt
tilhørende Moletholder er anbragt). M. uden Præg
paa Overfladen anvendes til at trykke
Kobberbælterne fast paa Projektilerne til de moderne
Kanoner, samt ved den saakaldte Overrulning,
hvor man enten tilsigter en Formforandring —
som ved Trykning — ell. kun en Udslettelse af
Sporene fra Presning. Smaa M. kaldes ogsaa
Rouletter. Bogtrykkeren bruger til
forsirede Linier »M.« i et Redskab, der minder om
en Høvl.
(F. W.). D. H. B.
molettere eller roulettere, at forsyne
Metalarbejder med Forsiringer, Indskrifter o. s.
v. ved Moletter.
Molfetta [mol↱fet.a], By i det sydlige Italien,
Provins Bari, ligger ved Adriaterhavet 30 km
ØSØ. f. Barletta. (1915) 43200 Indb. Set fra
Havet frembyder M. med sine hvide Huse og
Levninger af gl. Fæstningsmure et højst malerisk
Skue. M. har en interessant gl Domkirke,
Seminarium, Bibliotek og Museum og er tillige Sæde
for en Biskop. Der fabrikeres en Del Sæbe,
Tovværk, Bomuldstøj og Læder, og Havnen er af
Bet. for Fiskeriet og Kystfarten. Desuden
driver M. Handel med Vin, Olivenolie, Mandler og
Korn. I M. sad Otto af Braunschweig, der
havde været gift med Dronning Johanne I af
Neapel, fangen i sidste Halvdel af 14. Aarh.
C. A.
Molière [må↱liæ.r], Jean Baptiste
Poquelin, kaldet M., Frankrigs største
Komediedigter, f. i Paris 15. Jan. 1622, d. smst. 17. Febr.
1673. Faderen, der var Hoftapetserer og
kgl. Kammertjener, sad i gode Kaar og lod Sønnen
gennemgaa Jesuiterkollegiet Clermont (det nuv.
Louis le Grand) og tillige høre den materialistiske
Filosof Gassendi’s Forelæsninger. Siden efter skal
han have studeret Jura ved Fakultetet i Orléans og
med Licentiatgraden være vendt tilbage til Paris,
hvor han muligvis nogen Tid har befattet sig med
Advokatforretninger. Men snart fik hans Lyst til Scenen
saa stærk Overhaand, at han opgav Stilling og
Fædrenenavn og under det ny Navn M. stiftede en
Skuespillertrup, L’illustre théatre, sammen med
Brødrene Béjart og deres Søster Madeleine, der
blev Selskabets Primadonna og M.’s Elskerinde.
Sandsynligvis 1643 begyndte Truppen sine
Forestillinger i Paris-Forstaden ved Nesle-Porten;
men den kunde ikke klare sig, M.’s Fader
maatte træde til for at fri ham ud af
Gældsfængselet, og 1646 drog Truppen til Provinserne
efter at have slaaet sig sammen med et
Provinsselskab, hvis Leder var Dufresne. Fra M.’s
12-aarige Omflakken med L’illustre théâtre
vides ikke meget sikkert om hans eget Liv;
heller ikke er Truppens Virksomhed helt sikkert
dateret; først efter 1659 kendes dens
Repertoire og nøjagtige Teaterkronik af en af
Skuespillernes Optegnelser, Régistre de La Grange,
udg. 1876 i Faksimiletryk. Truppens Vandringer
gik først gennem det vestlige og sydvestlige
Frankrig, fra 1652 derimod fortrinsvis i
Languedoc og Rhône-Egnene med Hovedstation i
Lyon. For M.’s Udvikling har disse Vandreaar
haft en uvurderlig Bet. Som Skuespiller og
Sceneleder erhvervede han sig en enestaaende
Indsigt i alle de sceniske Krav og i det gængse
Repertoire, der mest bestod af Tillempelser og
Efterligninger af den ital. Commedia dell’ arte.
Ud af Teaterrutinen voksede hans Digterevner
sig frem til større og større Selvstændighed,
samtidig med at hans Livserfaring blev rigere,
hans Menneskekundskab dybere. Af hans første
Forsøg er bevaret to smaa Farcer, Le médecin
volant og La jalousie du barbouillé,
grovkomiske og naive Kanevas-Scener, improviserede
ganske i den yndede ital. Fjællebodsgenre, mere
Overs. end fri Digtning. 1653 opførte han i Lyon
sin første, i Vers udformede Komedie L’étourdi,
der er en Efterligning af Niccolo Barbieri’s ital.
Stykke Inavvertito, tilsat med Reminiscenser fra
andre Lystspil. S. A. traf han sin gl.
Skolekammerat Prinsen af Conti, for hvem han lod
sin Trup spille i Pézenas, og hvis Indflydelse og
Støtte gavnede ham nu og siden. 1656 opførte
han i Béziers sit andet Lystspil Le dépit
amoureux, der ligeledes har et ital. Forbillede,
Niccolo Secchi’s »Interesse«, men trods de
forslidte Intriger og gl. Teaterlaan allerede røber
Digterens begyndende Selvstændighed gennem
vittige og dybt sete Træk. Prinsen af Conti
ønskede at knytte M. til sig som sin Sekretær,
men denne vilde ikke opgive sit Teater; han
vedblev at rejse rundt og spillede 1658 i Rouen,
hvor han traadte i Forbindelse med Corneille.
Herfra gjorde han fl. Rejser til Paris, opnaaede
ved Prinsen af Conti’s Hjælp Audiens hos
Kongen og fik 24. Oktbr 1658 Lov til at give en
Prøveforestilling i Louvres Karyatidesal,
bestaaende af Corneille’s Nicomède og en af M.’s
egne lystige Farcer. Forestillingen behagede.
Truppen fik Titelen Troupe de Monsieur og
Tilladelse til at spille i Teatersalen i Louvrefløjen
Petit-Bourbon. Med de to alt bestaaende
Selskaber blev Konkurrencen haard; men M.’s
Lystspil L’étourdi og Le dépit amoureux vandt
Publikums Gunst, der steg til Jubel ved
Opførelsen af hans første egentlige Satirelystspil,
Prosa-Enakteren Les précieuses ridicules
(18. Novbr 1659), der udleverede den forskruede
Salonsmags affekterede Sprog og hele skabagtige
Fornemhed til Folkets sunde Latter. Efter
denne Succes fulgte et Par lidet betydelige
Arbejder, den versificerede Enakter Sganarelle, ou
le cocu imaginaire (Maj 1660), med Villie skaaret
til i den gl. Farcestil med ital. Forbillede for
at imødekomme den folkelige Smag, og det
 |
| J. B. P. Molière. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
