- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
182

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Molière - Molimina - Molin, Johan Peter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rue de Richelieu og døde faa Timer efter af
Blodstyrtning. Som den af Gejstligheden
forhadte Gøgler fik han hverken Sakramente ell.
kristelig Begravelse; 21. Febr om Natten førtes
hans Lig til Kirkegaarden, truet med
Forhaanelser af Pøbelen, som de hævngerrige Præster
ophidsede. Akademiet, der ikke havde villet
optage ham som Medlem, rejste ham 1778 en
Buste; 1775 opstilledes hans Buste (af Houdon)
i Comédie française’s Foyer. 1817 flyttedes hans
Ben til Kirkegaarden Père Lachaise, og 1844
rejstes et Monument lige over for Huset, hvor han
døde. — M. var som Skuespiller i høj Grad
elsket for sit spillende Lune; som Menneske var
han spirituel, letlevende og godhjertet,
Kammerat og Ven af sin Samtids bedste Mænd. Som
Digter udviklede han sig til en af
Verdenslitteraturens største. Ugenert tog han med store
Aanders Dristighed sit Stof, hvor han fandt det,
i den antikke Komedie, i Middelalderens Farcer
og Fabliaux, i Renaissancens Commedia dell’
arte
, men han gav alt Præget af sit Geni og sit
Snille, og i sin dybeste Karakterkomedier
skabte han udødelige Mesterværker af Aand og
Menneskevisdom, Skuespil, der naar
himmelhøjt over traditionel Farce og Lystspil og
indvarsler en ny og fuldkommen Kunst. De første
Udgaver af M.’s Komedier, gennemsete af
Digteren selv, udkom 1666 (9 Komedier), 1673 (7 Bd),
1674—76; ny fuldstændig Udg. ved La Grange
og Vivot (8 Bd, 1682). Bl. vor Tids Udgaver
maa fremhæves: L. Moland (7 Bd, 1863—64, 2.
Opl., 12 Bd, 1884), Jouaust (9 Bd, 1876—80), Ch.
Louandre (8 Bd, 1885—87), A. Pauly (1 Bd,
1888) og især Despois og Mesnard i Collection
des grands écrivains de la France
(13 Bd,
1873—1900, de fire sidste Bd indeholder Biografi,
Bibliografi, grammatiske Bemærkninger og en
fuldstændig Ordbog, hvortil kommer et Album
med Portrætter o. s. v., nyt Opl. 1907 ff.). —
M.’s Komedier er overs. paa Dansk af
Benedicte Arnesen Kall (I—III, 1869—70); de
versificerede Stykker virker i denne Overs. særlig
ringe, fordi der intet Forsøg er gjort paa at
efterligne den fri, spillende og nuancerige
Rytmik i de fr. Alexandriners Karakter. Et
vellykket Forsøg paa at gengive Originalens
elegante og utvungne Versefald, Rytmeskønhed og
Rimkunst findes derimod i P. Hansens
Enkeltoversættelser af »Misantropen« (1880) og
»Fruentimmerskolen« (1885). Af nyere danske Overs.
kan i øvrigt nævnes: »Amfitryon« ved Rich.
Kaufmann (1879), »Scapin’s Gavtyvestreger« ved
S. Schandorph (1888), »Don Juan« ved C.
Michelsen (1890), »Den indbildt syge« ved Johs.
Marer (1892), »George Dandin« ved Karl
Mantzius (1895) og »De zirlige Damer« ved Poul
Reumert (1917). (Litt.: P. Lacroix,
Bibliographie Moliéresque (2. Udg. 1875); G. Monval,
Le Moliériste (1879—89, 12 Hefter aarlig); H.
Schweitzer
, M.-Museum (1879—84, 6
Hefter); J. L. Le Gallois, sieur de
Grimarest
, La vie de M. (1705, ny Udg. 1877);
Taschereau, Histoire de la vie et des
ouvrages de M.
(1825 og senere Udg.); E.
Soulié
, Recherches sur la vie de M. et sur sa
famille
(1863); Fournier, Le roman de M.
(1863); J. Claretie, M., sa vie et ses œuvres
(2. Opl., 1874); Loiseleur, Les points
obscurs de la vie de M.
(1877); Dumoustier,
M. auteur et comédien, sa vie et ses œuvres
(1883); L. Moland, M., sa vie et ses ouvrages
(1886); Fournier, Études sur la vie et les
œuvres de M.
(1884); Larroumet, La
comédie de M., l’auteur et le milieu
(1887); G.
Monval
, Recueil sur la mort de M. (1886);
Baluffe, M. inconnu (1886); Chardon,
Nouveaux documents sur la vie de M. (1886); Paul
Lindau
, »M.« (Leipzig 1872); Lotheiszen,
»M., sein Leben und seine Werke« (Frankfurt
1880), Mahrenholtz, »M.’s Leben und
Werke« (Heilbronn 1881); H. Fritsche,
»M.-Studien, ein Namenbuch zu M.’s Werken« (Berlin,
2. Opl. 1887); Karl Warburg, »M., en
lefnadsteckning« (Sthlm 1884); Niels Erdman,
»M.« (Sthlm, 1898); E. Rigal, M. (1908), G.
Lafenestre
, M. (1909); M. Wolff, M.
(1910); A. Lefranc, La vie et les ouvrages de
M.
, Forelæsninger ved Collège de France,
udførligt Referat i Revue des cours et des
conférences
[1905—10]).
S. Ms.

Molimina (Flertal af det lat. molimen,
Anstrengelse, Besvær) benyttes til at betegne de
forskelligartede, ubehagelige Fornemmelser, der
ofte ledsager visse Tilstande i Kvindens Kønsliv,
saaledes ved Menstruationen (M. menstrualia),
ved Svangerskabet (M. graviditatis), i
Overgangsalderen (M. climacterica).
(Lp. M.). J. P. H.

Molin, Johan Peter, sv. Billedhugger,
f. 17. Marts 1814 i Göteborg, d. 29. Juli 1873 paa
Landstedet Ekudden ved Vaxholm. M. havde
vel allerede 1834 et halvt Aars Tid tegnet paa
Sthlm-Akademiets Antikskole, men indtil 1843
levede han som Haandværker, Bager, i
Göteborg. Ved en tilfældig Begivenhed, Karl Johan’s
Ankomst til Göteborg 1843, brød M.’s stærke
Kunstnertrang igennem; det blev overdraget M.
i Huj og Hast at modelere en Buste af Kongen,
hvad han gjorde med ikke ringe Færdighed,
blot med et Reliefhoved paa en Mønt som
Forbillede. S. A. rejste han til Kbhvn, hvor han i
c. to Aar arbejdede under Medaillør Christensen
og Bissen, og 1845 til Paris og Rom; i
sidstnævnte By levede han c. otte Aar, og her
udførte han Arbejder som »Amor« (Marmor), paa
hvilken han 1848 blev Akademi-Agré,
»Hyrdedreng«, »Ingeborg« (1848, hans Debutarbejde paa
hans egentlige Felt: de nordiske Emner), den
yndefulde, men ikke synderlig karakteristiske
»Sovende Bakkantinde« (1858 i Marmor, da
købt til Sthlms Nationalmus.; et Gipseksemplar
i Göteborg Mus.) samt Marmorstatuerne af
Oscar I til Göteborgs Børs (1851) og »David med
Slyngen« (1851), 1853 rejste han til Sthlm og
blev s. A. Akademimedlem og Viceprofessor.
1859 udførte han under et Ophold i Paris og
udstillede der sit berømte Arbejde: den livfulde
Gruppe »Bæltespænderne«, hvor det hastige i
de smidige Legemers Bevægelser er ramt
lykkelig og med fin Sans for Liniernes harmoniske
Ligevægt; først 1862, da Gruppen, lidt
omarbejdet, udstilledes (i Bronze) i Berlin og London,
vandt den fuld og snarere overstrømmende
Anerkendelse (Bronzeeksemplarer af den foran
Nationalmus. i Sthlm og i Teaterparken i
Göteborg, fl. Eksemplarer gik til Udlandet).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:59:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/17/0196.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free