- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
183

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Molin, Johan Peter - Molin, Pelle - Molina - Molina, Ludvig - Molina, T - Molinari, Gustave de - Molinask - Moline

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1868 afsløredes den store Bronzestatue af Karl XII i
Sthlm (et ret løst, men dekorativt virkningsfuldt
Arbejde), 1873 hans flotte Bronzefontæne i
samme Bys Kungsträdgård (med Nøkken og Ægir
og hans Døtre paa Fodstykket). M., som selv
stærkt følte Manglerne ved sin sene Uddannelse,
naaede ikke sikkert Herredømme over Formen
i dens Gennemførelse; men han ejede
Skaberkraft, Fantasi og Stemning; hans Inspiration
kunde gøre lykkelige improviserende Greb
(Marmorgennemførelsen var han ikke voksen og
trættedes han ved); betegnende nok var et af
hans mest ansete Værker, den ovenn. berømte
»Molin’s Fontæne«, et Lejlighedsarbejde, opr.
formet blot for Gipsen til Udstillingen 1866 og
da af langt finere og lettere Virkning, end da
den kom i den tyngende Bronzeform; hans
poesifulde Fremstillinger af gammel-nordisk
Tankeliv er imidlertid som faa andre ogsaa
bleven det større Publikums Eje. Andre Arbejder
af M.: Marmorstatuen »Nøkken« (efter Figuren
paa M.’s Fontæne), der ligesom fl. Gipsgrupper til
samme Fontæne findes i Göteborgs Mus., her
ses endvidere »Amor og Psyche« (Marmor),
»Neapolitansk Vandbærer« (Gips) og en
Portrætbuste; Sølvopsatsen med Nornernes Statuer
og Relieffet »Ydun, der byder Guderne sine
Frugter«, som 1870 skænkedes til Prinsesse
Lovisa i Anledning af hendes Giftermaal med
Kronprins Frederik af Danmark Aaret forud, er
ligeledes modeleret af M.
A. Hk.

Molin, Pelle, sv. Forf., f. 8. Juli 1864,
d. 26. Apr. 1896. M. vilde være Maler og gik paa
Kunstakademiet i Sthlm, men opgav det og tog
tilbage til det nordligste af Sverige, senere
flyttede han til Norge og ernærede sig her
kummerligt, men skrev ejendommelige Digte og
Skildringer fra Norland. M. beskrev Naturens
Vildhed og Midnatssolens fantastiske Glans.
Først efter hans Død udgav Geijerstam hans
»Ådalens poesi« (1897), en paa een Gang poetisk
og humoristisk Skildring af det Land, som her
for første Gang bliver besunget i Sveriges
Litteratur. Hans Levnedsskildring findes i den senere
ofte udgivne Samling.
O. Th.

Molina [må↱lina], 1) M. de Aragon, By i
det mellemste Spanien, Provins Guadalajara,
ligger 1056 m o. H. ved Foden af Parameras de
M. og ved Gallo, har et Kastel, et Svovlbad og
(1920) 4000 Indb. — 2) M. de Murcia, By i
det sydøstlige Spanien, Prov. Murcia, ligger i en
frugtbar Egn ved Segura, har Saliner og (1920)
9500 Indb.
C. A.

Molina [må↱lina], Ludvig, Jesuit, f. 1535 i
Ny-Kastilien, d. 12. Oktbr 1600 i Madrid som
Prof. i Moralteologi. Det Slag for Augustin og
hans Opfattelse af Guds Forudbestemmelse, som
Michael Bajus havde ført, generede Jesuitterne
meget, fordi de gerne vilde hævde den
menneskelige Viljes Frihed, og efter Bajus’ Død kom
Striden om Menneskets Frihed ind i en ny Fase
ved et Skr. af M.: Liberi arbitrii cum gratiæ
donis, divina præscientia, providentia,
prædestinatione et reprobatione concordia
, der
udkom i Lissabon 1588. M. gaar her ud fra det
augustinske, at Gud er inderste Ophavsmand til
Menneskets fri Handlinger, men paa en meget
kunstlet Maade udvikler han dernæst, at det
dog beror paa Mennesket selv, om Guds Hjælp
skal være virksom ell. ej. Hævdelsen af den fri
Vilje kan meget godt forliges med Læren om
Guds Forudbestemmelse. Denne M.’s Anskuelse
blev stærkt angreben, endog fra enkelte
Jesuitters Side, og der kom et voldsomt Røre i
Teologernes Kredse. Pave Clemens VIII maatte til
sidst skride ind, men han turde ikke fordømme
M., da M.’s Tanker egl. var hele Jesuitismens,
og han nedsatte derfor foreløbig 1598 en
Kongregation, der skulde debattere Sagen. Hans
Eftermand Poul V turde ikke engang lade
Kongregationen arbejde, men ophævede den 1607 og
paabød Tavshed hele Problemet vedrørende
1611. M. indfører ogsaa i nævnte Værk Begrebet
scientia Dei media, der dog findes
antydningsvis hos tidligere Teologer: Gud kender ikke
alene det, som er sket, og det, som vil ske, men
ogsaa det, som blot var ell. er muligt uden at
blive virkeligt. Denne Lære, som egl. blev
benyttet til Bevis for, at med Guds Forudviden er
hans Forudbestemmelse ikke given, har faaet
blivende Bet. og er ogsaa antagen af adskillige
protestantiske Dogmatikere. M. skrev i øvrigt en
Række andre Skr, deriblandt De justitia et jure
(1593—1600), og han var meget anset for sin
Lærdom.
A. Th. J.

Molina [må↱lina], T., se Tellez, G.

Molinari [målina↱ri], Gustave de, belg.-fr.
Nationaløkonom (1819—1912). M. blev 1853 Prof.
i Bryssel og udgav her fra 1855—68
L’Économiste belge. 1870 flyttede han til Paris og
overtag her 1881 Redaktionen af Journal des
Économistes
, som han ledede til 1909, da han
vendte tilbage til Bryssel. M. er en af den
franske Frihandelsskoles mest fremskudte og
energisk kæmpende Personligheder og har trods al
Modbør stedse holdt dennes Fane højt; over
for Socialismen og den nyere Socialpolitiks Krav
om Statsindgreb har han hævdet Individualismens
og den fri Konkurrences Samfundsbetragtning.
1879 udkastede han Tanken om et
mellemeuropæisk Toldforbund (Brochuren Projet
d’Union douanière
[1879]); 1900 foreslog han
paa et internationalt Møde af Nationaløkonomer
i Paris en organiseret Sammenslutning af alle
Europas Frihandlere. Af M.’s Bøger skal her
kun nævnes som de vigtigste fra de senere Aar:
L’évolution économique du XIXe siècle (1880),
Les lois naturelles de l’économie politique (1887),
Les Bourses du travail (1893), Comment se
résoudra la question sociale
(1896), Économie de
l’histoire, théorie de l’évolution
(1908).
(K. V. H.). Sv. N.

Molinask (Molinasky), en gl. Dans, der
som Selskabsdans var i Brug i Danmark i Beg.
af 19. Aarh. (se f. Eks. Blicher, »Juleferierne«)
og senere træffes som Bondedans paa Amager
(Bournonville, »Livjægerne paa Amager«). (Se
J. G. Lund, »Terpsichore, ell. en Veiledning
for mine Danse-Elever«, 2. Opl.. Slagelse 1827).
S. L.

Moline [mə↱£i.n (↱mou£in?)], By i U. S. A., Stat
Illinois, ved Mississippi lige over for Rock
Island. M. har talrige Fabrikker, der drives ved
Vandkraft, som hidskaffes ved Hjælp af en stor
Dæmning. Der fabrikeres Plove, Papir,
Uldvarer, Spande, Vogne. I Omegnen findes store

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0197.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free