- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
184

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moline - Molinia - Molinos, Michael - Molinæus - Molionider - Molique, Wilhelm Bernhard - Molisch, Hans - Molise - Moliterno - Molitor, Gabriel Jean Joseph - Moll - Moll - Moll - Moll, Karl - Moll, Wilhelm

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kulgruber. (1920) 30734 Indb., for en stor Del
Svenskere.
N. H. J.

Molinia, se Blaatop.

Molinos [må↱linås], Michael, sp. Præst, f.
i Zaragoza 1640, d. 28. Decbr 1697. M. levede
som Skriftefader i Rom og var meget anset p.
Gr. af sin Fromhed. Fl. af Kardinalerne,
deriblandt den senere Pave Innocens XI, var hans
Venner. 1675 udgav M., halvvejs mod sin Vilje,
Guida spirituale (»aandelig Fører«), et Skr, som
vandt stor Udbredelse, ogsaa uden for Italien,
ja endog bl. Protestanterne, men som røber
hans kvietistiske Stade. Bogen skal være en
Fører for Menneskene til Hjertets Fred, og den
leder sin Læser ind paa en firdobbelt Vej:
Bønnens, Lydighedens, den hyppige Nadvernydelses
og den indre Mortifikations (Dødelses) Vej. M.
blev straks angreben, og Inkvisitionen nedsatte
en Kommission for at undersøge Sagen, men
endnu var den gunstige Mening om ham den
stærkeste, og hans Udtalelser i Bogen blev
godkendt 1682. Men Jesuitterne, som ikke vilde taale
Bogen, fik Ludvig XIV til at tage sig af Sagen,
og Innocens XI turde ikke staa imod. M. blev
fængslet 1685, og hans Lære paa ny undersøgt.
1687 udstedte Inkvisitionen et Fordømmelsesedikt
over M., og da Paven havde stadfæstet
dette, faldt M. til Føje og tilbagekaldte. Hans
Tilhængere fik Ordre til at tie, og fl. af dem
blev kastet i Fængsel. (Litt.: C. E.
Scharling
, »Mystikeren M. M.’s Lære og Skæbne«
[1852]).
A. Th. J.

Molinæus, se du Moulin.

Molionider, Eurytos og Kteatos, Sønner af
Aktor ell. af Poseidon og Moldone; da Augeias
nægtede at udbetale Herakles den Løn, der var
aftalt for Rensningen af hans Stald, drog
Helten imod ham med en Hær. Imod denne sendte
Augeias sine unge Slægtninge, M., og under
Herakles’ Sygdom lykkedes det at slaa hans
Hær i Passerne i Elis. Senere blev M. dræbte
af Herakles ved Kleonai i Argolis.
H. A. K.

Molique [mo↱lik], Wilhelm
Bernhard
, tysk Violinist og Komponist, f. 7. Oktbr
1803 i Nürnberg, d. 10. Maj 1869 i Cannstadt,
Elev af Rovelli i München, blev 1826
Koncertmester i Stuttgart, hvorfra han foretog
omfattende Koncertrejser. 1849 bosatte han sig i
London, hvor han nød stor Anseelse som Solo-
og Kvartetspiller og som Lærer. M. har skrevet
Violinkoncerter, Strygekvartetter o. a.
Violinværker, en Symfoni, et Oratorium o. s. v.
S. L.

Molisch [↱mo.le∫], Hans, østerr. Botaniker,
f. 1857 i Brünn, uddannedes i Wien under
Wiesner, var senere Prof. i Graz og Prag, nu i
Wien. Har som kyndig Mikroskopiker nærmere
paavist Lokalisation af forsk. Stoffer i
Plantecellerne. Ogsaa som eksperimentel Fysiolog har
M. præsteret smukke Arbejder, f. Eks. over
Planters Forhold til Kulde, over lysende
Planter og over Lokalisation af Følsomhed. M. var
den første, der, efter Darwin’s omtvistede
Angivelser, sikkert paaviste Lokalisation af
Følsomheden (for Fugtighedsforskelligheder i
Luften) i Rodspidsen. Fremdeles har han paavist,
at Behandling med varmt Vand kan ophæve
Planters Hvileperiode paa lgn. Maade som
Æterisering. Som populær Forf. og som Forf. af en
for Gartnere bestemt Lærebog i Plantefysiologi
er han skattet i videre Kredse.
W. J.

Molise [mo↱lise], se Campobasso.

Moliterno [moli↱tærno], By i det sydlige
Italien, Provins Potenza, ligger i de neapolitanske
Apenniner og har et Kastel, Stenbrud, Bødkeri,
Handel samt (1911) 4825 Indb.
C. A.

Molitor [måli↱tå.r], Gabriel Jean
Joseph
, Greve, Marskal af Frankrig, f. 1770, d.
1849. Han udmærkede sig som Fører for en
Bataillon Frivillige i Felttoget 1793 og kæmpede
senere ved Rhinen og Donau, avancerede 1799
til Brigadegeneral, i hvilken Egenskab han med
stor Dygtighed tjente under Masséna i Schweiz.
1800 udnævntes han af Bonaparte til
Divisionsgeneral og udførte glimrende Bedrifter 1805,
hvorefter han ansattes som Generalguvernør
over Dalmatien, hvis hele Organisation han
ledede med stor Klogskab og Fasthed. 1807
deltog han i Felttoget i Østpreussen og tvang de i
Stralsund indesluttede Svenske til Overgivelse.
I Felttoget 1809 førte M. en Division under
Masséna og udmærkede sig især ved Aspern og
Wagram. 1814 hørte han til Macdonald’s Korps,
i hvilket han med stor Trofasthed kæmpede for
Napoleons Sag, indtil denne frasagde sig
Tronen. Bourbon’erne ansatte ham som
Generalinspektør; men da han under de Hundrede Dage
svigtede deres Sag og lod sig anvende af
Napoleon til at organisere Nationalgarden i Alsace,
blev han afskediget, indtil Krigsminister St. Cyr
atter 1818 fik ham ansat som Generalinspektør.
Efter det korte Felttog i Spanien 1823, hvor M.’s
dristige Fremtrængen bidrog væsentlig til
Krigens hurtige Tilendebringelse, udnævnte
Kongen ham til Marskal og Pair af Frankrig. 1848
blev han af Louis Napoleon gjort til Storkansler
for Æreslegionen.
(A. T. L.). E. C.

Moll, se Linon.

Moll, d. s. s. Mol.

Moll [må£], By i belg. Prov. Antwerpen
beliggende ved Moll-Nethe (Scheldes Flodbassin)
mellem Tørvemoser og Heder i Kampinen;
Jernbaneknudepunkt. (1921) 11564 Indb.;
Uldvarefabrikation, Teglværker og Brændevinsbrænderi,
Smør- og Kvæghandel.
N. H. J.

Moll [mål], Karl, østerr. Maler, f. 1861 i Wien.
Han blev Elev af E. Schindler og — stærkt
fremme i de nye Kunstbestræbelser og stærkt
agiterende ogsaa med Pennen — Fører for
Wiens Secession. Han har malet Figurbilleder
og Landskaber i stærkt glødende Kolorit og
især vundet Navn som Lysets Maler. Kendte
Værker: »Torv«, »Romerske Ruiner i
Schönbrunn« (Kejserlige Malerisamling), en Del
Interiører (Baroksal i Hofbiblioteket) og
Stillleben-Stykker (Frokost, 1904, Wiens mod. Mus.)
m. v. Som Grafiker staar han højt med sine
djærve Farvetræsnit m. m. (Træsnit af M. i
Kbhvn og Sthlm Kobberstiksamlinger).
A. Hk.

Moll [må£], Wilhelm, holl. Kirkehistoriker
og Arkæolog, f. 28. Febr 1812 i Dordrecht, d.
16. Aug. 1879. Han virkede en Tid som Præst,
men studerede samtidig kirkelig Arkæologi og
udgav »Geschiedenis van het kerkelijke leven
der Christenen gedurende de zes eerste
eeuwen« (1. Del 1844, 2. Del 1846), et meget
betydeligt Værk, hvis Fremkomst bevirkede, at M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free