Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Molo, Walter Ritter v. - Moloch - Molodetschno - Mologa - Molok - Molok - Molokai - Molokaner - Molosser - Molossos - Molotschnaja - Mols
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Molo, Walter Ritter v., tysk Forf., f. i
Sternberg i Mähren 14. Juni 1880. Han
studerede Maskinvæsen og Elektroteknik i Wien, blev
Ingeniør der, men ofrede sig senere for
Forfattervirksomhed og har nu en betydelig og
interessant Produktion bag sig. Nævnes maa
især »Der Schiller-Roman« med en ildfuld
Opfattelse af Schillers nationale Personlighed (ny
Folkeudgave i to Bd 1921, 38. Opl.),
Romantrilogien »Ein Volk wacht auf«, der skildrer
Rejsningen mod Napoleon og især giver en fin
Karakteristik af Dronning Luise, fremdeles de hist.
Billeder »Ein Schritt der Jahrhunderte«, de
novellistiske Studier »Die ewige Tragikomödie«,
det tyske Folkeskuespil »Friedrich Staps«,
Tragedierne »Die Erlösung der Ethel« og »Der
Hauch im All«. Hans sidste Bog »Die
Liebes-Symphonie« (1922) bringer fire smaa Romaner
som Symfoniens fire Satser. M. er en
fængslende, særpræget Forfatterskikkelse.
C. B-s.
Moloch, d. s. s. Molok.
Molodetschno [målå↱dæt∫nå], Landsby i det
polske Vojvodi Wilna, ligger ved Uscha. C. 1400
Lndb. M. var i Felttoget 1812 en kort Tid
Napoleon I’s Hovedkvarter.
N. H. J.
Mologa [ma↱£åga], 1) Flod i det mellemste
Rusland, udspringer i Guv. Tver, gennemstrømmer
Guv. Novgorod og Jaroslav og udmunder i
venstre Bred af Volga. Længden er 582 km, og
Bredden, er normalt melleim 100 og 200 m, men
stiger ved Foraarsoversvømmelsen til 7—800 m.
Skønt Dybden ikke er over 2 1/2 m, og 13
Strømhvirvler og talrige Sandbanker hindrer Sejladsen,
spiller M. en vigtig Rolle for Ruslands indre
Samfærdsel, idet den paa en Strækning af 206
km ind gaar som Led i det Tichvin’ske
Kanalsystem, der forbinder Volga med Ladoga-Søen.
2) By i det mellemste Rusland, Guv. Jaroslav,
ligger 111 km NV. f. Jaroslav, ved Mologa-Floden
i Nærheden af dens Munding i Volga. 5000
lndb. Saa længe Floden er aaben for
Skibsfarten, driver M. Handel med Levnedsmidler og
Trævarer. I 14.—16. Aarh. holdtes i M. vigtige
Markeder, der p. Gr. a. Volgas Tilsanding
maatte forlægges til Rybinsk.
N. H. J.
Molok (Molek), en Guddom, som tilbades
hos syr. Folk, og til hvem der bl. a. bragtes
Menneskeofre. Under Salomo byggedes der ved
Jerusalem en Høj til Dyrkelse af M., og det
siges tillige, at M. var »Amon’s Børns
Vederstyggelighed« (1. Kong. 11, 7). Da Milkom ogsaa
tilbades af Ammonitterne, og de to Ord i det
væsentlige er ens, har man ment, at M. og
Milkom var een og samme Guddom; men det siges
ikke udtrykkeligt, at der ogsaa bragtes
Menneskeofre til Milkom som til M. Jeremias
bebrejder Israels Børn, at de havde »bragt deres
Sønner og Døtre som Ofre til M.« (32, 35).
Under Josias afskaffedes Dyrkelsen af M. (2. Kong.
23, 10). Allerede i Mosebøgerne forbydes
Dyrkelsen af M. (3. Mos. 18, 21 og 20, 2), hvoraf
man har villet slutte, at Israelitterne meget
tidlig forfaldt til Dyrkelsen af M. Efter hvad
Rabbinerne fortæller, havde Billeder af M. Hoved
som en Okse, men Menneskekrop. Paa Armene
lagdes de Børn, som ofredes, imedens
Billedstøtten, der var hul, gjordes glødende. Da
Karthagerne dyrkede deres Kronos paa lgn. Maade
(Diodor, XX, 14), er det ikke urimeligt, at
Brændinger til Ære for M. foretoges paa denne Vis.
Assyrerne havde en Gud Malik, maaske det
samme Væsen som M. M. betyder Konge. (Litt.:
Baudissin, Jahve et M.).
V. S.
Molok, australsk Jord-Agam, udmærket ved
sit afskrækkende Ydre (se Leguaner).
R. H. S.
Molokai [mələ↱ka^i], Ø i Hawaii-Øgruppen,
har et Areal af 1676 km2 og (1920) 1784 lndb.
Medens Kystsletten paa Sydsiden er frugtbar og
veldyrket, benyttes den stejle og vanskelig
tilgængelige Nordkyst som Opholdssted for
Spedalske fra hele Øgruppen. Paa et afgrænset
Omraade paa c. 25 km2 findes her et Asyl
(oprettet 1866) for Spedalske, samt Laboratorium,
hvor Sygdommens Smitteaarsager og
Behandling studeres. Forbundsregeringen bevilger
aarligt hertil 50000 Dollars.
N. H. J.
Molokaner, se Malakaner.
Molosser hed i Oldtiden en Folkestamme i
Epeiros. Det hed sig, at de i ældgammel Tid
var indvandrede fra Thessalien. De øvrige
Grækere var dog ikke rigtig villige til at anerkende
dem som Landsmænd, men i Epeiros blev de
efterhaanden det mægtigste Folk, og deres
Konger, som nedledte deres Herkomst fra Achilleus,
fik Magten over hele Landskabet. M. levede for
en stor Del af Kvægavl og af Jagt; de
molossiske Jagthunde var meget berømte.
H. H. R.
Molossos, en Versefod bestaaende af tre
lange Stavelser.
H. H. R.
Molotschnaja [ma↱£åt∫naja], Molotschnóje,
Flod i det sydlige Ukraine, danner Afløb
for et Areal paa 9100 km2 og falder efter
et Løb paa 187 km i Molotschanski
Liman, en 207 km2 stor Strandsø paa
Nordvestkysten af det asovske Hav. I tørre Somre
udtørrer saavel Flod som Strandsø, hvilken sidste
efterlader sig et tykt Saltlag. Paa M.-Flodens
frugtbare Bredder ligger fl. tyske Mennonitter-Kolonier,
der dog i den nyeste Tid er gaaede stærkt
tilbage som Følge af Udvandring til Amerika.
(H. P. S.). N. H. J.
Mols, Herred i det østlige Nørrejylland,
Randers Amt, den sydlige Del af Halvøen
Djursland, begrænset mod N. af Nørre Herred,
hvorfra det til Dels skilles ved Stubbe Sø, dennes
Tilløb, Ulstrup Aa og dens Afløb til Kattegat,
Havmølle Aa; paa en kort Strækning mod V.
støder det til Øster-Lisbjerg Herred, hvor
Grænsen dannes af Kolaa, der løber ud i Kalø Vig.
I øvrigt omgives Herredet af Kattegat. Det
bestaar væsentlig af to Halvøer: en østlig (i ældre
Tid kaldet Hassens, ɔ: Hasnæs, nu ofte Æbeltoft
Halvøen) mellem Kattegat og Æbeltoft Vig, og
en vestlig, det egl. Mols, mellem Æbeltoft Vig
og Kalø Vig. Fra den sidste udgaar igen to
mindre Halvøer: mod S. Helgenæs (mellem
Æbeltoft- og Begtrup Vig), som kun er forbundet
med det øvrige ved en lav, ca. 200 m bred
Landtange, og mod V. en anden mellem Begtrup- og
Knebelvig. Til Herredet hører den lille Ø Hjelm,
som ligger 5 km ØSØ. f. Æbeltoft-Halvøen.
Foruden den nævnte, betydelige Stubbe Sø
(480 ha, 1 m o. H.), der til Dels hører til Herredet,
ligger sydligere den lille Draaby Sø. Det samlede
Areal er 176,8 km2, og 1921 var der 1375
Gaarde og Huse med 6014 lndb. (1901: 6150,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
