Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mols - Mols, Niels Pedersen - Mols-Bjerge - Molsheim - Moltebær - Moltesen, Laust Jevsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1850: 5240, 1801: 3810), altsaa c. 34 pr km2;
alt uden Købstaden Æbeltoft.
Overfladen er gennemgaaende højtliggende og
meget stærkt kuplet; navnlig gælder dette
Mols-Halvøen, der til Dels er opfyldt af de saakaldte
»Mols Bjerge«, hvis højeste Punkt, Agri
Bavnehøj er 137 m, og som danner en saa kraftig
Formation som faa Steder i Danmark. Noget lgn.,
men i mindre Format, gælder Helgenæs med
Ellemandsbjerg (99 m). Paa den østlige Halvø
naar det højeste Punkt, Skelhøje Ø. f. Æbeltoft,
kun 61 m. Enkelte Steder ved Kysten, navnlig
ved Kalø Vig, er der lavt og jævnt. Jorderne
er for største Delen lette, sandmuldede ell.
endog skarpsandede, ved Kalø Vig dog gode, til
Dels lermuldede. Herredet hører til Amtets
mindre gode, idet der gaar over 11 ha paa 1
Td. Hartkorn. Af Arealet var 1919 14352 ha
Ager, Eng og Have, 87 ha Tørvemose, 1275 ha
Skov (mest nyere Plantage), 920 ha Hede, 306
ha andet udyrket Areal og 346 ha Vandareal.
1920 fandtes der 2744 Heste, 10414 Hornkvæg,
5135 Faar og 3149 Svin.
Herredet omfatter 9 Sogne under Ø. Lisbjerg
og M. Herreders Provsti (Aarhus Stift); i
verdslig Henseende hører det til 58. Retskreds
(Æbeltoft Købstad samt M. og en Del af Sønder
Herred) med Dommer i Æbeltoft, og det udgør
sammen med 57. Retskreds 42. Politikreds med
Politimester i Grenaa og Kontorafdeling i
Æbeltoft. — Gennem den østlige Del af Herredet
gaar Privatbanen Trustrup-Æbeltoft. — M.
Herred, der i Valdemar II’s Jordebog kaldes
Mulnæs (et Navn, der dog her kun bruges om den
vestlige Halvø, idet Halvøen Helgenæs og
Draaby Sogn, dengang hørende til Sønder Herred,
nævnes for sig), hørte i Middelalderen til
Aabosyssel, senere til Kalø Len og fra 1660 til Kalø
Amt, indtil det kom ind under det 1793
oprettede Randers Amt. (Litt.: L. J. Bøttiger,
»Æbeltoft og Omegn« (Mols) [Aarhus 1893]; J.
Kattrup, »Fordums Folkeliv paa M.« [i
»Saml. til jydsk Hist.«, 3. Rk. I S. 38 ff.]).
M. S.
Mols, Niels Pedersen, dansk Maler, f.
i Grumstrup 27. Marts 1859, d. 25. Oktbr 1921 i
Kbhvn, maatte som Søn af en fattig jysk
Husmand tilbringe en Del af sine Barndomsaar som
Vogterdreng, men naaede dog efter sin
Konfirmation at komme i Malerlære i Aarhus, paa
hvis tekn. Skole han uddannedes i
Tegnekunsten. Efter at være bleven Svend drog han 1880
til Kbhvn og nærede sig ved Haandværket
samtidig med, at han, indtil 1884, studerede paa
Kunstakademiet; sit første Arbejde, »En
Kostald«, udstillede han under Navnet Niels
Pedersen 1883, og allerede det flg. Aar tildrog
han sig ikke ringe Opmærksomhed ved en
Portrætgruppe og især ved et Genrebillede »Hos
Bedsteforældrene«. 1885 kom bl. a. Kunstnerens
første Dyrmaleri, »To Kalve, der faar Mælk«,
der i de flg. Aar efterfulgtes af en Rk. mere
ell. mindre betydelige Værker, af hvilke kun
enkelte, som det meget smukke »Billedhuggeren
Saabye i sit Værksted« (1895), lægger
Hovedvægten paa Fremstillingen af
Menneskeskikkelser, medens de fleste er Dyr- og
Landskabsmalerier. Det ældste af M.’s Hovedværker er det
store til Nationalgal. erhvervede »Roeoptagning«
med de to prægtige Trækstude, et udmærket
Vidnesbyrd om hans fremragende Evne til
karakteriserende Redegørelse for Dyreformerne.
Han udstillede 1893 »Redningsbaaden gaar ud«
(købtes til Ribe Stiftsmuseum) og »Køer i
Regnvejr«. Kunstmus. har yderligere erhvervet
»Gæslinger«, »Kystboerne drager Vod i
Landingen« og »Køerne malkes«; til Maribo Museum
solgte han 1904 »Uvejr ved Højsande, Rørvig«,
til Aalborg Museum 1909 »Kalkuner«. Fl. af
hans største og betydeligste Hovedværker
findes i udenlandske Samlinger, i Göteborg
saaledes »Køer i Regnvejr i Klitterne«, et andet
omfangsrigt Billede, ligeledes med Køer i
Regnvejr, i Lübeck; hans »Redningsbaaden er ude«
kom efter at være hædret med Guldmedaille
paa Verdensudstillingen i Venedig 1896 til
Museet i Antwerpen. En Rejse 1908, paa hvilken
M. malede en Del Studier i Holland, førte ham
paa et længere Ophold til Paris, hvor han
navnlig blev stærkt greben af Millet’s og Bastien
Lepage’s Kunst, og hvor han i det hele modtog
ny og stærke Impulser i koloristisk Henseende.
Han var en meget dygtig Maler, om end ikke
egl. Kolorist, og i sin Skildring af Dyrenes
Individualitet og Temperament naar han
dybere end nogen anden dansk Maler. Ogsaa
i Egenskab af Portrætmaler ydede M. noget
værdifuldt, ikke mindst i det fortræffelige
Billede af Amtmand Regenburg
(Frederiksborg-Mus.).
(S. M.). P. J.
Mols-Bjerge, se Agri-Bjerge.
Molsheim [mål↱zæm], By i fr. Dept Bas
Rhin, 18 km VSV. f. Strasbourg ved Breusch
og Foden af Vogeserne og ved Jernbanelinierne
Strasbourg—Saales og Schlettstadt—Zabern.
(1910) 3163 Indb. Amtsret, Fabrikation af
Jernvarer, Garveri, Korn- og Vinhandel. I Omegnen
Humle- og Vindyrkning. M. var i 16. og 17.
Aarh. et Hovedsæde for Jesuitterne i Alsace.
N. H. J.
Moltebær, se Rubus.
Moltesen, Laust Jevsen, dansk
Kirkehistoriker og Politiker, f. 18. Novbr 1865 i
Rodhede i Nordslesvig. Han blev Student 1883,
Cand. theol. 1888, og foretog 1890 en Studierejse
til Tyskland og Holland, efter hvilken han
skrev »Frederik Brekling« (1893). Han sluttede
sig tidlig til grundtvigske Kredse og var
1890—95 Medredaktør af »Dansk Kirketidende«. 1894
drog han til Rom, hvor han som den første
danske Forsker fik Adgang til Vatikanets Arkiv.
Her studerede han 1894—95 og lagde Grunden
til en systematisk Gennemgang af de danske
Pavebreve, et Arbejde, som andre Forskere
senere førte videre. Med Benyttelse af det nye
Materiale skrev han »De avignonske Pavers
Forhold til Danmark« (1896), der gjorde ham
til Dr. phil., og 1904 udgav han 1. Bind af dette
Materiale, Acta pontificum Danica. Han har
fremdeles skrevet »Det kristne Munkevæsen«
(1901), skildret den oldkirkelige og
middelalderlige Litt. i J. Clausen’s: »Illustreret
Verdenslitteraturhistorie« I (1901) og Renaissancen og
Reformationen i »Folkenes Historie« IV (1909).
1898—1906 udgav han først som Medredaktør,
senere alene »Dansk Tidsskrift« og 1906—08
som Medredaktør »Gads danske Magasin«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
