Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moltke, Adam Gottlob
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Broder, og det lykkedes derfor hurtig at skaffe M.
en Stilling, idet han i en Alder af 12 Aar blev
ansat som Page hos Kronprins Christian (1722),
og da han 1730 blev Kammerpage hos den
7-aarige Prins Frederik (den senere
Frederik V), var Grundstenen til hans
Lykke lagt; thi den Hengivenhed, den lille
Prins snart fattede for sin Omgangsfælle, blev i Aarenes
Løb afløst af et Venskabsforhold, der
efterhaanden fik et saadant Præg
af Inderlighed og urokkelig Troskab, at kun
Døden kunde opløse det. Foreløbig mødte
han dog, som han siger, adskillig
Modgang og begyndte at blive træt af Hoftjenesten;
hertil kom, at hans Indtægter, efter at han 1735
havde giftet sig (s. A. blev han Kammerjunker),
ikke længere vilde slaa til; han saa derfor
ingen anden Udvej, da han selv var uden
Formue, end at søge et vellønnet Embede og fik
ogsaa Løfte om Posten som Amtmand paa
Møen; men da han af Christian VI 1743 blev
udnævnt til Hofmarskal hos Sønnen, der
nødig vilde give Afkald paa ham, og da han det
flg. Aar som Overkæmmerer blev stillet i
Spidsen for Kronprinsens Hofholdning, hvormed
fulgte en betydelig Gageforhøjelse, opgav han
enhver Tanke om at forlade Hoffet. Christian
VI’s Velvilje for M. viste sig ogsaa deri, at
han skænkede ham en anselig Sum Penge til
standsmæssig Indretning af hans Hus, ligesom
han 1745 gav ham Danebrogsordenen; men
hvilken Tillid og Agtelse M.’s Personlighed indgød
Kongen, fremgaar bedst af nogle Breve, hvoraf
ses, at denne i Fortrolighed har søgt Raad hos
M. i Anledning af de Bekymringer, Rygterne om
Kronprinsens Udskejelser vakte hos ham. M.’s
Stilling ved Hove var saaledes grundfæstet,
men nogen Rolle af Bet. spillede han endnu
ikke. Med Frederik V’s Tronbestigelse (1746)
forandredes Forholdet aldeles, M. blev nu ikke
alene som Overhofmarskal Hoffets Leder, men
Landets mest formaaende Mand, uden hvis
Medvirkning, efter den alm. Mening, intet
kunde sættes igennem, idet hans kgl. Ven hørte og
fulgte hans Raad ved enhver Lejlighed. Der
kan heller ingen Tvivl være om, at M.’s
Indflydelse hos Kongen var ubegrænset, men lige
saa sikkert er det, at han var Frederik V en
saa trofast og ærlig Ven, at han aldrig glemte,
at Kongens Interesser faldt sammen med
Statens; derfor laa enhver Tanke om at etablere
et Favoritherredømme ham fjernt, han nøjedes
med at være en forsigtig, samvittighedsfuld
Raadgiver, men undgik, med rigtig Erkendelse
af sine Evners Begrænsning, direkte at blande
sig i Statsstyrelsen, baade den indre og ydre.
Naar undtages, at han 1762 blev Medlem af
Overskattedirektionen, havde han ellers intet
med Kollegierne at gøre, ligesom han, da han
1763 efter Kongens udtrykkelige Ønske traadte
ind i Konseillet, fik Tilladelse til ikke at møde
ved dets Forhandlinger. Ved denne kloge
Tilbageholdenhed og ved sin værdige og taktfulde
Optræden forstod han, trods sin overmægtige
Stilling, at opretholde og yderligere styrke det
nedarvede Styre ved Konseil og Kollegier, hvis
Indflydelse blev urokket, men hvis Tilgang af
ny Kræfter i det væsentlige bestemtes af ham.
— Ogsaa uden for den egl. Statsstyrelse
mærkede man mere og mere hans ledende Haand.
Han overtog ikke blot Styrelsen af
Partikulærkassen, en paa den Tid meget vigtig og
indflydelsesrig Post, men ogsaa Ledelsen af forsk.
andre offentlige Institutioner, der efter Tidens
Skik nødvendigvis maatte have en Ekscellence i
Spidsen. Saaledes blev han 1. Medlem af
Direktionen for Frederiks Hospital (1750), Præses for
Kunstakad. (1754), for hvilket han blev en god
Støtte i dets Barndomsdage, og Præsident for
de to Handelskompagnier, det vestindisk-guineiske
og det asiatiske; dette sidste rejste paa
hans Opfordring Rytterstatuen af Frederik V
paa Amalienborg, hvad der medførte uhyre
Bekostninger for Kompagniet. Sin store Interesse
for Landets materielle Udvikling viste han ved
(1755) at foranledige en kgl. Kundgørelse, iflg.
hvilken Staten overtog Omkostningerne ved
Trykningen af nationaløkonomiske Skr, som
Regeringen opfordrede Folk til at fremkomme
med; herved opstod en fri og fyldig Diskussion,
der blev af stor Bet., især for Agerbruget.
Foranstaltninger, han traf til Fremme af bot. o.
a. naturvidenskabelige Studier, virkede i samme
Retning. Selv deltog M. med stor Iver i
Arbejdet for en mere rationel Udnyttelse af Jorden
(han var saaledes bl. de første, der fik indført
den holstenske Kobbeldrift paa deres Godser
i St f. det forældede Trevangsbrug), og virkede
for det skadelige Fællesskabs Ophævelse,
medens han derimod var en Modstander af de
mere vidtgaaende Planer til Bondestandens
Frigørelse, der begyndte at dukke op i Frederik
V’s sidste Aar.
Samtidens Domme om M. lyder meget forsk.
Medens J. H. E. Bernstorff ved M.’s Afsked i
varme Ord yder ham sin Anerkendelse for,
hvad han har stræbt at udrette for sit ny
Fædreland, har andre af M.’s Samtidige derimod
fældet temmelig ugunstige Domme over ham;
dog er det ikke blot urigtigt, hvad enkelte har
gjort, at rette Bebrejdelser mod ham i
Anledning af Frederik V’s Udsvævelser (han har
tværtimod, hvad Kongens Breve til ham
udviser, ved sine Forestillinger og Formaninger
ofte udsat sig for sin kgl. Vens opbrusende
Heftighed); men ogsaa Beskyldningerne for, at
hans store Rigdomme skulde være erhvervede
ved, at han i uhyggelig Grad skulde have
udnyttet sin indflydelsesrige Stilling til
økonomisk Fordel for sig selv, er stærkt overdrevne.
Vel gives der Træk, der tyder paa, at han
forstod at bruge en given Situation paa en
 |
| A. G. Moltke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
