Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moltke, Adam Gottlob - Moltke, Adam Ludvig Joachim - Moltke, Adam Wilhelm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mindre fin Maade; men i Forhold til hans
Rigdommes Størrelse er dette for intet at regne.
Bregentved Gods fik han efter Tidens Skik skænket
af Kongen og senere gjort til Grevskab, og ved
sin praktiske Sans og store Forretningsdygtighed
— foruden ved nogen Smaalighed —
vidste han at øge Indtægterne herfra saa stærkt,
at ny Godskøb kunde foretages. Mere Grund
er der til at bebrejde ham den Iver, hvormed
han fik Medlemmer af sin talrige Slægt anbragt
i fremtrædende Stillinger; kun da Kongen efter
Dronning Louise’s Død ønskede at ægte en af
hans Døtre, var han forsigtig nok til at afslaa det.
Med Frederik V’s Død (14. Januar 1766)
begynder et nyt Afsnit af M.’s Liv. Den ny Konge
yndede ham ikke, og under de Partikampe,
der fandt Sted i Christian VII’s første
Regeringstid ved Hoffet og i den øverste Styrelse,
blev M. først fjernet fra alle sine Embeder
(1. Juli 1766) og derefter (8. Febr 1768)
genindsat som Medlem af Konseillet og
Overskattedirektionen, ligesom han blev Medlem af
Landvæsenskommissionen. 10. Decbr 1770
afskedigedes han atter (ligesom forrige Gang
uden Pension, som han først fik 1773), efter at
Struensee og Rantzau-Ascheberg forgæves havde
søgt at drage ham over paa deres Side.
Fra nu af levede M. lige til sin Død
som Privatmand, idet han afslog at
deltage i Sammensværgelsen mod Struensee og
heller ikke efter 1772 blev optaget i
Regeringen. M. har efterladt sig Memoirer (først
udgivne 1870), skrevne paa Tysk, skønt han baade
skrev og talte Dansk; de har ingen som helst
stilistisk Værdi og indeholder adskillige
Unøjagtigheder, der aabenbart er
Hukommelsesfejl, men med deres mangelfulde Ortografi og
gammeldags pietistiske Vendinger giver de for
saa vidt Læseren et tiltalende Billede af
Forfattens Personlighed, som han aldrig
kommer med pikante Historier og Hofsladder,
ikke taler ondt om sine Uvenner og ikke
fremhæver sine egne Fortjenester, men den
jævne, nøgterne Fortælling vidner overalt
om hans dybe, inderlige Kærlighed til
Frederik V og hans oprigtige og varme Følelser
for den Nation, hvortil han havde sluttet sig.
(Litt.: Wegener, »Grev Adam Gottlob M.’s
efterladte Mindeskrifter« [»Hist. Tidsskr.«, IV,
2. og 4. Bd, Kbhvn 1870—73]; E. Holm,
»Danmark-Norges Historie under Frederik V« [I—II,
Kbhvn 1897—98]; Koch, »Frederik V og Adam
Gottlob M.« [»Museum«, I, Kbhvn 1890]; Friis,
»Bernstorffske Papirer«, II [Kbhvn 1907];
Bobé, Graae og West, »Danske Len« [Kbhvn
1916]).
(C. F.). C. A. T.
Moltke, Adam Ludvig Joachim,
dansk Oversætter, f. 10. Decbr 1805 i Aalborg,
d. 29. Aug. 1872 i Kbhvn. Han gjorde sig
bekendt ved en lang Rk. Oversættelser fra
Engelsk, hvorved han indførte en Mængde
betydelige engelske og amerikanske Forfattere i dansk
Litteratur; Hovedmassen af Oversættelserne er
Romaner, dog findes der ogsaa historiske
Værker og Rejsebeskrivelser imellem. Af Forfatterne
kan nævnes: Dickens, Bulwer, Cooper, Marryat,
James, Ch. Lever, Prescott, Irving, W. Russell.
Disse Oversættelser er blevne meget læste; men
det kan ikke nægtes, at de hyppig er jaskede og
fulde af Fejl.
(T. L.). I. O.
Moltke, Adam Wilhelm, Greve, dansk
Statsmand og Godsejer, f. 25. Aug. 1785,
d. 15. Febr 1864, var Søn af Statsminister Grev
Joachim Godske M. til Bregentved. Han tog jur.
Embedseksamen 1805, blev 1809 Assessor i
Højesteret, 1812 Deputeret i Rentekammeret og
1816 desuden Medlem af Finansdeputationen
samt af Statsgælddirektionen. 1818 arvede han
efter Faderen Grevskabet Bregentved og blev 1831
Finansminister og 1845 Præsident i Rentekammeret.
Baade som Godsejer og som Minister nød M.
et fortjent Ry for Samvittighedsfuldhed og
Retsindighed, og alle, der kom i personlig Berøring
med ham, skattede hans store Elskværdighed, men
nogen fremragende Mand var han ikke, og han
har hverken i sin særlige Administrationsgren
ell. m. H. t. Ledelsen af Landets alm. Politik
sat dybere Spor. Sin egl. historiske Betydning
fik han først gennem Martskrisen 1848, da han,
som ved det gl. Ministeriums Tilbagetræden
havde erklæret sig for ikke væsentlig uenig i de
af Bardenfleth hævdede Anskuelser om
Monarkiets Forfatningsforhold, under de bevægede
Forhandlinger paa Christiansborg Slot 22. Marts
lod sig overtale til at danne det ny Ministerium,
i hvilket det var blevet en Nødvendighed, at de
nationalliberale »Folkeledere« optoges. M.
gjorde herved sit Land en meget betydelig Tjeneste,
idet han lettede Overgangen fra den gl. til den
ny Statsskik og saavel udad- som indadtil betog
det hele Præget af en voldsom Omvæltning. Det
Ministerium, for hvilket »Bregentved’s M.« sad
som Præsident, kunde ikke ret vel antages for
revolutionært, hvor meget man end fra
slesvigholstensk Side udraabte det derfor. I
Anskuelser stod M. sikkert i mangt og meget sine ny
Kolleger fjernt, men han havde erkendt
Nødvendigheden af under de forhaandenværende
Forhold at slaa ind paa demokratisk-konstitutionelle
Veje og at gøre et alvorligt Forsøg med
Ejder-Politikken, og i begge Henseender fulgte
han uden at vakle den Vej, han een Gang havde
betraadt. Han tiltraadte saavel det Program,
der indeholdtes i Svaret til den slesvig-holstenske
Deputation, som det demokratiske Grundlovsforslag,
Regeringen senere fremlagde, og
hans Navn staar under Grundloven af 1849. I
øvrigt var han heller ikke i Martsministeriet
nogen Initiativets Mand, og lige saa lidt kom
han, da han i Novemberministeriet ombyttede
Finansministeriets Portefeuille med
Udenrigsministeriets, til at paatrykke Danmarks
 |
| A. W. Moltke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
