- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
193

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moltke, Adam Wilhelm - Moltke, Anton Carl Frederik - Moltke, Carl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Udenrigspolitik noget bestemt Præg. Hans Ledelse gik
mere ud paa at holde Sagen hen og vinde Tid
end paa at stride sig frem til et bestemt Maal.
Den Tendens hen imod Helstatspolitikken, som
blev fremherskende i den sidste Del af hans
Virksomhed som Konseilspræsident, skyldes
heller ikke ham, men Reedtz, som Aug. 1850
afløste ham som Udenrigsminister, og navnlig
Bluhme. Da denne havde forberedt Overgangen
til det ved Januarkundgørelsen af 1852
betegnede System, mente M. heller ikke at kunne
følge med længere og indgav 27. Jan. 1852 sin
og Ministeriets Demission. Han havde fra 1849
været Medlem af Landstinget og blev senere
Medlem saavel af det ved Ørsted’s Frd. af 26.
Juli 1854 skabte som af Oktoberforfatningens
Rigsraad, men uden i nogen af disse
Forsamlinger at spille nogen fremtrædende Rolle.
N. N.

Moltke, Anton Carl Frederik, dansk
Officer, f. 8. Maj 1784 i Aalborg, d. 12. Decbr
1863 paa Frederiksberg Slot. M. blev Fændrik
i 3 Aars Alderen og Sekondløjtnant ved
Faderens Regiment (3. jyske) 1794, ved hvilket han
forblev indtil 1842, da det omdannedes til 11.
Bataillon. Han avancerede 1801 til
Premierløjtnant, 1804 til Kaptajn, 1813 til Major, 1826 til
Oberstløjtnant og 1833 til Oberst og
Kommandør for Regimentet, medens han 1802
udnævntes til Kammerjunker og 1824 til
Kammerherre. I sin Ungdom oplevede M. en Del, idet
han 1802 opmaalte Jylland til Brug for
Provinsens Inddeling i Landeværnskredse, 1803 var
han Divisionsadjutant ved Armeen i Holsten;
1807—13 laa han paa Kystvagt paa Laaland; 1808
var han Kommandant i en Etapelejr ved Præstø
for de sp. Soldater, og Decbr 1813 kom han
med en Del af Regimentet til Lübeck for at
tilgaa Auksiliærkorpset, saa han deltog i
Kampene ved Bornhøved og ved Sehested, medens
han 1814 og 1815 var med de Tropper, der
skulde have kæmpet mod Frankrig. 1842 blev
M. Generalmajor og Chef for 3. Infanteribrigade
i Fredericia. Ved Krigens Udbrud 1848 blev
han, som hørende til »den gamle Skole«, ikke
anvendt i Felten, men fik det Hverv at rejse
»det jyske Reservekorps«, en Art Folkevæbning,
som dog hurtig opløstes, hvorefter han blev
komrnanderende General i Jylland. Hans Hu
stod dog til den aktive Tjeneste, og omsider
lykkedes det ham at faa Kommandoen over 4.
Infanteribrigade, hvormed han deltog i
Kampene ved Kolding og Gudsø samt i Slaget ved
Fredericia, hvor han vandt Storkorset af
Dannebrog. Under Felttoget 1850 var han Chef for
1. Division og førte denne i Kampen ved
Helligbæk og i Slaget ved Isted. 1851 udnævntes
han atter til kommanderende General i
Nørrejylland samtidig med at blive Generalløjtnant,
medens han 1858 opgav denne Stilling og blev
Præses i den raadgivende Komité under
Krigsministeriet indtil 1860, da han stilledes à la
suite
.
P. Nw.

Moltke, Carl, Greve, dansk-holstensk
Statsmand, f. i Kiel 15. Novbr 1798, d. 12. Apr. 1866,
Søn af den navnlig som tysk Forfatter kendte
Grev Adam Gottlob Ditlev M. til Nütschau i
Holsten. Han tog jur. Eksamen i Glückstadt,
overtog 1826 Fædreneejendommen og blev 1828
Medlem af Ridderskabets »fortwährende
Deputation«. Efter at have haft Sæde i den
holsten-lauenburgske Overret og i den raadgivende
Forsamling af »erfarne Mænd«, som Frederik VI
sammenkaldte i Anledning af Planerne om en
Stænderforfatning, udnævntes han 1834 til
Deputeret i Rentekammeret og Finanskollegiet
og traadte saaledes ind i den højere Statsstyrelse,
hvor han snart skulde gøre sig bemærket som en
af de mest energiske og evnerige Mænd. M. ophørte i
sin ny Stilling ikke at føle sig som
Holstener, og heller ikke opgav han Tanken om
Hertugdømmernes nære Forbindelse, men han
fastholdt strengt Helstatsprincippet, vilde have
den danske Nationalitets Ret respekteret i
Slesvig og var en afgjort Modstander af den
separatistiske Slesvigholstenisme. Det faldt derfor ikke
unaturligt, at han, da Christian VIII 1846 brød
med Augustenborgerne, udnævntes til Præsident
for det slesvig-holsten-lauenburgske Kancelli,
men denne Udnævnelse bragte ham i et afgjort
Modsætningsforhold til hans holstenske
Standsfæller, af hvem han betragtedes som Renegat, og
alle de Forsøg, han da og senere gjorde paa at
vinde dem for sin Statsopfattelse, mislykkedes
totalt. Hans Styrelse af Hertugdømmerne var
præget af ubøjelig Strenghed mod
Separatismen, parret med ubetinget Loyalitet over for
begge Nationaliteters inden for den da givne
Ramme berettigede Krav. Christian VIII
benyttede under sin sidste Levetid hans
Raad med Hensyn til Planerne om en
konstitutionel Helstatsforfatning, og paa sit Dødsleje
anbefalede han sin Søn at optage ham i
Gehejmestatsraadet. Allerede 21. Jan. fandt M.’s
Udnævnelse til Gehejmestatsminister Sted, og
han kom saaledes til at deltage i Udarbejdelsen
saavel af Forfatningsreskriptet af 28. Jan. 1848
som af det endelige Forfatningsudkast. I
Reskriptet, hvis Koncipist han var, holdt han,
i Modsætning til Stemann, Bang og
Bardenfleth, paa den Passus, som gav Tilsagn om,
at intet skulde forandres i den bestaaende
Forbindelse mellem Hertugdømmerne, og
gennemførte sit Forslag. M. var en afgjort
Modstander saavel af Ejder-Danskernes som af de
demokratisk-konstitutionelle Bestræbelser, og i de
bevægede Maaneder, som gik forud for
Systemskiftet i Marts, var han i høj Grad den
nationalliberale Presses Syndebuk og betegnedes
som Hovedmanden for »den danske
Slesvig-holstenisme«. Selvfølgelig traadte han ved
Martsministeriets Dannelse ud af Statstjenesten,
men stillede dog ikke længe efter sine

C. Moltke.
C. Moltke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0207.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free