- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
195

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moltke, Frederik - Moltke, Helmuth Carl Bernhard

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Arbejder han lige til sin høje Alderdom fulgte
med stor Interesse. Selv var han en udmærket
Vært og førte et stort Hus, hvad han mente,
hans Stilling nødvendiggjorde, men herved
beredte han sig pekuniære Vanskeligheder, der
stadig forfulgte ham, uden dog at tynge hans
Sind. 1795 blev han kaldt tilbage til Kbhvn som
1. Deputeret i Generaltoldkamret, Deputeret
i Finanskollegiet og Medlem af Overbankdirektionen.
4 Aar senere blev han udnævnt til
Præsident for det danske Kancelli. Paa en
Udenlandsrejse havde M. stiftet personligt
Bekendtskab med Pestalozzi. Som Kancellipræsident
henledte han nu Europas Opmærksomhed
paa denne ved at udsende Lærere for at
studere hans Undervisningsmetode (1803). Men
s. A. stødte den adelige Kancellipræsident saa
voldsomt sammen med den borgerlige
Generalprokurør, Chr. Colbjørnsen, at de begge blev
fjernet fra Kancelliet, og M. vendte tilbage til
Generaltoldkamret som dets Præsident. Da han
havde været den angrebne Part, følte han sig
i høj Grad forurettet og blev kun hindret fra
at tage sin Afsked ved Kronprinsens Forsikringer
om uforanderlig Tillid og Agtelse lige over
for ham. Han fik ogsaa Beviser nok herpaa,
idet han blev Gehejmekonferensraad,
Gehejme-Statsminister (27. Apr. 1810) og Elefantridder.
Da Statsraadet ikke sammenkaldtes i disse
Aar, fik hans Værdighed som Minister først Bet.
ved hans Deltagelse i de frugtesløse
Forhandlinger i Decbr 1813, der blev førte om en
eventuel Deling af Norge, hvis Adskillelse fra
Danmark ved Kiel-Freden (1814) opfyldte M., der
havde saa mange Venner bl. Nordmændene,
med dyb og bitter Smerte. I denne
Sindstilstand sendte han Kongen en Skrivelse,
hvori han i en fast og mandig Tone bebrejdede
ham hans hidtidige Kabinetsstyrelse, og bidrog
derved til Statsraadets Genindsættelse i dets
tidligere Rettigheder (29. Apr. 1814). Imidlertid
var han uforsigtig nok til at sende General
Haxthausen i Norge et Brev, hvori han
opmuntrede Nordmændene til Kamp mod
Sverige, ligesom han som Toldvæsenets Chef vilde
søge paa enhver Maade at lette Tilførselen af
Korn til Norge. Han tænkte ikke paa, at et
saadant Brev fra en dansk Statsminister kunde
udsætte Danmark for alvorlig Fare, hvis det
blev opsnappet af Svenskerne. Dette skete
netop i Foraaret 1814, og Følgen heraf var, at
Frederik VI saa sig nødt til at afskedige ham
fra alle hans Stillinger (Direktørposten ved
Øresunds Toldkammer undtagen), dog med
Bibeholdelsen af hans Rang som Statsminister, og
forvise ham til Jylland (5. og 24. Maj 1814).
Allerede Aaret efter blev Forvisningen hævet;
og M. blev (2. Septbr) udnævnt til Stiftamtmand
i Aalborg, hvor han blev Genstand for den
inderligste Hengivenhed fra alle Sider. Aalborg
Stiftsbibliotek, som han fik oprettet, er et smukt
Minde om hans Omhu for Oplysningens
Fremme. Svagelighed nødte ham til at tage sin
Afsked 1824, men først tolv Aar efter endte den
ædle Olding sine Dage paa Vallø Kavalergaard.
(Litt.: L. Moltke, »Bidrag til Geheimeraad
Fr. M.’s Levnedsbeskrivelse« [»Hist. Tidsskr.«,
IV 2, Kbhvn 1870]).
(C. F.). C. A. T.

Moltke [↱måltkə], Helmuth Carl
Bernhard
, Greve, tysk Generalfeltmarskal, f. 26.
Oktbr 1800 i Parchim i Mecklenburg-Schwerin,
d. 24. Apr. 1891 i Berlin. Hans Fader, der opr.
var tysk Officer, flyttede 1804 til Holsten,
fik 1806 Nationialitetspatent for sig og
sine Børn og udnævntes til Major i det
danske Landeværn. M. gennemgik 1812—18
Landkadetakademiet i Kjøbenhavn og blev 1819
Sekondløjtnant ved det oldenburgske
Infanteriregiment i Rendsburg.
Allerede 25. Decbr 1821 indgav han Ansøgning
om Afsked af dansk Krigstjeneste med den
Hensigt at søge Ansættelse i den preussiske Hær.
Hans Ansøgning bevilgedes ved Resol. af 5. Jan.
1822, og kort efter indtraadte han, efter at
have bestaaet den for Officerer foreskrevne
Prøve, i det preuss. 8. Infanteriregiment som
Sekondløjtnant. Allerede det flg. Aar blev han
Elev paa Krigsakademiet, hvis Chef var den
berømte Clausewitz. Han forlod Akademiet
efter en glimrende Afgangsprøve 1826, og 1828
ansattes han til Tjeneste ved det topogr. Bureau.
1832 beordredes han til Tjeneste i
Generalstaben, som han derefter tilhørte til sin Død.
Aaret efter forfremmedes han til Premierløjtnant,
og allerede 1835 blev han Kaptajn. 1836—39
opholdt M. sig ved den tyrk. Hær, hvor han
udfoldede en betydelig Virksomhed som
Organisator og udførte forsk. betydelige
topografiske Arbejder, dels i Europa og dels i
Lilleasien. Under Felttoget i Lilleasien var han
Raadgiver hos Hafiz Pasha, der mod M.’s Raad
indlod sig i et Slag ved Nisib, hvor han led et
fuldstændigt Nederlag. Da M. 1839 vendte
tilbage til Berlin, modtog han Ordenen pour le
mérite
som Belønning for den udmærkede
Maade, paa hvilken han havde løst sin Opgave
i Tyrkiet. Han begyndte straks Tjenesten i
Generalstaben og var 1840—45 som Major ved 4.
Armékorps’ Stab. Han blev derefter Adjutant
hos Prins Heinrich af Preussen, der opholdt
sig i Rom, hvor M. under sit Ophold
udarbejdede et fortrinligt Kort over denne By og
Omegn. Efter Prinsens Død kom M. til 8.
Armékorps’ Stab indtil 1848, da han modtog
Udnævnelse til Afdelingschef i den store
Generalstab, men afgik kort efter til 4. Armékorps for
at overtage Posten her som Generalstabschef.
Denne Stilling beklædte M. i 7 Aar, udnævntes
1850 til Oberstløjtnant og 1851 til Oberst. 1855
blev han Adjutant hos daværende Prins
Frederik Vilhelm, den senere Kejser Frederik, og
besøgte med ham Rusland, England og Frankrig,
forfremmedes 1856 til Generalmajor og var

H. C. B. Moltke.
H. C. B. Moltke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0209.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free