- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
196

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moltke, Helmuth Carl Bernhard - Moltke, Helmuth Johannes Ludwig von - Moltke, Joachim Godske

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fra 1857 Chef for den store Generalstab. 1859
forfremmedes han til Generalløjtnant. I sin
Stilling som Chef for Generalstaben har M. indlagt
sig uforglemmelige Fortjenester ved dens
Omorganisation og Udvidelse og særlig ved den
udmærkede Maade, paa hvilken han forstod at
uddanne Generalstabsofficererne gennem
taktiske Opgaver og Generalstabsrejser, ligesom han
ogsaa gjorde meget for Hærens Reorganisation
og Forstærkning. Han indsaa tidlig
Jernbanernes fremragende Bet. for Krigsførelsen og
arbejdede derfor stærkt for deres Udvikling. M.
udkastede Planen til Felttoget mod Danmark
1864, under hvilken Krig han fra 30. Apr.
fungerede som Stabschef ved Overkommandoen og
overværede fra Dybbøl-Bjerg Overgangen til
Als. Ogsaa Planerne for Felttoget mod Østerrig
1866 og mod Frankrig 1870—71 er M.’s Værk.
I begge Krige ledsagede han sammen med
Bismarck og Krigsminister Roon Kongen og
fremkaldte ved sin fremragende dygtige Ledelse af
Operationerne det for de tyske Hære saa
gunstige Resultat. M. var, som den tyske Konge
kort efter Sedans Kapitulation udtalte, den,
der havde ført det Sværd, som Krigsminister
Roon havde skærpet. 1866 overværede M. den
afgørende Kamp ved Königgrätz, og 1870—71
var han til Stede paa Valpladsen ved
Colombey-Nouilly, Vionville-Mars la Tour,
Gravelotte-St-Privat, Beaumont, Sedan og under
Cerneringen af Paris særlig ved Malmaison og Mont
Valérien. Efter 1866 bevilgede Landdagen paa
Regeringens Forslag M. en Dotation paa 300000
Preuss. Daler, for hvilke Penge han købte
Godset Kreisau i Schlesien. Efter 1870—71 modtog
han ogsaa en betydelig Dotation, udnævntes til
Generalfeltmarskal og optoges som Æresborger
af en Mængde tyske Byer. Først 1888 bevilgedes
M.’s Ansøgning om Afsked som Generalstabens
Chef, idet M. havde begrundet sin Ansøgning
med, at han ikke længere kunde sidde til Hest,
og at Generalstaben maatte have en Chef, der
kunde rykke i Felten. Han beholdt alle sine
Indtægter, sin Bolig i Generalstabsbygningen
og udnævntes til Præses i Kommissionen for
Landets Forsvar. Han opholdt sig som Regel
paa sit Gods, men kom til Berlin, naar det
gjaldt om at udføre sin Pligt som
Rigsdagsmand (han var Medlem af Rigsdagen fra 1867),
og der var lydløs Tavshed, naar M. tog Ordet
for at tale om Landets Forsvar. Paa sin
Dødsdag havde M. om Formiddagen overværet et
Møde i Rigsdagen. M. var 64 Aar, da han ledede
det første Felttog, og havde saaledes haft
rigelig Tid til at studere tidligere Tiders Krige og
da navnlig Napoleons. Han var særlig
omhyggelig og grundig i sine Overvejelser og
Forberedelser, og karakteristisk er derfor ogsaa det
Valgsprog, han valgte ved sin Ophøjelse i
Grevestanden, »Erst wägen, dann wagen«; han
var af den Anskuelse, at Feltherren gennem
Operationerne skal skabe Mulighed for Sejren,
medens det er Arméchefernes Sag at drage den
størst mulige Fordel af den skabte Situation;
han bandt dem derfor aldrig ved direkte
Ordrer, men gav dem gennem Direktiver stor
Handlefrihed. Han er en af Historiens store
Feltherrer, men var trods al Beundring og
Hyldest lige til sin Død arbejdsom og fordringsløs.
Han var en af Skaberne af Tysklands Storhed,
hvorfor Bismarck ogsaa engang udtalte i
Rigsdagen, idet han henledede Opmærksomheden
paa M., »Vil De se den Mand, som vi takker
for Genoprettelsen af det tyske Rige, saa se
derhen«. Ogsaa som Forf. indtager M. en
fremtrædende Plads. Hans Værker er udgivne af
Generalstaben under Titelen: »Militärische
Werke M.
’s, omfattende: »Die militärische
Korrespondenz während der Kriege von 1859,
1864, 1866 und 1870—71« [Berlin 1892—1902];
»Die Thätigkeit als Chef des Generalstabes der
Armée im Frieden« (Berlin 1892—1906), »Die
Kriegslehren« (Berlin 1911—12), hvortil hører
»Generalstabswerke 1866 und 1870—71«;
»Gesammelte Schriften und Denkwürdigkeiten«
(Berlin 1892—1911), indeholdende bl. a. Værker
fra M.’s ganske unge Dage. (Litt.: Jähns,
»Feldmarschall M.«, 2. Opl. [Berlin 1903];
Biografi af Oberst N. P. Jensen [»Militært
Tidsskrift«, 1892, Hefte 1—3]).
(B. P. B.). E. C.

Moltke [↱måltkə], Helmuth Johannes
Ludwig von
, preuss. Generaloberst, foreg.’s
Brodersøn, f. 1848, d. 1916, blev Officer 1870 og
deltog i Krigen 1870—71. Han tjente derefter
dels i Gardekorpset og dels i Generalstaben,
indtil han som Generalløjtnant 1906 blev Chef
for den store Generalstab. Han avancerede s. A.
til »General der Infanterie« og 1914 til
Generaloberst og blev i Følge sin Stilling ved
Verdenskrigens Udbrud Chef for Felthærens
Generalstab og dermed den egl. Leder af
Operationerne. Han havde været syg i Sommeren 1914
og var ikke helt rask, da Krigen kom, men
rykkede dog med ud. Hans Kræfter slog ikke
til; han brød sammen saavel p. Gr. a.
aandelige som legemlige Anstrengelser og afløstes
allerede i Decbr (officielt, i Virkeligheden i
Septbr) 1914 af v. Falkenhayn, hvorefter han
til sin Død var Chef for »Stellvertretende
Generalstab«. M. var en dygtig Officer, der
kendte sin egen Begrænsning. 1906 bad han om
at maatte blive fri for at blive Chef for
Generalstaben og gav kun efter, da
Kejseren udtrykkelig ønskede det. Hans Enke har
udgivet: »H. v. M.: Erinnerungen, Briefe und
Dokumente 1877—1916« [Stuttgart 1922]).
E. C.

Moltke, Joachim Godske, dansk
Lensgreve og Statsminister, f. 27. Juli 1746,
d. 5. Oktbr 1818, var Søn (den 5. i Rækken) af ovenn.
Ad. G. M. i hans første Ægteskab. Opr. synes
han at have været bestemt for den milit.
Løbebane, hvor han ved sin Fødsel var sikker paa
et hurtigt Avancement; 9 Aar gl blev han sat i
Nr som Løjtnant ved norske Livregiment, det
flg. Aar (1756) blev han Kaptajn ved
falsterske Regiment og 1760 Kaptajn i Garden. Da
det Tidspunkt nærmede sig, da han skulde
begynde at gøre Tjeneste, foretrak han imidlertid
den civile Embedsvej, og efter at have hørt
jur. Forelæsninger hos Kofod-Ancher og
Stampe paabegyndte han (1762) en femaarig
Udenlandsrejse, hvor han studerede ved tyske
Universiteter og med stor Flid skaffede sig
betydelige Kundskaber, ogsaa uden for de
statsvidenskabelige Fag. Efter et toaarigt Ophold i Paris
vendte han tilbage til Danmark, hvor han straks

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0210.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free