- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
198

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moltke, Otto Joachim - Moltke Moe - Moltkenborg - Moltkia - Molto - Molton - Moltzer, Henri Ernest - Molua - Molukker - Molva - Molybdit - Molybdobullon - Molybdofyllit - Molybdæn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for Faren ved de slesvig-holstenske Bestræbelser
og fraraadede 1842 Christian VIII at
udnævne Prinsen af Nör til Statholder i
Hertugdømmerne. Hans s. A. paafulgte Tilbagetræden
fra Stillingerne som Kancellipræsident og
Gehejmestatsminister, hvilken sidste Post han
havde beklædt siden 1824, blev af den offentlige
Mening sat i Forbindelse med den
augustenborgske Udnævnelse, men var dog i det
væsentlige ikke fremkaldt ved denne. I Jan. 1848 blev
han tillige med Bang og Tillisch adjungeret
Statsraadet under dettes Forhandlinger om den
ny Forfatning for Monarkiet. M. var Ejer af de
to sjællandske Gaarde Espe og Bonderup.
N. N.

Moltke Moe, se Moe.

Moltkenborg, Stamhus, se Glorup.

Moltkia, en uddød Slægt af Octokoraller,
som forekommer i de øvre Kridtaflejringer.
En Art, M. Isis, findes hyppig i Faksekalken.

Molto [↱molto] (ital.), meget, benyttes i den
musikalske Terminologi i Forbindelse med
Tempo- og Foredragsbetegnelser for at
forstærke disse, f. Eks. m. allegro, m. forte.
S. L.

Molton [eng. ↱mou£tən[, Múltum, en Slags
tæt vævet, groft Flonel, kipret ell. ukipret, oftest
hvidt. De finere Sorter har som Regel
Bomuldskæde, medens Bomuldsmolton er et,
navnlig til Dameskørter benyttet, paa begge
Sider stærkt ruet Barchent.
K. M.

Moltzer [↱må£dzər], Henri Ernest, nederl.
Litteratur- og Sproghistoriker (1836—95),
studerede Retsvidenskab og Litteratur, blev 1862
ansat ved den nederlandske Bank, 1864 Lærer i
Haarlem, 1865 kaldet til Universitetet i
Groningen, hvorfra han 1882 forflyttedes til
Utrecht-Universitetet. Ved Siden af sin praktiske
Virksomhed har han udfoldet en betydelig
Forfattervirksomhed, særlig i litterærhistorisk og
sprogvidenskabelig Retning. Blandt hans talrige Skr
skal nævnes: et Arbejde over det middelalderlige
verdslige Skuespil i Nederlandene:
»Geschiedenis van het wereldlijk toneel in
Nederland gedurende de middeleeuwen« (1862), »Anna
Roemers Visscher«, litterær Studie (1874),
desuden et Værk om Shakespeare’s Indflydelse paa
det nederlandske Skuespil. Sammen med Jan
te Winkel
har han udgivet en Bibliografi
over mellem-nederlandsk Litteratur (hvori fra
hans Haand en Behandling af den dramatiske
Poesi og en Artikel om »Flores og Blanseflor«).
Endelig var han Medudgiver af den Udgave af
Bredero, der udkom i Amsterdam 1886.
(A. I.).

Molua, Morofue, en Del af det tidligere
store Negerrige Muato Jamvos (s. d.)
Rige (Lunda) om Kongeflodens Bifloders øvre
Løb.
C. A.

Molukker (Krydderiøerne), den
østligste Øgruppe i det indiske Archipel, bestaar
af en nordlig Gruppe med Øerne Morotai,
Ternate, Tidore, Makjan, Halmahera, Obi-Øerne,
Sula-Øerne o. fl. mindre samt en sydlig
Gruppe, hvoraf Ceram, Buru, Amboina og
Banda-Øerne er de vigtigste. Øerne er gennemgaaende
høje og bjergfulde, dannede af arkaiske og
palæozoiske Bjergarter. De højeste Punkter er
Gunung Tomahu paa Buru (2600 m) og
Nusaheli paa Ceram (3000 m). Langs de store
Brudlinier mod Molukker-Strædet og
Banda-Søen findes betydelige vulkanske
Aflejringer, virksomme Vulkaner findes paa
Ternate, Tidore, Makjan og Banda. Klimaet er
ækvatorialt, men sundt. Regnmængden er
overalt større end 200 cm aarlig, men medens
Sommeren er mest regnrig paa Syd- og
Vestkysterne, har Vinteren mest Nedslag paa Nord- og
Østkysterne. Ingen Maaned kan dog betegnes
som regnfattig. Plantevæksten er overordentlig
yppig, og store Skove dækker det Indre af
Øerne. Dyreverdenen har en australsk
Karakter. Beboerne af Øernes Indre kaldes Alfurer.
De er lyse af Hudfarve og minder i Udseende
om Polynesierne. Kysternes Beboere er stærkt
blandede med Malajer, Kinesere og Europæere.
Paa nogle Øer lever ogsaa Papuaer, der
rimeligvis er indvandrede fra det nærliggende
Ny-Guinea. Agerbruget er den vigtigste Næringsvej.
Der dyrkes Sago, der udgør Befolkningens
Hovednæring, Areca, Betelpeber, Ris, Indigo, Kaffe
og Kakao (særlig paa Temate og Tidore). Tobak
(Halmahera, Makjan, Batjan), Kryddernelliker
(Amboina), Muskatnød (Banda) o. fl.
Kulturplanter. Af Mineraler findes Jernmalm fl. St.,
Tin, Kul og Petroleum paa Ceram, Kul og Guld
paa Batjan. Der udføres Landbrugets
Produkter, der indføres Kvæg, Heste, Ris, Opium,
Salt, Manufakturvarer. De vigtigste
Handelsstæder er Ternate, Amboina og Banda. I
administrativ Henseende hører de nordlige M. (24492
km2 med c. 100000 Indb.) til Residentskabet
Ternate, de sydlige (28444 km2 med c. 200000
Indb.) til Residentskabet Amboina. 1512
opdagedes Amboina af Portugiserne, der 1521
grundede en Koloni. 1605 erobredes denne af
Hollænderne, der snart udbredte deres
Herredømme til alle Øernes Kyster. Dyrkningen af
Kryddernelliker og Muskatnød var indtil 1863
Monopol.
M. V.

Molva, se Torskefisk.

Molybdit, se Molybdænokker.

Molybdobullon (gr), Blysegl, som brugtes
af Byzantinerne til offentlige og private
Skrivelser.
H. H. R.

Molybdofyllit, et Mineral, et vandholdigt
Silikat af Bly og Mangan, forekommer som
heksagonale Krystaller ell. som bladede Masser
af glimimerlignende Udseende og svagt grønlig
Farve ved Långban i Sverige.
O. B. B.

Molybdæn, Mo = 96,0, er et Grundstof, der
hører til det periodiske Systems VII. Gruppe.
Det forekommer i Naturen som Molybdænglans
(s. d.) og som Gul Blymalm PbMoO4.
Molybdænglans blev opr. forvekslet med Grafit,
hvad det ligner af Ydre, indtil Scheele 1778
fremstillede Molybdæntrioxyd MoO3 af
Molybdænglans. Det fri M. blev først isoleret af
Hjelm 1790. Det kan vindes ved Glødning af
Ilterne ell. Kloriderne i Brint ved høj Temp.
ell. ved at gløde Molybdændioxyd MoO2
med Kul i den elektriske Ovn. Det vindes
nutildags hyppigt aluminotermisk af Ilterne. M. er
i kompakt Form et stærkt glinsende hvidt ell.
graaligt Metal. Dets Vægtfylde er c. 9. Det er
haardt, sprødt og i høj Grad tungtsmelteligt,
Smeltepunkt c. 2500°. Ved Glødning i Luften
begynder det at ilte sig ved 600°, i en Iltstrøm vil

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free