- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
199

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Molybdæn - Molybdænforbindelser - Molybdænglans - Molybdænokker - Molybdænstaal - Molybdænsyre - Molyn, Pieter de - Molza, Francesco Maria

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det ved denne Temp. brænde til
Molybdæntrioxyd MoO3. M. opløses i varm konc.
Svovlsyre, i Flussyre og i Salpetersyre; den
sidstnævnte omdanner det delvis til
Molybdænsyre. — M. optræder med Valenserne 2, 3, 4, 5,
6 og 8. Det danner derfor en stor Mængde
Forbindelser; saaledes kendes Kloriderne
MoCl2, MoCl3, MoCl4, MoCl5 og MoCl6. Af dets
Svovlforbindelser findes Molybdændisulfid,
MoS2, i Naturen som Molybdænglans.
Molybdæntrisulfid, MoS3, faas ved
Fældning af sure Molybdænsaltopløsninger
med Svovlbrinte som et brunt Bundfald, der
kan opløses i Opløsninger af Alkalisulfider under
Dannelse af Sulfosalte. Ved Glødning uden
Luftens Adgang spaltes Molybdæntrisulfid til
Molybdændisulfid og Svovl. Man kender ogsaa et
Molybdæntetrasulfid, MoS4, der
ligesom Trisulfidet fungerer som Syreanhydrid. Af
Ilterne har særlig Molybdæntrioxyd,
Molybdænsyreanhydrid, MoO3,
Betydning; det faas ved Ristning af Molybdænglans
under Luftens Adgang som en hvid Masse, der
smelter ved Rødglødhede og derpaa sublimerer
i Tavler ell. Naale. Det er uopløseligt i Vand
og Syrer, men opløses let i Alkalihydroxyder og
Ammoniumhydroxyd. Smeltes
Molybdænsyreanhydrid med Alkali-Hydroxyder ell. -Karbonater
faar man Alkalisalte af Molybdænsyre og forsk.
Polymolybdænsyrer. Ammoniummolybdat,
molybdænsurt Ammonium,
molybdænsurt Ammoniak, (NH4)2MoO4,
faas ved at opløse Molybdænsyreanhydrid i
konc. Ammoniakvand og udkrystallisere det af
Opløsningen ved Tilsætning af Alkohol; hvis man
i St f. inddamper Opløsningen, udkrystalliserer
Saltet, (NH4)6Mo7O24, 4H2O. Ammoniummolybdat
finder særlig Anvendelse til Paavisning og
kvantitativ Bestemmese af Fosforsyre i kemisk
Analyse, idet der med Fosforsyre dannes det gule
Ammoniumfosformolybdat (NH4)3PO4, 12MoO3, 6H2O.
Opløsninger af Alkalimolybdater
giver ved Tilsætning af Salpetersyre og
Henstand et gult Bundfald af Hydratet MoO(OH)4,
dette mister ved Tørring Vand og gaar over til
den normale Molybdænsyre, H2MoO4, der
har en Sammensætning analog med Svovlsyre
og Kromsyre. M. anvendes i de senere Aar en
hel Del til Indblanding i Jern, idet det i
Mængder af 1—3 % gør Jernet overordentlig haardt;
det anvendes derfor særlig til Værktøjsstaal og
Panserplader. M. anvendes ogsaa sammen med
Volfram til Glødetraad i elektriske Lamper.
M. M-r.

Molybdænforbindelser, se Molybdæn.

Molybdænglans (Molybdænit), et
Mineral, der bestaar af Svovlmolybdæn (MoS2). Den
krystalliserer i sekskantede Tavler og Prismer
og har stor Lighed med Grafit i Udseende og
Haardhed; dog giver M. paa Papir en blaalig
graa Streg i Modsætning til Grafittens
sortegraa. Vægtfylden er 4,7. M. er i smaa Mængder
særdeles udbredt i kornet krystallinske
Bjergarter (Pegmatit, Granit, Gnejs, kornet
Kalksten); smukke Stykker faas bl. a. fra Numedal
i Norge, Nertsjinsk i Sibirien, Renfrew i
Kanada. M. har en Del Anvendelse i Staalindustrien
og i den kem. Industri, og det meste af
den teknisk anvendte M. kommer fra Australien
og Norge. I Grønland er der paa fl. St. fundet
Lejer af M., der dog har vist sig at være for
ubetydelige til at kunne udnyttes. Paa
Bornholm er M. fundet i ringe Mængde i
Pegmatitgange ved Klippegaard ved Rønne.
(N. V. U.). O. B. B.

Molybdænokker (Molybdit), et gult
Mineral, der optræder som Pulver ell. haarfine
rombiske Krystaller, dannet ved Forvitring af
Molybdænglans; det bestaar af Molybdæniltet
MoO3.
(N. V. U.). O. B. B.

Molybdænstaal er Staal med en ringe
Molybdæntilsætning. Molybdæn virker som
Volfram og bruges som Erstatning for dette siden
1906, f. Eks. i permanente Magneter,
Panserplader, Hurtigstaal og Stellit. M. fremstilles ofte
i elektrisk Ovn.
E. Su.

Molybdænsyre, se Molybdæn.

Molyn [mo↱£æ^in], Pieter de, holl.
Landskabsmaler, døbt 1595, d. 1661 i Haarlem, hvor
han 1616 blev Medlem og 1633 Dekan i
Lukas-Gildet. M.’s Landskabskunst minder i meget
om van Goyen’s; dog har hans Landskaber
stærkere og kraftigere Rytme i Linierne; hans
Farver er mindre sammensmeltede og friskere,
samtidig med, at Staffagen i hans Billeder ofte
har mere selvstændig Bet. henimod det
genreagtige. Af hans Værker nævnes »Nattefest«
(1625) i Bryssel, i Haarlem: Plyndret Landsby,
i Rotterdam: Bondegaarden, i Palais de l’Élysée
i Paris: Kavaleriangreb, i Braunschweig:
Sandede Højdedrag med Træer, endvidere Billeder
i Wien (Kunstakademiet, det ypperlige »Ryttere
uden for Værtshus«), Bordeaux, Hannover,
Venedig, Dresden m. v. Særlig fyldig repræsenteret
er M. i Sthlm ved en Række Billeder i
Privateje (to i Nationalmus.). (Litt.: Olof
Granberg
, »P. de M.« [Sthlm 1883];
Samme, Trésor d’art [1911—12]).
(A. R.). A. Hk.

Molza [↱måltsa], Francesco Maria,
ital. Digter, f. i Modena 18. Juni 1489, d. smst.
28. Febr 1544. En lærd Bohême, delende sin
Tid mellem Studier og Udsvævelser, især
Elskovseventyr, Maître de plaisir hos Roms
æstetisk dannede og moralsk fordærvede
Kirkefyrster, i sine sidste Aar bærende paa et
fuldstændig ødelagt Helbred. M. blev gift i Modena
1512 og i sit Ægteskab Fader til flere Børn,
men allerede 1516 forlod han sin Hustru, til
hvem han først vendte angerfuld tilbage, da
Døden var ham nær; hans Forhold lige over
for hende gav Anledning til, at hans Fader
gjorde ham arveløs. Hans rige og smidige
Digterbegavelse har lagt sig for Dagen i en stor
Del ital. Digte, hvori han viser sig som
Tilhænger af Pietro Bembo’s petrarkiserende
Retning, men formaar at gøre ikke ringe
Ejendommelighed gældende. Hans Emner er
meget brogede: alvorlig filosofisk Lyrik
veksler med Lovsange over fornemme
Beskyttere, platonisk Erotik i Petrarca’s Smag
med frivol Spøg. M.’s poetiske Værker er
udgivne af P. A. Serassi i 3 Bd (Bergamo
1747—54). Han har ogsaa gjort sig kendt som
Novelleforfatter. — Hans Sønnedatter,
Tarquinia M. (1542—1617), vandt et Navn som
lyrisk Digterinde og hyldedes af Torquato
Tasso.
(E. G.). E. M-r.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0213.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free