- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
200

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Molær - Mombasa - Mombert, Alfred - Moment - momentan - momentane Lyd - Momentbilleder - Momiers - Momme - Mommers, Hendrik - Mommsen, Christian Matthias Theodor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Molær, se Opløsninger.

Mombasa, Havnestad paa Østkysten af
Afrika, britisk Koloni Kenya (tidligere britisk
Østafrika), ligiger 4° 4′ s. Br. paa en 5 km lang og
4 km bred Koralø. (1920) 30000 Indb., hvoraf
kun c. 300 Europæere, Resten østafrikanske
Negerstammer, Gallaer, Arabere og Hinduer.
Set fra Søen har M. et malerisk Udseende med
et højtliggende, gammelt portug. Kastel som
mest fremragende Punkt, men i øvrigt er den
med Undtagelse af Hovedgaden og Havnegaden
med de offentlige Bygninger og arab. Stenhuse
et Virvar af Gyder og Stræder i en tropisk
Vegetation. Det lille europ. Kvarter ligger S.
f. Byen. Hovedbetydningen ligger i den gode
Havn, vistnok den bedste paa hele Østkysten,
der navnlig dannes af Kanalen mellem Øen og
Fastlandet og dels benyttes ved M. paa Øens
Nord vestkysten, dels ved Kilindini paa
Sydøstkysten, navnlig den sidste kan tage de største
Skibe. De to Havne med en Afstand af 2 km
er forbundne ved Jernbane og Sporvej. Der
udføres især Huder, Korn, Gummi, Fibre og
Kopra. Havnene anløbes af fl. eng. Linier fra
England og Indien, af den fr. Messageries
maritimes og Skandinavisk Østafrika-Linie. Fra M.
udgaar Jernbanen til Ft. Florence ved
Victoria-Søen, og Byen er derfor Udførselsplads for hele
Kolonien Uganda. — M. blev erobret 1528 af
Portugiserne, der 1698 blev fordrevet af
Sultanen af Maskat; 1729—1823 var den
selvstændig, hørte derpaa under Sultanen af Sansibar,
til den 1887 blev overdraget til England. Den
var Hovedstad i Britisk Østafrika indtil 1907,
da Administrationen blev forlagt til Nairobi
inde i Landet.
C. A.

Mombert [↱måmbært], Alfred, tysk
Digter, f. 6. Februar 1872, studerede Jura og
Filosofi i Heidelberg, Leipzig, München og
Berlin og lever nu i Heidelberg som Advokat. Som
Lyriker hører han til Dehmel’s Skole, svælger
gerne i mystiske Stemninger og dyrker det
visionære i sin Poesi. Der er megen Manierisme
i hans Lyrik, som dog har sine svorne
Tilhængere. Bl. hans Digtsamlinger kan særlig nævnes
»Der Glühende« (1896), »Die Schöpfung« (1897),
»Der Denker« (1901), »Der himmlische Zecher«
(1909) og »Æon von Syrakus« (1911). (Litt.:
Hans Reinhart, »A. M. der Denker«
[1903]; H. K. Strobl, »A. M.« [1906]; F. K.
Benndorff
, »A. M., der Dichter und
Mystiker« [1910]).
C. B-s.

Moment (lat.) (fys.) bruges i flere
Betydninger. En Krafts M. m. H. t. et Punkt
er Produktet af Kraften og dens vinkelrette
Afstand fra Punktet. En Krafts M. m. H. t. en
Linie (Akse) er Produktet af Kraftens
Projektion paa Aksens Normalplan og denne
Projektions Afstand fra Aksen. Analoge Definitioner
gælder for en Partikels Bevægelsesmængde-M.
ell. Impuls-M. m. H. t. et Punkt og til en
Akse. En Krafts (Bevægelsesmængdes) M. m. H. t.
et Punkt kan opfattes som en Størrelse, der
har Retning (en Vektor), nemlig den Retning,
som staar vinkelret paa Planen gennem Kraften
og Punktet. Bevægelsesmængdemomentet af en
Samling af Masser m. H. t. et Punkt er den
geometriske Sum af de enkelte Massers M. m.
H. t. Punktet, idet disse opfattes som Vektorer.
Bevægelsesmængdemomentet af Masserne m.
H. t. en Akse er derimod den aritmetiske Sum
af de enkelte Massers M. m. H. t. Aksen. Et
Kraftpars M., se Kræfters
Sammensætning
, magnetisk M., se
Magnetisme.
E. S. J.

momentan (lat.), øjeblikkelig, kortvarig.

momentane Lyd ell. Øjeblikslyd er
saadanne Sproglyd, der efter deres Karakter
ikke kan forlænges. Hertil hører det dialektale
norske og svenske »tykke l«, der frembringes
ved et enkelt Slag, hvorved den opadbøjede
Tungespids hurtig bevæger sig nedad og fremad,
endvidere de navnlig fra sydafrikanske Sprog
kendte Smækkelyd (s. d.) ell. clicks. Naar man
endvidere til m. L. har regnet Lyd som p eller
t, fordi man har set det ejendommelige ved
disse Lyd i den Eksplosion, der finder Sted,
idet der aabnes for det ved Læberne ell.
Tungen dannede Lukke, har man overset, at dette
ikke er Kernen ved disse Lyd, men kun
Overgangen mellem det egl. p ell. t og den flg. Lyd
(se Eksplosiv); Overgangene mellem
Lydene (»Glidelydene«) maa ved normal Udtale
være momentane. Modsætningen til m. L. er
Varighedslyd (tysk Dauerlaute), der uden at
forandre Karakter kan forlænges, saa længe Luften
strækker til.
O. Jsp.

Momentbilleder, d. s. s. Øjebliksbilleder,
se Fotografi.

Momiers [må↱mie] (fr.: »formummede« ell.
»Gøglere«), spottende Benævnelse for et
separatistisk kirkeligt Parti, der dannede sig i
Genève i Beg. »af 19. Aarh. Opr. var Bevægelsen
mere pietistisk, ledet af Fru von Krüdener,
senere blev den metodistisk under Haldane’s
Paavirkning. En hel Række Præster blev vakte
og skilte sig ud fra Statskirken. Man fordrede
streng Verdensforsagelse, og Nadverens
Betydning blev stærkt betonet, medens Prædikenen
traadte mere tilbage. Bevægelsen bredte sig til
fl. Kantoner. 1831 stiftedes et »Evangelisk
Selskab«, der Aaret efter oprettede en særlig teol.
Læreanstalt. Da der var blevet nogen Splittelse
mellem de forsk. M., sluttede man sig fastere
sammen 1848 til en Église libre for bedre at
hævde sig over for Statskirken. (Litt.: Goltz,
»Die reformirte Kirche Genfs im 19.
Jahrhundert« [Basel 1862]).
A. Th. J.

Momme (Monme, Monmeh ell. Meh),
Vægtenhed i Japan = 3,77994 g, for Guld, Sølv og
Mønt noget mindre, nemlig 3,7573 g.
H. J. N.

Mommers [↱momərs], Hendrik, holl. Maler,
f. i Haarlem c. 1623, d. i Amsterdam 1693. M.
virkede i Haarlem og Amsterdam. Efter et Ophold
i Italien malede han Landskaber i Berchem’s
Stil med ital. Motiver. M. var en dygtig
Dyrmaler. Værker af M. i Mus. i Amsterdam,
Haarlem, Haag, Berlin m. m.
A. Hk.

Mommsen [↱måmzən], Christian
Matthias Theodor
, tysk Historiker og
Oldtidsforsker, f. i Garding i Slesvig 30. Novbr
1817, d. 1. Novbr 1903. Efter at have besøgt
Gymnasiet i Altona studerede han i Kiel
1838—43 og foretog 1844—47 Rejser i Frankrig og
Italien. 1848 optraadte han som ivrig
Tilhænger af Slesvigholstenerne og redigerede
»Schleswigholsteinische Zeitung« i Rendsburg. S. A.
ansattes han som jur. Prof. i Leipzig, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0214.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free