Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Momotidæ - Momotombo - Momotus - Momper, Jodocus - Mompox - Mon - Mona - Monachos - Monaci, Ernesto - Monaco
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
holder sig i Træerne, hvor de rolig sidder paa
Lur efter deres af Insekter og smaa Hvirveldyr
bestaaende Føde. Reden anbringes i et Jordhul,
som graves paa Siden af en Brink ell. en Høj.
En af de mest kendte Arter, som har givet
hele Gruppen Navn, er den i Brasilien levende
Motmot (Momotus brasiliensis), hos hvilken
Art de voksne Fugle selv piller et Stykke af
Fanen paa de to midterste forlængede Halefjer.
— Nærmest beslægtet med M. er Gruppen
Todidæ med kun een Slægt Todus bestaaende
af 5 paa de store Antiller levende Arter ell.
Racer af Smaafugle, skinnende grønne af Farve
med ildrød Strube og med et stort, fladt Næb,
hvis Over- og Undernæb kun er to lige flade
Plader.
M. og Todidæ regnes nærmest beslægtede med
Ellekrager (Coraciidæ) og Isfugle (Alcedinidæ).
(Litt.: Murie, On the Motmots and their
Affinities i The Ibis [Lond. 1872]).
O. H.
Momotombo [måmå↱tåmbå], virksom Vulkan
i den mellemamerikanske Stat Nicaragua, har
en Højde af 1259 m. M. ligger ved den
nordvestlige Side af Managua-Søen, i hvilken
Vulkanens Lava har dannet en større Halvø.
N. H. J.
Momotus, se Momotidæ.
Momper [↱mompər], Jodocus (Joost,
Joosse, Joos), nederl. Landskabsmaler, f.
1564 i Antwerpen, d. 1635 smst., Søn og Elev
af Bartolomæus M., virkede i sin Fødeby, hvor
han 1581 blev Mester i Gildet og 1611
»Obmann«. M. hørte til den Generation af nederl.
Landskabskunstnere, der komponerede deres
Landskaber sammen af meget uensartede
Enkeltheder, hvor fantastiske Bjergformationer,
Vandfald o. l. spiller en fremtrædende Rolle, medens
man i Farveskalaen uddannede sig en Manér med
tre Toner: Brunt i Forgrunden, grønt i
Mellemgrunden og Horisonten holdt i blaalige
Toner. Af M.’s Arbejder, hvor Staffagen i Reglen
er malet af Jan Brueghel den Ældre
(»Fløjels-Brueghel«), skal nævnes Landskaber i
Samlingerne i Antwerpen, Amsterdam, Berlin,
Dresden (8 Billeder), Madrid, München, Petrograd
og Wien, i Braunschweig 4 Landskaber med de
4 Aarstider, der viser mere indgaaende
Naturstudium end ellers hos M. I Kunstmus. i
Kjøbenhavn findes to Billeder af M.: »Vejen forbi
Retterstedet« og »Vinterlandskab«; M. er ogsaa
repræsenteret i Sthlm’s Nationalmus. En
Landskabsmaler Frans de M. (f. 1603 i
Antwerpen) var vistnok Søn og Elev af J. M.; senere
kom han under Indflydelse af holl.
Landskabsmaleri (v. Goijen).
(A. R.). A. Hk.
Mompox [måm↱påк], By i den
sydamerikanske Republik Colombia, i Dept Bolivar,
ligger 183 km Sø. f. Cartagena, ved en Arm af
Magdalena-Floden, der tidligere var sejlbar,
har 7000 Indb., der især beskæftiger sig med
Frembringelsen af Juvelerarbejder, Værktøj og
Brændevin. Siden Skibsfartens Ophør er
Handelen gaaet stærkt tilbage.
N. H. J.
Mon (oldn. munr, gammeldansk mun), et nu
forældet Ord, som, bortset fra enkelte
Dialektudtryk, kun bruges i visse Sammensætninger
(Fæmon, Jordsmon, jysk: Klædemon, et godt M.);
i Norsk og Svensk bruges Ordet mere: i någon
mån större, hårsmån m. fl. Ordets opr. Bet.
har man vist i oldn. munr, Sind, Tanke,
dernæst Forskel (egl. »hvad man lægger
Mærke til«); afledte Bet. er da: Værdi, Pris,
Værdigenstand og endelig Ting i Alm.
V. D.
Mona, 1) gl Benævnelse for Anglesey.
2) Lille Ø i Mona-Passagen mellem Haïti og
Puerto Rico, har Guanolejer.
N. H. J.
Monachos [-kås] (gr.), se Munk.
Monaci [↱månat∫i], Ernesto, ital. Romanist,
f. 1844, d. 1918. Han studerede først Jura, men
følte sig snart draget af filologiske Studier. I
1872 stiftede han sammen med Luigi Manzoni
og Stengel La Rivista di filologia romanza, der
1878 fortsattes af Il Giornale, 1884 af Studi di
filologia romanza og 1903 af Studi romanzi. I
1876 blev han Prof. i romansk Sprog og Litt.
ved Univ. i Rom, i 1883 Medlem af Accademia
dei Lincei, i hvis Atti mange af hans mindre
Arbejder og Artikler er fremkommet. Der
skyldes ham en udmærket gammelitaliensk
Chrestomati og Samlingen Testi romanzi per uso delle
scuole foruden fl. Arbejder over og Udg. af gl
ital. lyrisk og dramatisk Digtning.
E. M-r.
Monaco [italiensk ↱månako, fransk -↱ko],
et under fransk Protektorat staaende
Fyrstendømme paa den vestlige Bred af
Genova-Bugten, ligger c. 14 km ØNØ. f. Nizza og
omgives paa Landsiden helt af det fr. Dept
Alpes-Maritimes. Arealet er 1,5 km2 med (1922) 23418
Indb., der efter Statens provençalske Navn
Monégue undertiden kaldes Monegasker. M., der
har en aflang Form med Hovedretning fra NØ.
til SV., og begrænses mod V. af La
Téte-de-Chien (573 m), mod N. af Bjergdraget La
Turbie og Mont de la Justice. Klimaet er yderst
mildt; Vinterens Middelvarme er mellem 10 og
12° og Sommerens mellem 24 og 25°.
Termometret synker yderst sjælden under
Nulpunktet. Ved dette Klima og ved sin Beliggenhed,
der er beskyttet mod Nordenvindene, bliver M.
i Stand til afdrive Olie- og Orangeavl, hvilket
da ogsaa, fraregnet hvad der kommer ind
under Hotelvæsenet, er Beboernes saa at sige
eneste Næringsvej. Selv Handelen er uden Bet.
Skønt Havnen, der ligger NØ. f. det 800 m høje
Forbjerg, langs hvilken Byen M. er bygget, er
baade sikker og rummelig, og skønt den i
Oldtid og Middelalder tit benyttedes baade af Krigs-
og Handelsskibe, anløbes den nu næsten kun af
Fiskerskibe. Jernbanen fra Marseille til
Ventimiglia paa den ital. Grænse passerer M., hvor
den har to Stationer, M. og Monte Carlo. M. er
et arveligt Monarki, der tilhører Familien
Goyon de Matignon-Grimaldi, der tidligere var
Enehersker, men som efter Konstitutionen af
1911 deler Magten med et Raad paa 21
Medlemmer. M. hører under fr. Toldomraade siden
1865. Hovedstaden kan betragtes som
bestaaende af tre Dele: den gamle By eller M., La
Condamine og Monte Carlo (s. d.). Byen M.
ligger paa en i Havet fremspringende, 58 m høj
Klippeterrasse. (1922) 2037 Indb. Byen har
endnu bevaret sine gamle Volde, der prydes af
Kanoner fra Ludvig XIV’s Tid, og den rummer
tillige et gammelt Fyrsteslot, der er et Virvar
af Stilarter med flere interessante Enkeltheder
og et berømt oceanografisk Museum, bygget
1899. Den saakaldte Katedral er bygget
1884—87 i byzantinsk Stil. M. er Bispesæde. Et Par
Haveanlæg, af hvilke det ene er offentlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
