- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
203

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Monaco - Monaco, Don Lorenzo - Monade - Monadnock - Monaghan - Monaldeschi, Giovanni, Markis af - Monamider - Monaminer - Monarda

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Promenader, udmærker sig ved deres
amfiteatralske Beliggenhed og ved deres Rigdom paa
tropiske Planter. La Condamine, (1922) 10550 Indb.,
er en ny By med talrige elegante Villaer; den
er bygget mellem den gamle By og
Jernbanestationen paa den Tange, der forhinder M.’s
Forbjerg med Téte-de-Chien. — Historie.
M.’s Oprindelse synes at vise tilbage til
Fønikerne. Navnets ældste Form hentyder til et
Tempel for Hercules monoecus, der laa paa den
nuværende By M.’s Plads. Byen kom dog tidlig
under den gr. Stat Massilia (Marseille), og i
den rom. Kejsertid omtales den som en vigtig
Havn for Krigsskibene. Under Folkevandringen
led den meget, og senere i Tiden kom den
under Saracenerne, der bemægtigede sig hele den
ligoiriske Kyst. Da Greven af Arles i Slutn. af
10. Aarh. i Kampene mod Saracenerne støttedes
af en genuesisk Storborger Grimaldi,
skænkede han denne (980) et Distrikt mellem Fréjus
og Saint-Topez. Dette er Oprindelsen til
Staten M., der Middelalderen og den nyere Tid
igennem som oftest var i Familien Grimaldi’s
Besiddelse, skønt dens Adkomst hyppig
bestredes saavel af fr. Konger og Lensfyrster som af
dens genuesiske Rivaler, Familierne Doria og
Spinola. Flere af M.’s Fyrster er bekendte som
dristige Korsarer, der hærgede paa Middelhavet
og deltog i talrige Søkrige. Efter 1507 ophører
al Forbindelse mellem Genova og M., der i det
flg. Aarh. knyttes nærmere til Frankrig, idet
den 1641 maa modtage fr. Garnison. Der
vedblev dog at regere Fyrster af Huset Grimaldi;
senere, da dettes Mandsstamme uddøde 1731,
kom M. ved Giftermaal i en fr. Grev Goyon de
Matignon’s Besiddelse. 1814 genindsattes den
fordrevne Fyrste, og 1815 stilledes M. under
Beskyttelse af Sardinien, der anerkendte
Fyrstendømmet, men forbeholdt sig Ret til at
lægge Garnison i M. Et Oprør i Mentone 1848 gav
Sardinien Anledning til foreløbig at besætte
Mentone og Roccabruna. Det var Fyrst Karl III
(1856—89), der allerede Aaret efter sin
Regeringstiltrædelse gav et anonymt Selskab
Privilegium paa at skabe et Badested med
tilhørende Etablissementer, hvoriblandt et Kasino med
Spillesal. 1860 gik Protektoratet over til
Frankrig, og 1861 afstod Karl III Mentone og
Roccabruna til Frankrig mod en Erstatning af 4
Mill. frc. Karl III døde 1889 og efterfulgtes af
sin Søn Albert Karl, der har foretaget talrige
videnskabelige Sørejser og har gjort sig bekendt
ved sine oceanografiske Undersøgelser, navnlig
over Dybhavsfaunaen, hvis Resultater foreligger
i det rigt udstyrede Musée Océanographique,
paabegyndt 1899 og indviet 1910. Han
efterfulgtes ved sin Død 1922 af Sønnen Louis II.
(H. P. S.). C. A.

Monaco [↱månako], Don Lorenzo, ital.
Maler fra Firenze, f. c. 1370, d. c. 1425. I
Thorvaldsens Museum ses en Madonna;
Kunstmuseet i Kjøbenhavn ejer et Brudstykke af en
Predella (delvis forgyldt Baggrund) med
Bebudelsen i Midten, Den hellige Benedikt til
venstre, udført af en af M.’s Elever.
A. Hk.

Monade (gr.), et Enhedsvæsen, en Enhed,
kan betegne Atomer, Elektroner etc., men
betegner som Regel de Enheder, hvoraf Verden
tænkes at bestaa, naar disse Enheder tænkes at
være Sjæle ell. Sjælsspirer og ikke noget fysisk
ell. noget blot fysisk (Se Leibniz).
Edg. R.

Monadnock [mə↱nädnåk], en i New
Hampshire (U. S. A.) beliggende, isoleret Klippe, som
p. Gr. a. sin større Modstandsevne er blevet
tilbage, medens Omgivelserne i vid Omkreds er
borteroderede. M. bruges nu som
Fællesbetegnelse for andre isolerede Klipper, der er
fremkomne paa samme Maade.
J. P. R.

Monaghan [↱månəкən], Shire i Prov. Ulster,
Fristaten Irland, grænser mod N. og Ø. til
Ulster, mod Ø. desuden til Louth og mod S.
til Meath og Cavan. Det omfatter 1294 km2, der
hører til den irske Centralslette og bestaar af
bølgeformet Land; kun i Ø. og mod NV. naar
Højene 300 m. Søerne er talrige, men smaa,
ligesom Floderne, af hvilke ingen er sejlbar.
Af Arealet er 41 % under Ploven, medens 48
% er Græsland. Shiret er meget skovfattigt (1,4
%), og det er de smaa Moser (2 %), der yder
Brændselet; der findes ganske vist Stenkul, men
det lønner sig ikke at bryde dem. Befolkningen
er stærkt i Aftagende. Medens der 1841 fandtes
200440, var der 1911 ikke mere end 71455, deraf
var 73 % Katolikker. Udvandringen er meget
stor. Befolkningen beskæftiger sig næsten
udelukkende med Agerbrug og Kvægavl; der
dyrkes meget Hør og væves en Del Lærred. Ved
Siden af Hesten bruges ogsaa Muldyret og
Æselet. Hovedstaden M. ligger ved
Ulster-Kanalen, der gennemskærer Shiret. Byen
har 3000 Indb., er Sædet for Bispen af Clogher,
har et biskoppeligt Seminarium, en Domstol, en
Forbedringsanstalt og en Industriskole, driver
stor Handel med Korn og Hør.
N. H. J.

Monaldeschi [-↱deski], Giovanni, Markis
af, en ital. Eventyrer, der var kommen i Yndest
hos Dronning Kristine af Sverige. Senere
beskyldte hun ham imidlertid for Forræderi og
lod ham henrette i Fontainebleau 10. Novbr
1657. Det vakte stor Opsigt, men hun hævdede,
at hun som Suveræn havde Ret til det.
P. M.

Monamider, se Amider.

Monaminer, se Aminer.

Monarda L., Slægt af Læbeblomstrede
(Salvie-Gruppen), Urter med takkede Blade og farvede
ell. ejendommelig formede Højblade. Blomsterne
sidder i meget tætblomstrede Kranse; de er
skarlagen, gule, purpur ell. hvide og har en smal
Overlæbe, der er opret ell. krummet, og en
udbredt Underlæbe. C. 18 Arter. M. fistulosa L., c. 120
cm høj, har hvide og røde Blomster og hvidlige,
sjælden purpur Højblade. M. didyma L., c. 90 cm høj,
har skarlagenrøde Blomster og røde Højblade.
Begge Arter stammer fra Nordamerika.
A. M.

Monarda didyma.
Monarda didyma.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0217.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free