- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
204

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Monark - Monarki - Monarkianere - Monarkianisme - Monarthritis - Monasterium - Monastier, Le - Monastir - Monastir

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

M. formeres ved Deling og dyrkes som
Staude.
P. F.

Monark (gr.), d. s. s. Enehersker, Konge.

Monarki er et gr. Ord, der betyder
Eneherredømme ell. Enevælde. I den gr. Statslære
(Aristoteles) brugtes det om den
Forfatningsform, hvor Statsmagten var samlet i en enkelt
Mands Haand, og inden for M. sondredes igen
mellem Kongedømme (Basileia), hvor Magten
udøvedes overensstemmende med Lovene og for
Samfundets Skyld, og Tyranni (Tyrannis), der
var det despotiske Voldsherredømme, som ikke
respekterede Lov og Ret, og hvor Rettesnoren
for Magtudøvelsen alene var Monarkens rent
personlige Interesse. Modsætningen til M.
dannedes af de Forfatningsformer, hvor Magten
tilkom fl., altsaa dels Aristokrati og Oligarki
(Faamandsvælde), dels Demokrati
(Folkevælde). I nyere Tid tages M. i en videre Bet. og
bruges om enhver ikke-republikansk
Forfatningsform, uden Hensyn til om hele
Statsmagten er samlet i Monarkens Haand (absolut
ell. uindskrænket M.
), ell. der ved
Siden af ham findes andre Organer for
Statsmagten, med hvem han maa dele den
(indskrænket M.). Efter denne Sprogbrug er det
imidlertid meget vanskeligt at angive et skarpt
Skelnemærke for, hvad der er M. I Nutidens
Monarkier nedarves Tronen altid i en bestemt
Slægt (arveligt M.), men Historien har
ogsaa kendt Valgmonarkier, hvor hver
enkelt Konge valgtes, og Arveligheden kan
saaledes ikke være det afgørende. I Valgmonarkierne
beklædte den valgte vel altid Tronen for
Livstid, medens Præsidenten i en Republik som
oftest kun fungerer paa Aaremaal, men heller
ikke dette giver nogen klar Grænse, idet
republikanske Statschefer med livsvarigt Mandat
ikke er ukendte, og paa samme Maade forholder
det sig endelig med den Monarken i Nutiden
regelmæssigt tilkommende Ansvarsfrihed og
Uafsættelighed, der f. Eks. manglede i den
ældre germanske Rets Kongedømme. Moderne
Sprogbrug kræver i Virkeligheden næppe andet
til et M., end at der findes en Enkeltmand som
Statschef, og at vedk. fører en af de fra ældre
Tid brugelige fyrstelige Titler (Kejser, Konge,
Hertug ell. lgn.), men som ovf. nævnt vil de
fleste M. dog tillige forene visse andre
Ejendommeligheder, navnlig Arvelighed og
Ansvarsfrihed for Monarken. — Inden for det
indskrænkede M. kan igen hist. sondres
mellem det stænderske M., der var
herskende i Slutn. af Middelalderen og Beg. af den
nyere Tid, indtil det i de fleste Stater før ell.
senere afløstes af Enevælden, og det deraf
først i England udviklede konstitutionnelle M.,
der siden den fr. Revolution efterhaanden
trængte igennem i en Mængde monarkiske
Fastlandsstater, for senere igen paa St. at
vige for Republikken. I det stænderske M.
bestod der en Dualisme inden for Staten, der
ligesom var delt i to Halvdele, Kronen,
repræsenteret ved Kongen, og Stænderne, hvilke stod
ovf. hinanden som selvstændige Retssubjekter.
I det konstitutionelle M. opfattes Staten som en
Enhed, men med en Flerhed af Organer for
Statsmagten, af hvilke Monarken er kun et
enkelt. Som oftest har hans Kompetence dog
en mere alm. Karakter end de andre
Statsorganers og er i Tvivlstilfælde den, der har
Formodningen for sig, og det er ogsaa i Reglen
saaledes, at en vis Virksomhed fra hans Side
er nødvendig for at sætte de andre
Statsorganer i Stand til at fungere, idet det f. Eks. er
ham, der udskriver Valg til Rigsdagen og
indkalder den til Møde, og ham, der udnævner
Ministrene, Dommerne og de øvrige
Embedsmænd. Dette er dog kun det regelmæssige
Forhold, og Forfatningerne frembyder mange
Eksempler paa større ell. mindre Afvigelser. Til de
konstitutionelle Monarkier hører bl. a.
Danmark, hvis Grundlovs § 1 udtrykkeligt udtaler,
at Regeringsformen er indskrænket monarkisk.
(Litt.: G. Jellinek, »Allgemeine
Staatslehre«, 3. Opl. [Berlin 1914], S. 669—710).
P. J. J.

Monarkianere, Tilhængere af
Monarkianismen.

Monarkianisme. Herved forstaas en teol.
Lære i Oldtiden, der betonede Guds Enhed paa
en saadan Maade, at Kristi Guddommelighed
blev stærkt begrænset. Den delte sig i to
Retninger, af hvilke den ene, den dynamiske M.,
opfattede Kristus som en selvstændig Kraft, der
var udgaaet fra Gud til Mennesket Jesus,
medens den anden, den modalistiske M.
(Modalister), tænkte sig ham som en blot
Fremtrædelsesform (modus) for Gud.
F. C. K.

Monarthritis [-↱tri-] (gr.), en Betændelse i
et enkelt Led i Modsætning til Polyarthritis,
Betændelse i en Del Led samtidig. M.
siger intet om Sygdommens Natur, men ofte er
M. enten af tuberkuløs Natur, hvis den er
kronisk, ell. af gonorrhoeisk Natur, hvis den er
akut.
(E. A. T.). V. Sch.

Monasterium, lat. Betegnelse for Kloster.

Monastier, Le [lö-måna↱stie], By i det
sydlige Frankrig, Dept Haute-Loire, har en Kirke,
der har været knyttet til et Abbedi og er
opført i 11.—15. Aarh., og Rester af
Fæstningsværker. Der drives en Del Saverier og
Fabrikation af Kniplinger; 1911 havde M. 33750 Indb.
N. H. J.

Monastir, Mistir, Oldtidens Ruspina,
By i Tunis ved Hammamet-Bugten, 25 km SØ.
f. Sousse. (1921) c. 10000 Indb. Den er omgivet
af en stærk Mur med Taarne, har en Borg
(Kasbah), en vigtig af Franskmændene anlagt
Normalskole samt Avl af Vin og Oliven.
C. A.

Monastir, serb. Bitolj, Bitolia.
Departement i den sydligste Del af Jugoslavien,
grænser mod S. til Grækenland. I Byen Monastir bor
c. 12000 Tyrkere, foruden nogle faa Tusinde
paa Landet; Resten af Befolkningen er gr.-kat.
og af rum., bulg., gr., serb., albanesisk ell. jød.
Nationalitet. Arealet er 5303 km2 med (1921)
179595 Indbyggere, 31 pr km2. — Hovedstaden
M., nu kaldet Bitolj, ligger 150 km VNV. f.
Saloniki, 550 m o. H. i en 70 km lang, 20 km
bred Dal, der gennemstrømmes af Vardars
Tilløb Crna og paa alle Sider omgives af høje
Bjerge. M., der har (1921) 28418 Indb., har flere
Moskeer, gr.-kat. Kirker, gr. Gymnasium,
Præste- og Lærerseminarium, og er Sæde for
en gr. Ærkebiskop, der endnu fører Titel efter
Landskabets klassiske Navn Pelagonia. M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free