Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Monastir - Monazit - Monberg, Emanuel - Monbuttu - Moncada, Francisco de - Moncalieri - Moncalvo - Monção - Moncey, Bon Adrien Jeannot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har Fabrikation af Tæpper og Sølvfiligran samt
Handel med den frugtbare Omegns Avl af
Hvede, Majs og Tobak. I det sidste Tiaar har M.
været Skueplads for flere Kampe. Før
Balkankrigene tilhørte den Tyrkiet og var Hovedstad
i Vilajetet M. 18. Novbr 1912 erobrede
Serberne efter blodige Kampe M., som efter
Balkankrigen 1913 kom til Serbien. Under
Verdenskrigen erobredes Byen 4. Aug. 1915 af
Centralmagterne, men tilbageerobredes 18. Novbr 1916
af den serbisk-franske Orientarmé.
N. H. J.
Monazit, et monoklint Mineral, væsentlig
bestaaende af Ceriumfosfat (Ce, La, Di) PO4
med en mindre Mængde Thoriumilte, har
rødbrun ell. gulligbrun Farve, Haardhed 5,
Vægtfylde c. 5 og forekommer i adskillige
Granit-Pegmatitgange og paa enkelte St. ret rigelig
som accessorisk Bestanddel i gnejsagtige
Bjergarter. Store og smukke Krystaller af M. findes
paa adskillige St. i det sydlige Norge (Arendal,
Moss), ved Zlatoust i Ilmen-Bjergene, i
Alexander Co. (Nordcarolina). Paa fl. St. i
Nordcarolina og i Brasilien findes M. ret rigelig paa
sekundært Leje, i rullede Korn, ofte i
guldførende Sandaflejringer; paa disse
Forekomststeder vindes M. til tekn. Brug (Auer’ske
Gasglødenet); den aarlige Produktion kan (før
Verdenskrigen) anslaas til henved 3000 t til Værdi
af henved 3 Mill. Kr.
(N. V. U.). O. B. B.
Monberg, Emanuel, dansk Arkitekt, f. 30.
Juli 1877 i Odense, gennemgik efter at være
uddannet som Murer Kunstakademiet, hvorfra han
fik Afgangsbevis 1901. Af Bygninger kan
nævnes: Etatsraad Monbergs Villa og
Kammerherre Sehestedt Juuls Vinterbolig i Kristianiagade
(sidstnævnte præmieret af Kommunen), Kontor-
og Fabriksbygninger for Øresunds chemiske
Fabriker, Magasin du Nords Nybygning samt fl.
store Ombygninger, Emil Vett og Hustrus Hus
(præmieret af Kommunen), Det forenede
Dampskibsselskabs Bygningskompleks paa
Strandboulevarden og samme Selskabs Kontor
og Lagerbygning i Frihavnen (præmieret af
Kommunen) samt Dansk Dampskibsrederiforenings
Hus i Amaliegade (præmieret af Kommunen).
M. var 1921 Næstformand i Akademisk
Arkitektforening.
C. B-r.
Monbuttu (Mangbattu), centralafrikansk
Folk, lever i de fugtige, overordentlig frugtbare
Egne om Uelle-Flodens Kilder NV. f. Albert
Nyanza, væsentligst paa Kongostatens
Territorium. M.’s etnologiske Stilling er endnu ikke
med Sikkerhed bestemt; mange Grunde taler
for, at de er beslægtede med Fulberne og med
Bedscha-Folkene; andre regner dem til
Neger-Folkene. M.’s Antal anslaas til omtr. 1 Million.
De er middelhøje og slanke; Ansigtstrækkene
minder mere om den semitiske end den
negroide Type. Haar- og Skægvæksten er rigelig,
Hudfarven lys. Omskærelse finder Sted ved
Indtræden af Mandbarheden. Kvinderne gaar
næsten nøgne; Mændene bærer et Skørt af
udblødet og sammenbanket Bast. Legemet
bemales med rød Farve. M. er Agerdyrkere (Majs,
Bananer, Maniok, Sukkerrør, Tobak og flere
Planter); Behandlingen af Markerne overlades
til Kvinderne, medens Mændene er ivrige
Jægere. Kannibalisme er overordentlig alm. og
ikke knyttet til nogen religiøs Ceremoni. Af
Husdyr kendes kun Hunde og Høns. M. er i
Besiddelse af en betydelig Industri; Jern og
Kobber forarbejdes til Vaaben, Brugsgenstande
og Smykker; ogsaa Pottemagerkunsten staar
højt, og i Henseende til Bygningskunst har M.
næppe nogen Ligemand i hele Afrika. I
intellektuel Henseende staar de betydelig over de
omgivende Folk, og en forholdsvis stærk
Styrelse giver Samfundet et større Præg af
Fasthed, end man er vant til at træffe hos
Negerfolkene; mærkværdig er derfor de løse kønslige
Sæder, som forbavser selv andre
Negerstammer. — M. er især besøgt og beskrevet af
Schweinfurth, der 1870 besøgte deres Konge
Munza i flere Maaneder, senere er deres Land
berejst af Juncker 1881—86.
C. A.
Moncada [mån↱kaða], Francisco de, sp.
Historieskriver, f. 1586 i Valencia, d. 1635 ved
Goch i Tyskland. Den fornemme (han var Greve
af Osona, Markis af Aitona m. m.), tapre og
dygtige Mand benyttedes meget af sin Regering
til vigtige milit. og civile Poster, samt
diplomatiske Sendelser. Som Forf. har han navnlig
vundet Navnkundighed ved sin Espedición de
Catalanes y Aragoneses contra Turcos y
Griegos, hvori skildres det mærkelige Tog, der
foretoges fra Spanien i 14. Aarh.’s Beg. under
Roger de Flor’s Overanførsel. Bogen udmærker
sig ved sin Fremstilling; dens Stof er omtr.
taget lige ud af Ramón Muntaner’s Krønike. 1.
Udg. udkom i Barcelona 1623; siden er den
oftere udgiven, bl. a. i 21. Bd af Rivadeneyra’s
Biblioteca de autores españoles. (Litt.: R.
Foulché-Delbosc, Afh. om M. i Revue
hispanique [1919, 46. Bd]).
E. G.
Moncalieri [monka↱liæri], By i det
nordvestlige Italien, Prov. Torino, ligger 8 km S. f.
Torino ved Po og ved Jernbanelinien
Torino—Genova. (1911) 12925 Indb. M. har Gymnasium,
Lyceum, meteor. Institut og en Mængde smukke
Landsteder. Paa en Højde over Byen ligger det
kgl. Slot, der var Victor Emmanuel I’s
Yndlingsopholdssted. M. ligger paa samme Sted
som Oldtidens Testona.
C. A.
Moncalvo [mon↱kalvo], By i det
nordvestlige Italien, Prov. Alessandria, ligger 18 km
SV. f. Cassale Montferrato. (1911) 4380 Indb. M.
har Gymnasium, en forhenværende Klosterkirke
samt Silke- og Bomuldsindustri.
C. A.
Monção [mõ↱sẵũ], Monsão, By i det
nordlige Portugal, Prov. Minho, ligger 52 km NØ. f.
Vianna do Castello ved Floden Minho. (1911)
2000 Indb. Byen, der ligger lige over for den
sp. Salvatierra, er befæstet. Omegnens
Vindyrkning er nu gaaet meget tilbage. Mest kendt er
M. ved sit tapre Forsvar under Spaniernes
Belejring 1658. I Nærheden af M. ligger det
smukke Slot Brejoeira.
C. A.
Moncey [mǡ↱sæ], Bon Adrien Jeannot,
Hertug af Conegliano, Pair og Marskal af
Frankrig, f. 1754, d. 1842. M. blev Løjtnant 1778
og hørte til dem, der under Revolutionen
gjorde hurtig Karriere, idet han, der havde
udmærket sig i Pyrenæerhæren, allerede 1794 blev
Divisionsgeneral og kort Tid derefter denne
Hærs Øverstbefalende. I Felttoget 1800 førte M.
et Korps paa 20000 Mand over Alperne og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
