- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
208

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mondragon - Mondragon-Gevær - Mondsee - Mondur - mondæn - Monein - Monellmetal - Monemvasia - monepigrafisk - Monesiabark - Monesin - Monet, Claude

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Svovlkilderne Santa Agueda, hvor den kendte
Politiker Canovas de Castillo myrdedes 8. Aug.
1897, og Arechavaleta (14—18°).
C. A.

Mondragon-Gevær [sp.: måndra↱gån-], se
Haandskydevaaben og
Selvladevaaben.

Mondsee [↱mo.ntze.], en af de smukkeste
Alpesøer i Salzkammergut i den østerr. Provins
Øvreøsterrig, er 14 km2, 10 1/2 km lang, 68 m
dyb, ligger i en Højde af 476 m N. f. det stejle
Schafberg (1780 m), og har gennem M.-Ache
Afløb til Attersee. Fra 1872 har man fundet
flere Pælebygninger fra den senere Tid af
Stenalderen. Ved Nordenden af Søen ligger
Flækken M. ved Jernbanelinien St Lorenz—M. 2000
Indb.; Fabrikation af Ost og Høstleer. Byen er i
den nyere Tid blevet et yndet Sommeropholdssted
og Kursted, den har en Valfartskirke og
et Slot, opr. et 739—48 paa Ruinerne af en rom.
Koloni grundet Benediktinerstiftelse.
N. H. J.

Mondur (egl. Montur) (fr.), Mundering.

mondæn [måŋ↱dæ´n] (fr.), verdslig, levende
med i den »store Verden«; den m. Verden ɔ:
den Verden, der »lever med«.

Monein [må↱nǣ], By i det sydlige Frankrig,
i Dept Basses-Pyrénées, (1911) 4200 Indb., der
beskæftiger sig med Bjergværksdrift, Skovbrug
og Vinavl. I den nærmeste Omegn findes Jern-
og Kobber- saavel som Blygruber.
N. H. J.

Monellmetal er en Kobber-Nikkel-Legering.
Det amer. M., der af Oxford Copper Co.
udsmeltes direkte af Malmene, indeholder 70
Ni + 29 Cu + 1 Fe, kan baade støbes, smedes
og trækkes og er meget syre- og alkalifast. For
støbt Materiale angives: Flydegrænse 3000,
Trækstyrke 6500 at, Brudforlængelse 45 %, for
varmt valset: Flydegrænse 4630, Trækstyrke
6850 at, Brudforlængelse 40 %, og en
Opvarmning til 550° sænker kun Flydegrænsen til 3700.
Smeltepunkt 1360°. Navnet bruges imidlertid
ogsaa for Legeringer af anden Sammensætning;
den amer. Liste over Standard-Legeringer
angiver saaledes 60 Ni + 40 Cu. I
Leveringsbetingelser for Støbegods finder man som
Minimalværdier: Flydegrænse 22—2500, Trækstyrke
41—4800, Brudforlængelse 25 % og for Stænger,
Rør o. l.: Flydegrænse 3500, Trækstyrke 5600,
Brudforlængelse 10 %. Bl. mange Anvendelser
skal nævnes Krigsskibsskruer (68 Ni + 30,5 Cu
+ 1,5 Fe) og Traaddug til Papirmaskiner.
E. Su.

Monemvasia (fr. Malvoisie), By paa
Peloponnes, Nomos Lakonien, ligger 73 km SØ.
f. Sparta og er bygget amfiteatralsk paa en Ø,
der er forbunden med Fastlandet ved en
Dæmning. M., der har c. 500 Indb., har Ruiner af
Fæstningsværker, gammel Kirke og en lille
Havn. Paa den nære Kyst af Fastlandet findes
Ruiner af den gamle By, Epidauros Limera.
Oprindelsen til M. var en byzantinsk Fæstning
paa den lille Klippeø, der snart blev
Hovedoplagsplads for Handelen paa Levanten og
navnlig i Middelalderen berømt som Udførselsby af
Malvasier-Vinen, der havde Navn efter den ital.
Benævnelse paa M., Napoli di Malvasia.
For Øjeblikket dyrkes der ingen Vin i Omegnen.
M. hørte en Tid til Franskmændene (1245—63),
kom senere til Venetianerne og derefter til
Tyrkerne. Grækerne tog den i Besiddelse 4. Aug.
1821
(H. P. S.). N. H. J.

monepigrafisk (gr.) bruges om Mønter, der
kun indeholder Skrift, men ingen Billeder.

Monesiabark, Buranhem, Barken af
Pradosia lactescens Radlk., et Træ, som hører
til Sapotacæ og har hjemme i Brasilien. M.
indeholder c. 50 % Garvestof, lidt Glycyrrhizin
og Saponinen Monesin; den benyttes til
Garvning, især i Form af en Ekstrakt, og har
tidligere været anvendt medicinsk.
B. G.

Monesin, se Monesiabark.

Monet [må↱næ] Claude, fr. Maler,
f. 14. Novbr 1840 i Havre. Boudin virkede ansporende
paa hans Kunstinteresser; i Paris blev han især
knyttet til Renoir og malede sammen med ham
1862 i Gleyre’s Atelier, men en større
Manet-Udstilling n. A. bragte ham ind paa andre
Baner. Han malede Landskaber, Mariner,
Portrætter og store Figurbilleder: »Frokost i
Skoven« (1866, paavirket af Manet), »Dame i grøn
Dragt« (1866), »Camille« (1868) o. s. v. Med
Pissarro var han 1870—71 i London (var der
atter 1901—03), og modtog stærke Impulser fra
Constable’s og Turner’s Kunst, særlig i
Gengivelsen af det atmosfæriske. Paa en Maade
blev M. den egl. Grundlægger af Impressionismen,
idet han radikalt benyttede rene videnskabeligt
sammenstillede Komplementærfarver
for ad den Vej at forstærke Synsindtrykket,
men M.’s Billeder var ogsaa dem, der modtoges
med størst Afsky ell. Latter, og først da han
var hen ad de 50, begyndte Publikum at tage
hans Kunst alvorligt. 1887 udstillede han en
Del for hans Kunst betegnende Landskaber fra
Bordighera, Haag og Belle-Il-en-Mer, 1888
arbejdede han i Antibes, derefter snart i Syden,
snart paa Frankrigs Vestkyst og især i
Smaabyer ved Seine; fra Vétheuil flyttede han over
til sit senere Opholdssted Giverny. Betegnende
for M.’s maleriske Fordybelse er Gentagelsen af
de samme Motiver. Han udstillede f. Eks. 15
Billeder med Høstakke, stadig det samme Sujet,
men med skiftende Belysninger. Atter og atter
har han i farvemættede, glødende Billeder
gengivet Katedralen i Rouen, første Gang ved en
Udstilling 1895 (et i Ordrup-Samlingen). Paa
samme Maade med Themsen-Billederne,
Waterloo-Bridge, hvor han i Lys- og Lufttoner
opnaar fortryllende Skønhedsvirkninger (Broen i
Graavejr, 1903, Ordrup-Samlingen). Senere er
der bl. a. Serien »Les Nymphées«, Landskaber,
der viser de kunstige Damme i M.’s Have i
Giverny (fl. malet under Verdenskrigen, af M.
1920 skænket til Rodin-Mus.). Billeder af ham
i Luxembourg-Mus. (Caillebott-Saml.): »Frokost«,
»Kirken i Véetheuil« etc., »Bro ved Argenteuil«
(1874, Louvre), Berlins Mus. (»Prospekt fra
Vétheuil), Wiens Gal., National Gall. og Tate-Gall.
i London, Kria Nationalgal. (»Regnvejr«),
Stockholms Mus., Ny Carlsberg Glyptotek (Marine)
etc.; i den nu (1923) opløste Wilh. Hansen’ske
Samling i Ordrup fandtes en Del ypperlige
Værker af M. Paa den fr. Kunstudstilling i
Kbhvn 1888 saas fortrinlige Søstykker, paa
Udstillingen 1914 over en halv Snes
(2 Rouen-Kirkebilleder, et af hans mange
»Poppel«-Billeder etc.); 4 Landskaber paa den fr. Udstilling

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0222.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free