- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
210

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Monginot, Charles - Mongoler - Mongoliet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Monginot [mǡзi↱no], Charles, fr. Maler,
f. 24. Septbr 1825 i Brienne-Napoléon (Aube),
d. Septbr 1900 i Aube. M., Elev af Couture,
vandt Navn som Stillelivsmaler. Han malede
store, kækt og flygtigt udførte Billeder med
Frugter og Blomster, af lys, festlig Stemning
og dekorativ Virkning. Til Luxembourg-Samlingen
købtes »Nature morte«, lgn. Arbejder i
Mus. i Chartres, Mus. i Troyes (det kendte
»Landgilde« [1863]) o. a. St. Endvidere bl. a.
»Kvinde med Papegøje«, »Den galante Pierrot«
(1880), »Paafugl«, »Foreller« (1881).
A. Hk.

Mongoler, Folkegruppe i Centralasien, som
udgør en selvstændig Sprogæt, deles i
Østmongoler, Vestmongoler (ell. Kalmukker, s. d.) og
Buræter. Østmongolerne omfatter Khalka-M.
(Chalka) i den nordlige Del af Mongoliet,
Uroter, Olyter, Ordos o. fl. Stammer i den
sydlige Del af Mongoliet. M. er temmelig smaa,
med lidet udviklet Muskulatur, bred, flad Næse,
fremstaaende Kindben, smaa Øjne, sort Haar
og tyndt, sort Skæg. Hovedet er kort og bredt,
Hudfarven gullig. Af Karakter er M.
flegmatiske, hvad dog ikke udelukker, at de under
passende Paavirkning kan ophidses til Fanatisme
og da lægge et betydeligt krigersk Mod for
Dagen. Dragten er i det væsentlige ens for
begge Køn. Den bestaar af en lang Kofte af
Bomuldstøj, der om Vinteren afløses af en
Faareskindspels, Benklæder og Skjorte af Bomuld,
Læderstøvler af kin. Snit og Pelshue.
Kvindernes Kofte er undertiden af kin. Silketøj.
Boligerne er runde Filttelte (Jurter). De fleste
Næringsmidler hentes fra Dyreriget; særlig
yndet er Mælk, hvoraf der ikke alene tilberedes
Smør og Ost, men ogsaa destilleres Brændevin.
Fra Kineserne faas Te, der koges med
Hirsemel, Salt, Mælk og Smør. M. er Nomader; de
vigtigste Husdyr er Hornkvæg, Faar, Kameler
og Heste. Den sociale Forfatning er patriarkalsk,
men nu væsentlig modificeret ved den
stærke kin. Indflydelse. Ægteskaberne sluttes
ved Køb; Flerkoneri er tilladt, men kun den
første Hustru er legitim, medens de øvrige
betragtes som Konkubiner. M.’s opr. Religion var
en Naturdyrkelse, forbundet med Shamanisme
og Trolddomskunster; nu er Buddhismen i dens
thibetanske Skikkelse alm. antagen.

Om M.’s ældre Historie vides ikke meget med
Sikkerhed; det tør vel antages, at de i lange
Tidsrum har levet det samme nomadiserende
Liv som den Dag i Dag. Verdenshistorisk Bet.
fik de først, da Temudshin 1206 samlede
Herredømmet over de mange smaa M.-Stammer
som Djengis-Khan (ɔ: Fyrsternes Fyrste). Med
ham begynder den store Erobringstidsalder, i
hvilken Mongolnavnet blev kendt og frygtet
over hele Asien og Europa. Temudshin
erobrede Kina indtil Hoang-ho og knuste i
Vestasien Kovaresmiernes Rige. Efter hans Død
1227 fulgte hans Søn Oktaï, der residerede i
Karakorum. Hans Brodersøn Batu gjorde
Indfald i Rusland, Polen, Ungarn og Schlesien,
hvor han 1241 ved Liegnitz slog den af
Schlesiere, Polakker og den tyske Ridderordens
Krigere bestaaende kristne Hær. Tabene var
imidlertid saa store, at Batu førte sin Hær tilbage
til Rusland; samtidig indløb Efterretningen om
Oktaï’s Død, og Batu vilde bestemme, hvem
Efterfølgeren skulde være. Valget faldt først paa
Kujuk (d. 1247), dernæst paa Temudshin’s
Sønnesøn Mangu. Under hans Regering
fortsattes Erobringerne; selv undertvang han Kina og
Thibet, medens hans Broder Hulagu 1258
indtog Bagdad og gjorde de seldshukiske Sultaner
i Forasien skatskyldige. Efter Mangu’s Død 1259
blev Hulagu Storkan; han flyttede Residensen
fra Karakorum til Kina, hvad der medførte en
Deling af M.’s vidtstrakte Rige. Medens de
buchariske M. fastholdt deres gl. Religion og
primitive Sæder, kom de mod V. boende M.
under Islam’s Indflydelse, de mod Ø. boende
under Buddhismens. Det mongolske Dynasti i
Kina holdt sig til 1363. I Persien, hvor Hulagu
havde grundet et Dynasti, antog M. det
overvundne Folks Sprog, Sæder og Religion. I
Kiptshak dannede der sig fl. uafhængige
Smaastater. Saaledes var M.’s Rige fuldstændig
opløst, indtil det atter samledes af Timur Lenk.
Han undertvang først Smaafyrsterne i
Transoxanien, dernæst Persien, Nordindien,
Lilleasien og Georgien; efter at have overvundet
Bajazet vendte han sig mod Ø. for at erobre
Kina, men døde paa Toget derhen (1405).
Under de dernæst flg. indbyrdes Stridigheder
opløstes M.’s Rige atter. Kun enkelte mongolske
Riger fik længere Livsfrist, særlig det af Baber
1519 stiftede stormogulske Herredømme i
Hindustan; ogsaa i Turkestan (Djagatai) herskede
Ætlinge af Timur som Kaner over M.,
rigtignok under kin. Overhøjhed. M.’s Indflydelse
paa de Lande og Folk, de undertvang, var
udelukkende af negativ Natur. Ikke paa noget
Omraade har de efterladt andre Spor end
Ødelæggelsens. Med Timur’s Død var deres
verdenshistoriske Rolle udspillet, og Erindringen
om deres frygtelige Plyndringstog og de
synlige Minder herom, er det eneste, der endnu
lever.

Som bekendt stod de mongolske Fyrster
gentagne Gange i diplomatiske Forbindelser med
Europa. Franciskanermunken Jean de Plan
Carpin foretog 1245 en Rejse, der dog forblev
resultatløs. Senere sendte Ludvig den Hellige
af Frankrig bl. a. Munken Vilh. Ruybruck til
Mangu 1253—54; denne Rejsendes udførlige og
interessante Beretning haves endnu. Ogsaa fl.
Paver sendte Gesandter til de mongolske
Kaner. Endelig bør det bemærkes, at det var
i Tjeneste hos det mongolske Dynasti i Kina,
at Marco Polo foretog sine udstrakte Rejser i
Østasien.
(C. Fr.). M. V.

Mongoliet, kin. Biland, grænser mod Øst
til Mantshuriet, mod N. og V. til russ. Asien,
mod S. til Hsinchiang og det egl. Kina. Arealet
beløber sig til 2831000 km2 med en
Folkemængde, der anslaas til 1850000 Indb. Landet falder
i flg. Dele:
kmIndb.
Ø. f. Khingan207000350000
V. f. Khingan210000300000
Ordos200000500000
Alashan250000100000
Indre M.8670001250000

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0224.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free