- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
212

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mongolisme - mongolsk Race - Mongolsk Sprog - Monica - Monier, Joseph - Monier-Fliser - Monierglas - Monier-Konstruktioner - Monierrør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Øjne, »Blinkhindefold«, lille flad Næse, noget br.
og plumpt Ansigt, desuden en tyk og furet Tunge.
Hovedet er lille og kort forfra bagtil, hele Skikkelsen
er ogsaa lille; der findes ofte
Misdannelser særlig hyppigt Skævhed af Lillefingrene;
ofte er der tillige medfødt Hjertefejl. Børn med
M. er sædvanlig livlige og fornøjelige,
imponerer ofte ved et pudsigt Komediantvæsen, kan
være ret musikalske. Men de intellektuelle
Evner er sædvanligt meget svagt udviklede, de
lærer oftest kun daarligt at tale, bliver
sjældent arbejdsdygtige.
K. H. K.

mongolsk Race, se Menneskeracer.

Mongolsk Sprog regnes sædvanlig sammen
med de tyrk. og de mandshurisk-tungusiske
Sprog til de saakaldte altaiske Sprog (det videre
Begreb »ural-altaiske« Sprog er uvidenskabeligt
og forældet). M. S. omfatter 3 Hovedgrupper
af Dialekter: 1) Østmongolsk ell. Mongolsk
i snævrere Bet., 2) Burjætisk ell. Nordmongolsk
og 3) Kalmukkisk ell. Vestmongolsk. Forskellen
mellem Øst- og Vestmongolsk fremtræder
stærkere i Skriftsproget end i Talesproget
(Burjætisk er ikke litterært uddannet), idet det
østmongolske Skriftsprog er blevet staaende paa
et ret gl. Trin, med mange Afvigelser fra
Talesproget især i lydlig Henseende, medens et
vestmongolsk Skriftsprog først er af langt senere
Oprindelse og derfor slutter sig nærmere til
Talesproget. Skriften er i 13. Aarh. laant fra
Uigurisk. Man skriver i lodrette Linier, der
gaar fra venstre til højre. En anden gl
Skriftart er den saakaldte »Kvadratskrift«, der skal
være dannet i 13. Aarh. af Pagba-(Passeba-)
Lama efter den tibetanske og officielt indført
af Kan Kubilai 1269. Man finder den paa en Del
Mønter og officielle Dokumenter fra Beg. af
14. Aarh., men den gik snart af Brug. Den
mongolske Litt. bestaar for en væsentlig Del
af Overs., dels fra Tibetansk, dels ogsaa fra
Kinesisk. Saaledes en Rk. religiøse, filos., med.
o. a. Værker. Et vigtigt hist. Værk er bl. a.
Sanang Setsen’s mongolske Historie fra
17. Aarh. (udg. med tysk Overs. af J. J.
Schmidt, »Geschichte der Ost-Mongolen«,
Petrograd 1829). Ret interessante Eventyrsamlinger
er »Bogda Geser-chan« (udg. af Schmidt, smst.
1836, tysk Overs. 1839) og den kalmukkiske
»Siddhi-Kür« (Jülg, »Die Marchen des S.-K.«
[Innsbruck 1868]). A. Pozdnjejev’s
»Samlinger af m. Folkelitteratur«, med russ. Tekst
(Petrograd 1880), er vigtige til Kendskab om
det talte Sprog, hvorom der dog først i den
nyeste Tid er begyndt at fremkomme mere
indgaaende Oplysninger særlig ved Arbejder af
den finske Forsker G. J. Ramstedt og
Russerne V. L. Kotvič og A. D. Rudnev.
Grammatisk-leksikalske Hjælpemidler, der
nærmest vedr. Skriftsproget, er: J. J. Schmidt,
»Gramm. d. mong. Sprache« (Petrograd 1832)
og »Mong.-deutsch-russ. Wörterbuch« (smst.
1835), Kovalevski, »Dictionnaire
mongole-russe-français« (3 Bd, Kasan 1844—49) og
»Mong. Chrestomathia« (2 Bd, smst. 1836—37);
Castrén, »Versuch einer burjätischen
Sprachlehre« (Petrograd 1857); Zwick, »Gramm. d.
westmong. Sprache« (1852) og »Handbuch d.
westmong. Sprache« (1854).
Vilh. Th.

Monica, Augustin’s Moder, født c. 331 i
Tagaste i Afrika, d. 387. M. var Kristen,
medens hendes Mand Patricius var Hedning, men
det lykkedes hende ved sin fromme og hellige
Vandel at vinde ham for Kristendommen,
ligesom hun ogsaa havde den Glæde inden sin Død
at se Augustin omvende sig. Hun døde i Ostia,
og den kat. Kirke fortæller, at hendes Ben 1430
førtes fra Ostia til Rom til Augustinernes
Kirke, og at der ved den Lejlighed skete fl.
Undergerninger. Hendes Festdag i den kat. Kirke
er 4. Maj. Augustin har givet hende et smukt
Eftermæle i sine Confessiones
A. Th. J.

Monier [må↱nie], Joseph, fr. Gartner, f.
1823, d. 1906, er bleven bekendt derved, at han
har givet Navn til den opr. under Betegnelsen
»Monierkonstruktioner« ell. »Moniersystem«
gaaende Kombination af Beton og Jern;
Betegnelsen er nu saa godt som helt gaaet af
Brug og erstattet med Jernbeton (s. d.). Strengt
taget var M. ikke den første, der havde Idéen
til denne Kombination, og navnlig var dens
Bet. og dens rationelle Udformning slet ikke
gaaet op for ham, men hans Patent af 16. Juli
1867 betegner dog et af de betydningsfuldeste
Skridt i Jernbetonens Udviklingshistorie.
A. O-d.

Monier-Fliser [må↱nie-] er Betonfliser (se
Fliser) forstærkede med indstøbte Rundjern,
hvorved Flisetykkelsen kan forringes noget.
E. Su.

Monierglas [må↱nie-] er Glas med
Jernindlæg. Se Traadglas
E. Su.

Monier-Konstruktioner (må↱nie-) er den
opr. Form for de nu saa alm. anvendte
Bygningskonstruktioner, der beror paa en
Samvirken af Beton og Jern, og som nu sædvanlig
betegnes ved Jernbeton (s. d.). Naar Navnet
M. overhovedet endnu bruges, tænker man paa
Konstruktioner, der alene bestaar af tynde
Jernbeton-Plader ell. Hvælvinger, uden de (af
Hennebique indførte) Ribber.
A. O-d.

Monierrør [må↱nie-] er Betonrør med et
indstøbt Jernnet; dette styrker dem saa meget,
at Godstykkelsen kan formindskes til 2/3 à 1/3
af den normale, hvorved store Transportudgifter
spares. M. er stærkere end saltglaserede
Lerrør og frembyder den store Fordel, at en
Overbelastning blot fremkalder Revner, uden
at Røret falder sammen. M. bruges mest til
Ledninger uden Sidetilløb ell. med Sidetilløb,
som kan lægges samtidig med Hovedledningen,
i hvilken der da indskydes et Rør med Stik;
samlende Kloakledninger, der stadig faar
Tilgang af nye Stikledninger, lægges derimod
sjældent af M., da det volder Vanskelighed at
gennembryde disses Vægge. Jernindlægget
bestaar af Traad ell. spinkelt Rundjern, og de
smaa Rør indeholder kun et enkelt Net, mens
de større Rør ofte er armerede i Indersiden og
Ydersiden. De bekendte fr. Rørfabrikanter
Bonna og Bordenave bruger ogsaa
Indlæg af svage Profiljern, hvorved Rørene bliver
stærkere, men ogsaa meget dyrere.

M. fremstilles kun i Lysvidder ned til 30 cm,
i spinklere Rør er der ikke Plads til Jernet.
Ved den almindeligste Fremstillingsmaade
(System Zisseler) bruges en Formkerne af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0226.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free