- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
215

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Monmouth - Monmouth - Monmouth, James, Hertug af - Monnier, Henri - Monnier, Marc

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sig særlig af med Græsavl. Uden for
Bjergegnene dyrkes Havre og Byg. Af de
almindelige Husdyr er Faarene særlig talrige.
Bjergværksdriften er meget betydelig; 35000
Arbejdere er beskæftigede i Kulgruberne; desuden
brydes en Del Jernmalm og ildfast Ler.
Industrien koncentrerer sig om Fremstillingen af
Raa- og Støbejern og Fabrikation af Maskiner.
Handelen lettes ved den nemme Adgang til
Havet, de gode Havne, Floderne, M.- og
Brecknock-Kanalerne og talrige Jernbaner. —
Romerne kaldte M.’s Beboere Silurer og havde
blandt dem Stationerne Venta og Isca Silurum.
Efter Normannernes Erobring af England blev
M. sammen med de øvrige Grænseegne mod
Wales kaldt Marches (s. d.) og stillet under
Overhøjhed af forsk. Herrer, der senere
benævnedes Lords of the Marches. Under Henrik
VIII blev M. 1536 forenet med England.
N. H. J.

Monmouth [↱månməþ] (walisisk: Mynwy),
By i det sydvestlige England, Hovedstaden i
Monmouthshire, ligger ved Sammenløbet af
Monnow og Wye, omgiven af skovbevoksede
Høje, og staar ved Jernbaner i 4 Retninger i
Forbindelse med det omgivende Land. M. er en
Fabrikby, der beskæftiger sig med Tilvirkning
af Raa- og Støbejern og Fabrikation af
Maskiner. I Omegnen findes fl. Kulgruber og
Jernudsmeltningssteder. Det gl. Slot, hvor Henrik
V fødtes, henligger nu i Ruiner. M. havde (1921)
5207 Indb. — Fra Kymin Hill tæt uden for
Byen (213 m over Wye) har man en vid Udsigt
over det omgivende Land. Her findes en
bevægelig Klippeblok, Buckstone. — 12 km
SV. f. Byen ligger de velbevarede Ruiner af
Raglan Castle, der opbyggedes i 15. Aarh.
N. H. J.

Monmouth [↱månməþ], James, Hertug
af, uægte Søn af den eng. Konge Karl II, f. 9.
Apr. 1649 i Rotterdam, d. i London 15. Juli 1685.
Han var Frugten af en Forbindelse mellem Karl
og Englænderinden Lucy Walters, der var
truffen sammen med den unge Fyrste, medens han
som landflygtig opholdt sig i Nederlandene, og
modtog sin første Undervisning i en fr. Skole;
men efter Restaurationen (1660) blev han
opdragen ved Hoffet i London, hvor Karl II
officielt anerkendte ham som sin Søn og gav ham
Titel af Hertug af Monmouth. Den unge Mand,
for hvem Kongen synes at have næret virkelig
Faderkærlighed, fik snart en anselig Stilling ved
Hoffet og erhvervede sig efterhaanden ved sit
vindende Væsen en vis Popularitet i Befolkningens
bredere Lag, men kom dog først til at
spille en Rolle mod Slutningen af Karl II’s
Regering, da han sluttede sig nøje til Whig’ernes
Førere under deres Forsøg paa at faa Hertugen
af York (Jakob II) udelukket fra Arveretten til
Kronen, og det varede ikke længe, inden han
alm. ansaas for Whig-Partiets Chef, hvor lidet
end den selvtillidsfulde, men lidet begavede og
ubesindige M. egnede sig til at indtage en
saadan Stilling. Paa Kongens Befaling maatte han
da i nogen Tid opholde sig i Udlandet, hvorfra
han uden Tilladelse vendte tilbage til England;
men Opdagelsen af den store Whig-Sammensværgelse
(1682) nødte ham til atter at gaa til
Nederlandene, hvor han forblev, til Jakob II
havde besteget den eng. Trone. Nu ansaa han
Tidspunktet for kommet, da han kunde sætte
sine ærgerrige Planer i Værk, og stolende paa
en alm. Opstand mod den ny Konge landede
han med nogle faa Tilhængere paa Englands
sydvestlige Kyst (11. Juni 1685). Her flokkedes
3—4000 sletbevæbnede Bønder om ham, og i en
i voldsomme Udtryk affattet Proklamation
erklærede han Jakob II for afsat og forkyndte sin
egen Tronbestigelse. Modløs over, at de højere
Stænder ikke sluttede sig til ham, vilde han
opgive det hele; han lod sig dog overtale til at
vove et Overfald paa de kgl. Tropper ved
Sedgemoore (i Nærheden af Bridgewater), men blev
slaaet (6. Juli 1685), fangen og ført til London,
hvor han efter forgæves at have bønfaldet
Jakob II om Naade 15. Juli blev henrettet paa
Towerhill. (Litt.: Roberts, Life, progresses
and rebellion of James, duke of M.
[Lond. 1844,
I—III; Fea, King M. [Lond. 1901]).
(C. F.). C. A. T.

Monnier [må↱nie], Henri, fr.
Karikaturtegner, f. 1799 i Paris, d. 1877 smst. M., der
studerede under Girodet og Gros, vendte sig snart
til Illustrationen og gav Tegninger af Typer og
Scener fra Pariserlivet. I Moeurs
administratives dessinées d’après nature
(1828) tog han
Embedsstanden paa Kornet. Særlig Lykke
gjorde han med Scènes populaires (1830), hvor
det er Spidsborgerne (Typerne Mr. Prudhomme
og Mad. Gibou), det gaar ud over.
Efterhaanden udgav M. en Mængde Tegnesamlinger med
Mr. Prudhomme som Hovedemne. Ogsaa som
Skuespiller var det denne Type, han dyrkede.
(Litt.: Champfleury, H. M., sa vie et son
œuvre
[Paris 1870]).
A. Hk.

Monnier [må↱nie], Marc, fr. Forf.
(1827—85), var Søn af en Franskmand, Moderen var
fra Genève. Da han indtil 1864 levede i Italien,
lærte han dette Lands Forhold og Historie
grundig at kende og behandlede dem i en lang
Række Bøger: Étude historique de la conquête
de la Sicile par les Sarrazins
(1847), L’Italie
estelle la terre des morts?
(1859), Garibaldi, histoire
de la conquête des Deux-Siciles
(1861, Dagbog),
Histoire du brigandage dans l’Italie méridionale
(1862), La Camorra, mystères de Naples (1863),
Pompéi et les Pompéiens (1864), Les contes
populaires en Italie
(1880) og Un aventurier
Italien du siècle dernier, le conte Joseph Gorani

(1884). Gennem sin Moder traadte han i
nærmere Forbindelse med Schweiz og virkede
mange Aar som Professor i
Litteraturhistorie i Genève. Af hans digteriske Arbejder
maa nævnes hans Lystspil i Gozzi’s Retning,
deriblandt Sic vos non vobis (1853), Le roi
Babolein
(1853), La ligne droite (1854), La
princesse Danubia
(1856), Le curé d’Yvetot
(1862), Le congrès de la paix (1870), samlede
1871 under Titlen Comédies de marionettes.
Fremdeles hans Noveller: Les amours permises
(1861), Nouvelles napolitaines (1879), Le
charmeur
(1882), Un détraqué (1883), Le roman de
Gaston Renaud
(1884) og Après le divorce (1885)
samt hans Digte: Lucioles (1853), Poésies (1871),
Récits et monologues (1880) og de efter hans
Død udkomne Vers bellettriens (1888).
Aandrige Udslag af hans omfattende litterærhistoriske
Studier er: Les aïeux de Figaro (1868),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0229.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free