- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
216

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Monnier, Marc - Monnier, Philippe - Monnikendam - mono- - Monoblepharidaceæ - Monobrachi - Monobromkamfer - Monoceros - Monochord - Monocle - Monocotyledones - monocyklisk - Monocyter - Monod, Adolphe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Genève et ses poètes du XVIe siècle jusqu’ à nos
jours
(1873), Histoire de la litterature moderne,
I: La Renaissance, de Dante à Luther (1884),
II: La Réforme, de Luther à Shakespeare (1885).
M. har endelig skrevet Le protestantisme en
France
(1854), i Vie de Jésus (1873) overført
Evangeliet paa Alexandrinere samt leveret en
udmærket Oversættelse af Goethe’s »Faust«
(1875) og oversat Dante’s Inferno samt Udtog
af Ariost’s Orlando furioso (1878).
S. Ms.

Monnier [må↱nie], Philippe, fr. Forf.,
Søn af foreg. (1864—1911), opholdt sig 1889—97
i Paris og Firenze beskæftiget med
litterærhistoriske Studier og var fra 1897 Medarbejder
ved Journal de Genève og andre Blade. M., der
regnes for en af de aandfuldeste Forf. i fr.
Schweiz, debuterede med Digtsamlingen Rimes
d’écoliers
(1891) og skrev derefter flere Bd
Noveller, bl. a. Vieilles femmes (1895), Jeunes
ménages
(1899), Causeries Genevoises (1902), Le
livre de Blaise
(1904), Nouvelles (1911). Hans
Hovedværk er Le Quattrocento, essai sur
l’histoire litteraire du XVe siècle italien
(2 Bd,
Paris 1901), der blev prisbelønnet af det fr.
Akademi. Efter hans Død udkom La Genève de
Tœpffer
(1914).
S. Ms.

Monnikendam [monekə(n)↱dαm], By i den
nederlandske Prov. Noordholland, 20 km SSV.
f. Hoorn ved Udmundingen af en Gren af den
nordhollandske Kanal i Zuider-Søen ikke langt
fra den smukt liggende Ø Marken; c. 4000 Indb.
Den smukke, gammeldags, men vel
vedligeholdte By bestaar for en stor Del af Huse fra
17. Aarh., har et 1592 bygget Raadhus samt en
Kirke fra 15. Aarh. Den tidligere Industri er
forsvunden, og Indbyggerne ernærer sig nu
fortrinsvis ved Handel med Eidam-Ost, Ansjoser
og ved Fiskeri. Fra Dæmningen findes en smuk
Udsigt over Zuider-Søen og til Amsterdam for
hvis Indbyggere den danner et besøgt
Udflugtssted.
N. H. J.

mono- (gr.), i Sammensætninger i Betydning
af ene, alene o. l., ens-.
K. H.

Monoblepharidaceæ [-fa-], Fam. af
Algesvampe, der lever i Vand paa døde Plante- og
Dyrelevninger; er nær beslægtet med
Saprolegniaceæ (s. d.), men afviger fra disse og alle
andre Svampe derved, at Befrugtningen
udføres ved selvbevægelige, frit sværmende
Spermatozoider. M. er derfor den Svampegruppe,
der viser det nærmeste Slægtskab med Alger
(især Familien Oedogoniaceæ).
(F. K. R.). C. F.

Monobrachi [-↱ki´] (gr.), medfødt
Misdannelse, hvor den ene Arm næsten helt ell. delvis
mangler.
S. B.

Monobromkamfer, C10H15BrO, dannes ved
direkte Indvirkning af Brom paa Kamfer og
renses ved Omkrystallisation af Vinaand ell.
Æter. Det er et farveløst, krystallinsk Stof af
kamferlignende Lugt, der bruges som
Lægemiddel f. Eks. i neuralgiske Tilfælde og mod
Søsyge i Doser paa 0,1—0,5 g.
E. K.

Monoceros, se Enhjørning.

Monochord [-kår´d] (af gr. μóνος, enkelt,
og χσρδή, Streng), et gammelt Instrument, der
allerede var kendt paa Pythagoras’ Tid; det
bestod af en Resonanskasse, hvorover var spændt
en Streng, hvis Længde kunde afgrænses ved
Hjælp af en forskydelig »Stol«; det benyttedes
opr. til nøjagtig Bestemmelse af Tonehøjden,
Intervalforholdene og ved Sangundervisningen;
gennem Hakkebrættet. Klavichordet o. s. v. blev
det Forløberen for Klaveret.
S. L.

Monocle [mo↱nåkəl] (fr.), Øjeglas for eet Øje.

Monocotyledones, se Enkimbladede.

monocyklisk, se enaarig.

Monocyter. Blodets hvide Blodlegemer er
ikke indbyrdes ens, men falder i fl. Grupper af
forsk. Udseende og til Dels forsk. Herkomst.
M. er en af disse Grupper. M. udgør i normalt
Blod kun 2—6 % af de hvide Blodlegemer. De
har en enkelt Kærne, der slet ikke, ell. kun
svagt, er lapdelt, og fylder en betydelig Del af
Cellen. Heri ligner de Lymfocyterne
(Lymfelegemerne), som dog er meget mindre. M. ses
under Mikroskopet som Celler, der er større
end de øvrige hvide Blodlegemer (12—20 μ
d. v. s. 0,012—0,020 mm).
L. F.

Monod [må↱no], Adolphe, fr. reformert
Præst, f. 21. Jan. 1802 i Kbhvn, d. 6. Apr. 1856.
Hans Moder var dansk. Hans Fader Jean M.
var Præst ved den fransk-reformerte Menighed
i Kbhvn, men blev 1808 kaldet til Præst for
den reformerte Menighed i Paris, hvor han
døde 1836. M. fik sin Uddannelse i Paris og
Genève og afsluttede sine Studier 1824, hvorefter
han det flg. Aar foretog en Rejse til Italien.
Denne Rejse fik en afgørende Bet. Der skete et
religiøst Gennembrud hos ham, og i Neapel følte
han sig kaldet til at grundlægge en evangelisk
Menighed, som han ledede indtil 1827. Han kom
derefter til Lyon som Præst ved den daværende
protestantiske Kirke og vakte snart Opsigt ved
sin paa een Gang formskønne og enfoldige
evangeliske Forkyndelse; men Konsistoriet følte
sig ikke tiltalt af hans djærve Tale, og da M.
engang havde holdt en særlig skarp Prædiken
mod uværdige Nadvergæster, blev der klaget
over ham, og han blev afsat fra Embedet. Han
forlod dog ikke Byen ell. opgav sin Gerning
men begyndte at prædike i en Sal, og fl. og fl.
Tilhørere samledes om ham. Kærlighedsgerninger
bl. de Fattige lagde han ogsaa megen Vægt
paa. Imidlertid vendte Stemningen hos de
Ledende sig, og 1836 blev M. kaldet til Prof. i
Teologi ved det reformerte teologiske Fakultet i
Montauban, og her virkede han som akademisk
Lærer i 11 Aar, samtidig med at han stadig
fandt Tid til at prædike. 1847 blev han kaldet
til Præst i Paris, og paa denne fremragende
Post blev han til sin Død, beundret som en af
sin Samtids største Prædikanter. 1856 blev han
syg, og Sygdommen var smertelig og trak længe
ud, men han bar den gudhengivent, og fra sit
Sygeleje talte han trøstende Afskedsord til sine
Venner. Disse Adieux d’Adolphe M. à ses amis
et à l’Église
blev optegnede og senere udgivne.
I Frankrig er de komne i fl. Opl., og de er, som
saa mange af M.’s Skr, oversatte paa adskillige
fremmede Sprog. Det, som udmærkede M., var
hans dybe religiøse Grebethed, og det var hele
hans Sjæl, som var grebet. En stærk Vilje og
en varm Sympati bærer hans Prædikener, men
samtidig var han en glimrende, ofte næsten alt
for spillende Dialektiker. Han glemte aldrig
Formen over Indholdet. Hans Prædikener er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0230.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free