- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
217

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Monod, Adolphe - Monod, Gabriel Jean Jacques - Monodi - Monodistichon - Monodon - Monodrama - Monofobi - monofyodonte - Monofysitlsme - Monofysitter - Monogami

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

samlede i Sermons par A. M., I—IV (1855 ff.),
der har oplevet fl. Opl. 1885 udkom i Paris hans
Souvenirs et lettres; det indeholder tillige en
fuldstændig Fortegnelse over hans Skr. Ikke
faa af disse er oversatte paa Dansk, saaledes
»Lucile« ell. »Tag og læs« (3. Opl. 1862),
»Kvinden, hendes Hverv og hendes Liv« (7. Opl.
1884), »Livserindringer og Uddrag af M.’s
Breve«, overs. af W. F. de Coninck (1888),
»Christelige Tanker. Ny Samling af Breve«,
overs. af samme (1890). En hel Rk.
Prædikener er ogsaa oversatte. (Litt.: E. de
Pressensé
, Études contemporaines [Paris 1880];
P. Stapfer, Bossuet et A. M. [Paris 1888]).
A. Th. J.

Monod [må↱no], Gabriel Jean
Jacques
, fr. Historiker, foreg.’s Slægtning, f. 7.
Marts 1844, d. 10. Apr. 1912, begyndte tidlig
som Elev paa l’École normale supérieure hist.
Studier og blev 1869 Lærer ved l’École des
hautes études
, en af de til Paris-Univ. knyttede
videnskabelige Skoler. Siden blev han dens
Direktør og fra 1880 tillige Prof. ved l’École
normale supérieure
. 1876 grundlagde han Revue
historique
, Frankrigs mest ansete hist.
Tidsskrift. Han hører til dem, der med størst Omhu
har anvendt den hist. Kildekritik og ivrig
virket for at opdrage fr. Historikere til grundig og
forsigtig Behandling af Kilderne. Under
Dreyfus-Bevægelsen var han bl. de Professorer, der
med størst Iver og Energi tog Del i denne. Han
har bl. a. udg.: Allemands et Français.
Souvenirs de campagne
(1871), Études critiques sur
les sources de l’histoire mérovingienne
(2 Bd,
1872—85), Jules Michelet (1875), Les origines de
l’historiographie à Paris
(1877), Les Beaux-Arts
à l’Exposition universelle
(1879), Bibliographie
de l’Histoire de France
(1888), Les Maitres de
l’Histoire: Renan, Taine, Michelet
(1894),
Portraits et souvenirs (1897), Souvenirs
d’adolescence
(1903), Jules Michelet, études sur sa vie et
ses œuvres
(1905). Desuden sammen med andre
en Serie Skolebøger.
P. M.

Monodi (af gr. μóνος, enkelt og φδή, Sang),
Enkeltsang, Sang for en enkelt Stemme; M. er
Betegnelsen for den Kompositionsform, der, som
en af de væsentligste Reformer i Musikkens
Historie, opstod i Firenze i Slutn. af 16. Aarh.,
da man, i Bestræbelsen for at genføde den
antikke, gr. Musikstil, brød med den hidtil
eneherskende flerstemmige Stil, skrev Sangmusik
— Arier og Recitativer — for en enkelt Stemme
med Instrumentalledsagelse og derved gav
Stødet til hele den Udvikling, der endte med den
moderne Opera. Se Galilei, Vincenzo, og
Caccini.
S. L.

Monodistichon [-kån] (gr.), et Digt
bestaaende af et enkelt Distichon, se
Daktylos.
H. H. R.

Monodon, se Delfiner, S. 922.

Monodrama (gr.), et Melodrama, der spilles
af kun een Person.

Monofobi (gr.), Frygt for at være alene.

monofyodonte, se difyodonte.

Monofysitisme (gr.), en Vranglære i
Oldkirken, fremsat af Eutyches, vedrørende
Forholdet mellem Kristi to Naturer, den
menneskelige og den guddommelige. M. lærte, at de to
Naturer var indgaaede i den nøjeste Forening
paa en saadan Maade, at den guddommelige
Natur havde opslugt den menneskelige. I
Virkeligheden havde Kristus derfor kun een Natur,
og man kunde om Herrens Moder sige, at hun
havde født Gud. Konkordieformlen gav senere
den drastiske Forklaring, at ifølge M. var
Kristi to Naturer forenede til eet paa samme
Maade, som Honning og Vand kan blandes til Mjød.
M. er baaren frem af den alexandrinske Skole
i Oldkirken, ligesom Nestorianismen af den
antiochenske, og de to Skoler, som i Forening
bekæmpede Arianismen, kom derved til at staa
i skarp indbyrdes Modsætning. Monofysitterne
vilde ingenlunde benægte, at Herren havde en
menneskelig Natur, men af Iver efter at hævde
Enheden i Væsenet vilde de ikke taale nogen
Lære om Adskillelse af Naturerne. Kyrillos af
Alexandria, som var Eutyches’ Lærer, havde
allerede givet Antydninger i Retning af M., men
det var dog først Eutyches, som klart hævdede
kun een Naturs Tilstedeværelse. Antiochenerne
optraadte imod Eutyches, og da han henvendte
sig til Biskop Leo I af Rom, skrev ogsaa denne
bestemt imod ham, men et Kirkemøde i Efesos
449 (den saakaldte »Røversynode«) og Kejser
Theodosius II erklærede sig for M. Der blev
almindelig Forvirring i Kirken og Riget, og
efter Kejserens Død sammenkaldte man en ny
Synode i Kalkedon 451, og her blev M. fordømt.
Det saakaldte kalkedonske Symbol udtaler
nemlig, at Kristus »bør erkendes i to Naturer, uden
Sammenflyden og uden Forvandling . . . . ., idet
Forskellen mellem Naturerne paa ingen Maade
ophæves p. Gr. a. Enheden, men saaledes, at
meget mere hver Naturs Ejendommelighed er
opretholdt, idet de gaar sammen til een Person
og een Hypostase«. Denne dogmatiske
Afgørelse er baseret paa Leo I’s Udtalelser, og den
blev hele Kirkens, men Monofysitterne
forsvandt ikke. Navnlig i Ægypten havde de et
godt Tilflugtssted. En senere Kejser, Basiliscus,
forkastede endog det kalkedonske Symbol, og
da han var stødt fra Tronen og dræbt, søgte
hans Efterfølger at skrue Udviklingen tilbage
ved et Edikt, Henotikon, der nøjedes med at
godkende det nikænske Symbol fra 325 og
fordømme Eutyches uden at anerkende det
kalkedonske Symbol. Men et saadant Standpunkt var
uholdbart. Under Justinian I (527—65) kom M.
en Tid igen frem ved Hove, men det var den
sidste Opblussen; efter en længere Strid (se
Trekapitelstriden) blev den
fuldstændig kastet tilbage, og det kalkedonske Symbol
sejrede i Kirken. Enkelte Steder har M. dog
holdt sig lige til vore Dage, nemlig hos
Jakobitterne (se Baradæus), hos
Armenierne, af hvem det kalkedonske Symbol
blev forkastet 491, og som havde deres egen
Patriark i Etschmiadshin ved Foden af Ararat,
hos Kopterne, der ogsaa har deres egen
Patriark i Kairo, og hos de kristne
Abyssiniere. (Litt.: Fr. Nielsen,
»Kirkehistorie« [1901]).
A. Th. J.

Monofysitter, Tilhængere af Monofysitismen.

Monogami (gr.) ell. Engifte er den Form
for Ægteskab, som kun tillader en retsgyldig
Forbindelse mellem een Mand og een Kvinde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0231.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free