- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
221

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Monoteisme - Monoteleter - monothecisk - monotome Mineraler - monoton - Monotremer - Monotropa - Monovar - Monox - Monoxybenzol - Monrad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Polyteisme, Flerguderi, men ogsaa i
Modsætning til de lavere Former af Enguderi, hvor
en enkelt Lokalgud ell. personlig Skytsgud
dyrkes med Tilsidesættelse af andre Guder, f. Eks.
Naboguderne (Monolatri); ogsaa
Henoteisme er en saadan uægte M., som i Reglen
fremkommer ved, at man under den kultiske
Lovprisning fremhæver vedk. Gud som den
eneste virkelige Gud. Til sand M. kræves, at man
ikke antager nogen anden Guddoms Eksistens,
og at Gud betragtes som hele Tilværelsens
Herre. Kristendommen, Jødedommen, Islam,
Parsismen og nogle indiske Sekter, f. Eks. Sikherne,
er monoteistiske. Se i øvrigt Guddom.
Edv. L.

Monoteleter (gr. μóνος, enkelt, θέλημα, Villie)
kaldes Tilhængerne af den kirkelige Retning,
som indrømmer, at der er to Naturer i Kristus,
en menneskelig og en guddommelig, men
hævder, at der kun er een Villie. Kejser
Herakleos (d. 641) søgte at samle alle sine
Undersaatter i Kampen mod Perserne, især gjaldt
det for ham at vinde Monofysitterne. Nogle
syriske Monofysitter havde 622 forklaret
Kejseren, at de maatte fastholde den ene Natur i
Kristus, thi i modsat Fald maatte de antage to
Villier hos ham, en menneskelig og en
guddommelig; men Kejseren fik saa Hjælp fra
Patriarken Sergios i Konstantinopel, der gennemgik
Fædrenes Skr, hvor han fandt Udtalelser, som
gik i Retning af, at Kristus nok havde to
Naturer, men kun een Villie, og hos Dionysios
Areopagiten fandt man den Ting udtalt med
rene Ord. Af Frygt for de fremtrængende
Muhammedanere søgte Patriarken Kyros i
Alexandria at vinde Ægyptens Monofysitter, og paa
et Kirkemøde i Alexandria 633 fik han vedtaget
en Bekendelse af »Kristi ene gudmenneskelige
Virksomhed, som den hellige Dionysios havde
lært«. Pave Honorius, om hvis Mening
Patriarken Sergios spurgte, erklærede sig enig med
denne og med Kyros og brugte i sit Brev til
Sergios det Udtryk: »Vi bekender een Villie
hos vor Herre Jesus Kristus«. Imidlertid
erklærede Jerusalems Patriak Sofronios sig
bestemt mod den ene Villie; men Kejser
Herakleos udstedte saa 638 et Edikt, Ekthesis,
der advarede mod Strid og fastslog Læren om
den ene Villie. Aaret forud var Jerusalem
blevet erobret af Muhammedanerne, saa Sofronios
var ufarlig, men nu optog Maximos Bekenderen
hans Sag, og han rejste de nordafrikanske og
italienske Bisper mod Ekthesis, hvilken Kejser
Konstans derfor mente det raadeligst at tage
tilbage, og i St f. udstedte han 648 Typos,
der søgte at slaa en Streg over hele Striden.
649 sammenkaldte Pave Martin I en Synode i
Laterankirken, som fordømte baade Ekthesis og
Typos. Kejseren blev rasende, og baade Martin
I og Maximos blev Martyrer for deres
Overbevisning. Det viste sig imidlertid at være mest
fordelagtigt i politisk Henseende at slaa
Monoteletismen til Jorden, og Kejser Konstantin
Pogonatos sammenkaldte den 6. økumenske Synode
til Konstantinopel (680—81), der fastholdt de to
Villier og fordømte Pave Honorius som en
Mand, der havde ført falsk og
sjælefordærvende Lære. Under Kejser Fillipikos (711—13) var
M. ved at komme til Magten igen, men det blev
ikke til noget; de holdt sig under Navn af
Maronitter paa Libanon og paa Cypern, hvor
de endnu findes. Striden mellem M. og
Dyoteleter havde sin Grund i en forsk. psykologisk
Opfattelse, idet de første mente, at Menneskets
Villie hører sammen med Subjektet, medens de
sidste mente, at den hører sammen med
Naturen.
L. M.

monothecisk [↱te´-] (gr.) kaldes en
Støvknap, som kun bestaar af to (til sidst
sammenflydende) Rum. M. Støvknapper har f. Eks.
Katostfamilien, Græskarfamilien, Salvie,
Epacridaceer, mange Amarantaceer o. a. (se
dithecisk).
(V. A. P.). A. M.

monotome Mineraler er saadanne, som
kun er spaltelige i een Retning.
O. B. B.

monoton (gr.), enstonig, ensformig;
Monotoni, Enstonighed, Mangel paa Modulation i
Stemmen; Mangel paa Afveksling,
Ensformighed.

Monotremer, d. s. s. Kloakdyr.

Monotropa, se Snylterod.

Monóvar [må↱nåwar], By i det sydøstlige
Spanien, Prov. Alicante, ligger 32 km VNV. f.
Alicante og har Dyrkning af Vin, Sydfrugter,
Esparto-Græs samt (1920) 11500 Indb.
C. A.

Monox, se Siliciummonoxyd.

Monoxybenzol, d. s. s. Fenol.

Monrad, gl Præsteslægt, der angives at
stamme ned fra Jacob M., som omkr. Aar 1500
var Præst i Lüttendahl ved Goslar. Hans
Sønnesøn, Præst i Kettinge paa Als
Johannes M. (1566—1623), var Fader til Præst
smst. David M. (1591—1653) og til Biskop i
Ribe, Dr. theol. Erik M. (1607—50), der var
meget yndet af Christian IV. Den førstnævnte
af disse to Brødre var Oldefader til Sognepræst
ved Aarhus Domkirke, Stiftsprovst Peder
Ephraim M.
(1712—93), hvis Sønnesøn, Præst
i Mern Hans Christian M. (1780—1825),
der som ung var Præst ved de danske
Etablissementer paa Guinea-Kysten, 1822
offentliggjorde en god og levende Skildring af Livet i
denne Koloni. Sidstnævntes Søn var
Christian Ferdinand M. (s. d.). Den ovenn.
Biskop blev Fader til Landsdommer, Etatsraad
Johan M. (c. 1638—1709), der 9. Juni 1682 fik
et »Adelsstadfæstelses-Brev« — han
prætenderede, at hans Slægt var adlet af Kejseren — og
som døde uden Sønner. Han var Forf. til en
omkr. 1688 skrevet Selvbiografi (udg. 1888 ved
S. Birket Smith), der for sin Tid er i sjælden
Grad utvungen og naturlig og af ikke ringe
kulturhistorisk Værdi ved dens Fremstilling
af det daglige Liv. Biskop E. M. var endvidere
Fader til Sognepræst i Øjer i Gudbrandsdalen,
Provst og Magister Frederik M., bl. hvis
Sønner skal nævnes Præst i Thoreby paa
Lolland, Magister Erik M. (1672—1711) og Præst
i Hesselager Hans Rhumann M.
(1677—1725). Den førstnævnte af disse Brødre var
Fader til Præst i Aagerup Frederik M.
(1702—58), der blev Medarbejder ved den
danske Bibeloversættelse under Christian VI, og
som bl. a. udgav en lille Katekismeforklaring
(1756), der beordredes beslaglagt af Regeringen,
da der i den »fandtes en Del mod Ærbarhed
stridende Spørgsmaal«. Hans Søn,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free