- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
222

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Monrad - Monrad, Cally - Monrad, Christian Ferdinand - Monrad, Ditlev Gothard

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Generalkrigskommissær i Norge, Etatsraad Hans
Diderik M.
(1737—93), kendt som Forf. af en
Del Anekdoter fra 17. og 18. Aarh., var Fader
til Fuldmægtig i Rentekamret, senere Foged i
Nordland Otto Sommer M. (1780—1862),
der blev sindssyg. Dennes Søn var Biskop
Ditlev Gothard M. (s. d.). Ovenn. Pastor H.
R. M. i Hesselager, hvis Efterslægt skrev sig
Monrath, var Oldefader til Litteraten Erik
Christian Monrath
(1801—56), som
udgav en lang Række Skr af højst forsk.
Indhold, bl. a. etnografiske, samt Overs. og Digte,
og som uden Held paabegyndte nogle æstetiske
Tidsskrifter og Ugeblade. — Den ovenn.
Kettinge-Præst D. M.’s Datter ægtede
Sognekapellan i Assens Jørgen Marcussen
(1617—83), hvis Børn antog Slægtsnavnet M. Bl. hans
Sønner skal nævnes Sognepræst i Gjerpen i
Norge, Provst David M. (1666—1746) og Præst
i Dalum Marcus M. (1669—1716). Den
førstnævnte af disse Brødre var Farfader til
Generalpostdirektør, Konferensraad David M.
(1763—1847), der i høj Grad bidrog til
Gennemførelsen af mange og omfattende Reformer
inden for det danske Postvæsen. Han var
Fader til Generaldecisor for Postvæsenets
Regnskabsvæsen, Kammerherre Georg Herman
M.
(1794—1876), der nævnes som en dygtig
Embedsmand, og som navnlig gjorde sig fortjent
ved sin Virksomhed for Befordringsvæsenets
Udvikling i Hertugdømmerne, og til Sognepræst
i Marvede Lauritz Vilhelm M.
(1797—1877), hvis Søn var Præsten Jørgen
Herman M.
(s. d.). Ovenn. Pastor M. M. i Dalum
havde 4 Sønner, der blev befordrede til
gejstligt Kald, deriblandt Præst paa Avernakø
Peder M. (1698—1736) og Præst i Tjæreby
Jørgen M. (1703—74). Den førstnævntes Søn,
Rektor ved Kria lærde Skole Søren Seerup M.
(1729—88), var Fader til 1. Deputeret i Danske
Kancelli, Konferensraad Peter Johan M.
(1758—1834), en kundskabsrig, meget arbejdsom
og alsidig interesseret Mand, der ejede en stor
og værdifuld Mineraliesamling samt en
betydelig Samling af Gemmer og Mønter. Præsten i
Tjæreby blev Fader til Rektor, først i
Kristiansand, senere i Trondhjem, Prof. Søren
M.
(1744—98), en af Norske Selskabs
Grundlæggere og en stiv Latiner, hvis mindre Skr
vidner om et dybt Indblik i den klassiske
Litteratur. — Slægten har talt en usædvanlig lang
Række Præster, ligesom mange af dens
kvindelige Medlemmer er blevne Præstehustruer.
P. B. G.

Monrad, Cally, norsk Sangerinde, f. 31.
Juli 1879, debuterede i Kria 1899 som
Romancesangerinde og vandt sig med eet Slag en
fremskudt Position. Efter i nogen Tid at have
studeret i Dresden foretog hun Høsten 1904 en
stor Turné gennem Norge og Sverige, overalt
hilset med Begejstring. Efter Optræden i
Musikforeningen i Kria, og Koncerter i Berlin,
Kjøbenhavn, Leipzig og Dresden, debuterede hun
paa Nationalteatret med Held som dramatisk
Sangerinde i Humperdinck’s »Hans og Grete«,
senere i »Carmen« og »Butterfly«. Efter at være
knyttet til Fahlstrøm’s Teater i Kria
engageredes hun Sommeren 1909 til den kejserlige
Opera i Berlin, hvor hun optraadte bl. a. i
»Carmen«. Hun opgav imidlertid snart denne
Stilling og har senere virket som
Romancesangerinde i Norge, Danmark og Sverige. Har
ogsaa udg. Digtsamlinger.
I. H.

Monrad, Christian Ferdinand,
sønderjysk Skolemand, f. i Grejs 10. Decbr 1815,
d. i Flensborg 1. Juni 1889, hørte til en gammel
sønderjysk Præsteslægt, der allerede træffes
paa Als i det 16. Aarh. Hans Fader var Præst
i Grejs, siden i Mern ved Præstø; han selv
gennemgik Sorø Akademi i dets Glanstid og blev
1835 Student derfra. Han tilbragte derpaa en
Række Aar, dels med Lærervirksomhed, dels
med Studier, men førte ikke disse frem til nogen
Embedseksamen. 1846 blev han Lærer i Dansk
ved Mariboes Realskole og den med denne
forbundne »Dannekvindeskole« i Kbhvn; men 1851
ansattes han ved Flensborg Latin- og Realskole,
hvor han 1854 blev Kollaboratør (Overlærer).
Senere overtog han ved Siden af denne sin
Hovedvirksomhed en privat dansk Pigeskole i
Flensborg. 1864 blev han afskediget af de tyske
Myndigheder, men forblev i Byen og fortsatte
med Pigeskolen, indtil han 1878 afhændede den
til en af dens Lærerinder.

Det var Begejstring for den danske Sag i
Sønderjylland, der havde drevet M. til at søge til
Flensborg. Ved Latin- og Realskolen dér var
han en udmærket Lærer, særlig i Dansk, og
hans berømteste Elev, A. D. Jørgensen, har
kun Lovord for hans levende og fængslende
Undervisning. Efter Fremmedherredømmets
Indførelse blev han en virksom og utrættelig
Deltager i Kampen for Danskheden; særlig viede
han sit Arbejde til »Foreningen til det danske
Sprogs Bevarelse i Nordslesvig«
(»Sprogforeningen«, stiftet 1880), af hvis Virksomhed han
havde større Fortjeneste end nogen anden i sin
Samtid. Tillige udgav han fra 1881 til sin Død
»Nordslesvigsk Søndagsblad«, der fulgte som
Tillæg med samtlige danske Dagblade i
Sønderjylland. Endelig var han Medarbejder ved
»Flensborg Avis« og ofte tillige Bladets
midlertidige Redaktør, naar J. Jessen sad i preuss.
Fængsel. M. arbejdede helst i Stilhed og traadte
sjældent offentlig frem, men han blev til det
sidste tro mod den Sag, han havde viet sit
Livs bedste Kraft, og opgav aldrig Haabet om
Genforeningen. Hans Grav er paa Flensborg ny
Kirkegaard og prydes af en Mindestøtte, som
»Sprogforeningen« har rejst.
H. L. M.

Monrad, Ditlev Gothard, dansk
Statsmand og Biskop, f. i Kbhvn 24. Novbr 1811 som
Søn af den norskfødte Fuldmægtig i
Rentekammeret O. S. M., d. i Nykjøbing paa Falster 28.
Marts 1887. Medens han endnu var et lille Barn,
blev Faderen sindssyg, Familien opløstes og han
kom i Huset, først hos fjernere Slægtninge,
siden hos fremmede. Hans Barndom blev under
disse Forhold ret glædeløs, og det Tungsind,
som var hans Slægtsarv, udviklede sig tidlig
hos ham. Han blev 1830 Student med
Udmærkelse, og i hans Studieaar vakte hans
fremragende Evner Opmærksomhed baade hos Lærere
og Kammerater. Til hans snævrere Kreds hørte
bl. a. Allen, Hall, Knuth og Fenger, og i
Samlivet med dem udvikledes tidlig hans politiske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0236.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free