- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
223

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Monrad, Ditlev Gothard

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Interesse, skønt hans egl. Studier dengang førte
ham ad andre Baner. Hans Embedsstudium var
Teologi, men ved Siden heraf dyrkede han med
Lidenskab Filosofi og Æstetik og, efter at han
1836 havde taget en fortræffelig teol.
Embedseksamen, tillige østerlandsk, særlig
semitisk Sprog og Litteratur. Heri tog han
1838 Magistergraden, og kort efter gjorde han
en Stipendierejse til Paris for at fortsætte
sine Studier. I Slutn. af 1839 var han atter
hjemme og kom tilfældig til at overvære det
Studentermøde, umiddelbart efter Frederik VI’s
Død, hvor Lehmann foreslog at indgive en Adresse
i konstitutionel Aand til den ny Konge. Uden
Forberedelse tog M. Ordet og blev den, som
stærkest paavirkede Forsamlingen i Retning af
at indgive Adressen, ligesom han ogsaa blev
Medlem af det Udvalg, der overbragte den. Fra
nu af kastede han sig med hele sin
lidenskabelige Energi over Politikken og virkede i de flg.
Aar nærmest som Journalist, først som Udgiver
af »Flyvende politiske Blade«, derefter som
Medredaktør af »Fædrelandet« og endelig i
halvfjerde Aar som Redaktør af »Dansk Folkeblad«.
Han behandlede her med overordentlig Indsigt og
Dygtighed saavel selve Forfatningsspørgsmaalet
som en hel Rk. særlige politiske og
Samfundsspørgsmaal, og hans Blad blev et uundværligt
Arsenal for alle, som dengang deltog i den
politiske Kamp paa liberal Side. Det varede
ikke længe, før han erhvervede en Førerstilling
inden for den nationalliberale Gruppe, og dette
fik bl. a. Udtryk derved, at man betroede ham
forsk. kommunale og politiske Tillidsposter.
1841 var han bleven Borgerrepræsentant i
Kbhvn, 1842 Medlem af Kbhvn’s Skoledirektion
og 1846 Medlem af Østifternes Stænderforsamling.
S. A. havde han modtaget et Præstekald
paa Lolland, til hvilket hans Ungdomsven F.
M. Knuth havde Kaldsret, men derfor slap han
ikke Politikken af Syne, og den politisk
interesserede Almenhed glemte heller ikke ham.
De første Maaneder af 1848 saa ham paa ny
paa Kamppladsen, og hans vægtige Indlæg mod
Januarreskriptet bidrog sikkert mere end noget
andet til at vende den offentlige Mening saa
afgjort imod dette. Paa Kasinomødet 20. Marts
var M. en af Hovedtalerne og den, som hævdede
det moderateste Standpunkt, idet han
fremhævede, at man ikke behøvede at vrage alle
Medlemmer af det bestaaende Geheimestatsraad,
og at Slesvig skulde være Bindeleddet
mellem Kongeriget og Holsten. Dette, i
Forbindelse med den store personlige Anseelse, M.
nød i alle Lejre, var sikkert Aarsagen til, at
Bardenfleth henvendte sig til ham som den, der
skulde være de Nationalliberales Repræsentant i
det Koalitionsministerium, han efter det gamle
Geheimestatsraads Afgang forsøgte at danne.
Partifællerne øvede imidlertid en vis Pression
paa M., baade i Retning af mere udpræget
ejderdansk Optræden og derhen, at han skulde
fordre sit Parti repræsenteret i Ministeriet ved
mindst eet Medlem foruden sig selv. Efter forsk.
Omskiftelser endte det med, at M. indtraadte i
Martsministeriet som Kultusminister sammen
med Partiets øvrige Hovedledere. Som Minister
udsendte M. bl. a. Cirkulærer til Bisperne om
Oprettelsen af Kirkeraad, bestaaende halvt af
Gejstlige, halvt af Lægfolk, og til Amtsraad og
Amtsskoledirektioner om Oprettelsen af en
højere Bondeskole i hvert Amt. Tiden var
imidlertid baade for kort og for urolig til at
gennemføre disse ell. andre betydeligere Reformer,
og Hovedbetydningen af M.’s første
Ministervirksomhed kom til at ligge i hans Arbejde for
Forberedelsen af Forfatningssagen. Han blev
Hovedforfatteren af det Grundlovsudkast,
Martsministeriet forelagde for Rigsforsamlingen, og
ham skyldtes det særlig, at man resolut
gennemførte Princippet om den alm. Stemmeret
saavel i Valgloven til Rigsforsamlingen som i
selve Grundlovsudkastet. Da Ministeriet
spaltedes paa Spørgsmaalet om Slesvigs Deling, hørte
M. til den Fløj, som holdt paa denne og som,
da den ikke kunde sætte sin Mening igennem,
maatte aftræde i Novbr 1848, og da han ikke
havde søgt Valg til Rigsforsamlingen, fremkom
der den Besynderlighed, at han udelukkedes fra
dennes Forhandlinger om det Grundlovsudkast,
hvis ypperste Ophavsmand han var. Dog deltog
han gennem en Rk. Artikler i »Fædrelandet« i
den offentlige Forhandling om adskillige af de
brændende Forfatningsspørgsmaal, og af særlig
Bet. blev her hans Forsvar for den alm.
Valgret og den rent personlige Indvirkning, han i
dette Spørgsmaal øvede paa Centrums
Medlemmer.

Febr 1849 var M. bleven udnævnt til Biskop
over Laaland og Falster og kastede sig i denne
Stilling med stor Iver ind i det praktiske
Arbejde for en Forbedring af Kirke- og
Skoleforholdene, og det er navnlig fra den Periode,
hans Arbejde for en forbedret Salmebog
stammer. I den første ordinære Rigsdag fik han
Sæde som Folketingsmand for Nykjøbing paa
Falster, og denne Plads bevarede han med en
ganske kort Afbrydelse saa godt som uanfægtet
indtil sin frivillige Mandatnedlæggelse 1865. I
Perioden 1849—52 var M. Folketingets
Hovedleder. Modstanderne skumlede over den alm.
Tendens til at bøje sig ind under »den
laalandske Krumstav«, men ogsaa de maatte
indrømme, at hans Førerskab var erhvervet ved et
Talent og en Flid, som søgte sin Mage. M.’s
Veltalenhed var af en ejendommelig mangfoldig
og betagende Art. Han besad en enestaaende
Evne til at mestre en Sag i alle dens
Enkeltheder og til at fremsætte sin Opfattelse af den
paa en klar og overbevisende Maade, og
samtidig raadede han over en Dybde og Glød, som
i hans store Øjeblikke rev alle med, og til Tider

D. G. Monrad.
D. G. Monrad.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0237.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free