- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
226

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Monrad, Marcus Jacob - Monrad, Svenn - Monradit - Monrad-Johansen, David - Monrad's Kursus, - Monrath - Monreale - Monro, Sir Charles Carmichael - Monroe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

uden Hensigt; trods Tilfældighedens Almagt
bliver Teleologien dog en skjult Forudsætning.
De positive Videnskaber har forkyndt Løsrivelse
fra Religion, Filosofi og humanistisk
Aandsdannelse; disse var efter deres Indhold folkelige
og almenmenneskelige, medens
Fagvidenskaberne løsrevne fra dem ser fornemt ned paa de
uindviede, og for saa vidt de i populær Form
meddeler Mængden deres Resultater, bliver
dette sammenhængsløse Brudstykker, som gør
indbildsk og overfladisk. De etiske Love
forvandles til Naturlove, Retsbevidstheden
overskygges af Interesserne; Politikken bliver
altopslugende, og den bestemmes af Begæret om
Velstand og Livsnydelse, gaar derfor op i
Økonomi. Liberalismen gør Staten fra en aandelig
Organisme til en økonomisk Association, hvor
Fagvidenskaberne blot arbejder for det
umiddelbare Udbytte, og Kapitalen betragter sig som
Selvformaal og ikke som et Middel for Slægtens
Forædling.

Religionsfilosofien har M. fremstillet i et
større Værk »Religion, Religioner og
Kristendom« (1835). Om sit Standpunkt deri udtaler
han, at Fritænkerne vistnok vilde finde ham
for ortodoks, og de Ortodokse for frittænkende.
Allerede i »En Episode under Forhandlingerne
mellem Tro og Viden« (1869) havde M. skarpt
kritiseret den danske Filosof Rasmus Nielsen’s
Adskillelse mellem Tro og Viden som helt
forskellige Omraader. I det nævnte
religionsfilosofiske Hovedværk giver M. nu de fleste
kristelige Dogmer en beaandet og af religiøs Varme
baaren spekulativ Begrundelse og Fortolkning.
Religionsfilosofiske Spørgsmaal behandles ogsaa
i »Kristendomimens Mysterier fra Fornuftens
Standpunkt« (1895) og »Den menneskelige
Viljefrihed og det onde« (1897). — Ogsaa M.’s
æstetiske Værker slutter sig nær om hans
filos. Grundopfattelse (»12 Forelæsninger om det
Skønne« [1859], »Kunstretninger« [1883],
»Æstetik« [1889—90]). — Foruden de her nævnte større
Værker har M. skrevet en Rk. videnskabelige
Monografier, Artikler i Tidsskrifter,
skandinaviske og til Dels tyske, akademiske Foredrag
og Taler samt Lejlighedsdigte, foruden at han
i Dagspressen jævnlig behandlede Emner fra
meget forsk. Omraader. Som Universitetslærer
og ved sin mangesidige Deltagelse i sit Lands
Aandsliv nød M. stor Anseelse, men hans
Indflydelse svækkedes, især i den senere Del af
hans Liv, ved den Holdning, han indtog over
for Tidsstrøminingerne: de kritiske og de
empiriske Retninger i Videnskaben, Naturalismen i
Kunsten og Liberalismen i Politik. Sin Følelse
af Isolerthed gav han et Udtryk i sit Skrift
»Blik ud i Philosophiens Fremtid« (1896); han
karakteriserer her Filosofiens Stilling i
Samtiden som Landflygtighedens. I »Tankeretninger«
havde han forudsagt, at Menneskeslægten
ikke i Længden vil kunne leve paa det
partikulære og relative, men søge tilbage til det
almengyldige. Han saa nu ved sit Livs Ende i
Fagvidenskabernes gensidige Gennembrud mod
hinanden og i den seneste filos. Litt. Varsler
om en Renaissance af Idealismen.
(Olaf Ellefsen). Wt. K.

Monrad, Svenn, dansk Børnelæge, f. 19.
Aug. 1867 i Helsingør, tog med. Eksamen 1892
og uddannede sig specielt i Pædiatri. Han tog
Doktorgraden 1898 (»Om Appendicitis hos
Børn«), virkede derefter som Privatdocent fra
1900, og blev H. Hirschsprung’s Efterfølger som
Overlæge ved Børnehospitalet 1906 og samtidig
Docent ved Univ. i Pædiatri. Han stiftede
»Pædiatrisk Selskab« 1908 og var dets Formand
til 1913. Titulær Prof. 1913. M. har udført et
stort Arbejde i Børnesagens Tjeneste baade
filantropisk og retsligt. Han er Medlem af
»Nordisk pædiatrisk Forening« og var Formand for
»Danske Børnelægers Organisation« 1916—19.
Desuden Konsulent i Sundhedsstyrelsen fra
1919. Han har skrevet en Mængde Afh., 3 Bd
»Pædiatriske Forelæsninger og Studier« og
»Moderens Bog«.
J. S. J.

Monradit, et gulligt noget omdannet
Pyroxenmineral fra Bergen i Norge, opkaldt efter
Apoteker, Dr. L. Monrad (1762—1836) i Bergen.
O. B. B.

Monrad-Johansen, David, norsk
Komponist, f. 8. Novbr 1888 i Vefsen, Nordland,
studerede Klaver med Karl Nissen og Teori
med Catharinus Elling, senere ved Højskolen
i Berlin med E. Humperdinck. Han har udgivet
Suite for Orkester, Sonate for Violin og Klaver,
Klaversuiter, Sange og større Mandskor.
I. H.

Monrad’s Kursus, se Lærerhøjskole.

Monrath, se Monrad, S. 222.

Monreale, Morreale, By paa Sicilien,
Prov. Palermo, ligger 7 km V. f. Palermo i den
frugtbare Dal Concha d’Oro, der er et af
de smukkeste Udflugtssteder i Palermos
Omegn. (1911) 20060 Indb. M. har en berømt
normannisk Domkirke, der er paabegyndt 1170,
rummer fl. normanniske Kongegrave og har fl.
gl. Bronzedøre, antikke Marmorsøjler og
Mosaikker paa Guldgrund. Et forhenværende
Benediktinerabbedi, nu Officersskole, der var
forbundet med Domkirken, har en ejendommelig
Søjlegang. M. er Sæde for en Ærkebiskop, der
fører Titel af Siciliens Metropolit. NV. f. M.
ligger Landbrugsskolen San Martino, der er
et forhenværende Kloster. Paa Vejen mellem M.
og Palermo begyndte 30. Marts 1282
Myrderierne i den sicilianske Vesper.
C. A.

Monro [↱mănrou ell. mən↱rou], Sir Charles Carmichael,
eng. General, f. 1860, traadte
ind i Hæren 1879 og kæmpede saavel i Indien
som 1899—1901 i Boerkrigen. Under
Verdenskrigen førte M. 1914 et Armékorps i Flandern
og 1915 som Generalløjtnant den eng.
Dardaneller-Hær. 1916 kommanderede han en Armé
paa Vestfronten, men gik s. A. til Indien, hvor
han overtog Stillingen som Øverstbefalende
over Tropperne.
E. C.

Monroe [↱mănrou ell. mən↱rou], 1) By i de
nordlige U. S. A., Stat Michigan, ligger 138 km
SØ. f. Lansing i Nærheden af Erie-Søen ved
Mundingen af Raisin. (1910) 6893 Indb. M. er
Udførselshavn for Landbrugsprodukter fra hele
det sydøstlige Michigan og har tillige en Del
Papir- og Maskinfabrikation samt Savskærerier
og Møller. I sin nuværende Skikkelse stammer
M., der er en særdeles smuk By, kun fra 1835.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0240.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free