- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
227

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Monroe - Monroe, James - Monroe-Doktrinen - Monrovia

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

2) By i U. S. A., Stat Louisiana, ligger 336
km NV. f. New Orleans. (1910) 10209 Indb. M.
driver betydelig Handel med Bomuld.

3) By i U. S. A., Stat Wisconsin, ligger 65
km SSV. f. Madison. (1910) 4410 Indb. M. har
stor Fabrikation af Vogne og
Landbrugsredskaber og driver betydelig Handel med Ost.
N. H. J.

Monroe [↱mănrou eller mən↱rou], James,
Præsident i Nordamerika 1817—25, f. 2. April 1759
i Staten Virginia, d. 4. Juli 1831 i New
York, var af en gl skotsk Slægt, som var
indvandret 1650. Ved Frihedskrigens Udbrud
1776 indtraadte han i Hæren, udmærkede sig
og udnævntes 1782 af Washington til
Oberst. Nøje knyttet til Th. Jefferson
valgtes han s. A. til Virginias
lovgivende Forsamling og 1783—86 til den fælles
Kongres; var 1787 en ivrig Modstander
af den ny Unionsforfatniing, som han dog
til sidst tiltraadte, og fortsatte som
Unionssenator for sin Hjemstat 1790—94 med
Dygtighed Kampen mod Føderalisterne. 1794 drog
han som Sendemand til Frankrig, men
tilbagekaldtes 1796, da han formentlig var alt for
partisk for den fr. Regering; ved sin
Hjemkomst udgav han et udførligt Forsvarsskrift for
sin Adfærd. 1799—1802 var han Guvernør i
Virginia og sendtes 1803 til Paris for at
underhandle om Louisianas Køb; derimod
mislykkedes hans Forsøg paa at faa Spanien til at sælge
Florida. Han var derefter Sendemand i
England, men forstod ikke at afværge dets
Overgreb mod nordamerikanske Skibe og Søfolk,
hvorfor den Traktat, han sluttede 1806,
vragedes af Præsident Jefferson. 1811 genvalgtes
han til Virginias Guvernør, men blev s. A.
Unionens Statssekretær (indtil 1817) og var
under Krigen 1814—15 tillige Krigsminister. 1816
valgtes han til Unionens Præsident og
genvalgtes 1820 næsten enstemmig. Under ham optoges
6 ny Stater, store Landstrækninger indvandtes
fra Indianerne, og Florida købtes fra Spanien
1819; ogsaa sluttedes 1820 Missouri-Kompromiset
(s. d.) om en Nordgrænse for Slaveriet. Endelig
godkendte han Maj 1822 de nyspanske Staters
Uafhængighed og udtalte i sit Aarsbudskab til
Kongressen 2. Decbr 1823 den saakaldte
M.-Doktrin, hvis Affattelse dog nærmest
skyldtes hans Statssekretær og Eftermand J. Q.
Adams. 1830 flyttede han til New York og døde
her n. A. paa selve Uafhængighedsdagen,
ligesom to tidligere Præsidenter J. Adams og
Jefferson 5 Aar før. Hans Lig overførtes 1858 til
Richmond. Hans efterladte Haandskrifter
købtes 1849 af Kongressen og brugtes af G.
Bancroft ved hans Unionshistorie. M.’s Skrifter
udgaves af S. M. Hamilton (7 Bd, 1898—1903).
Liberias Hovedstad Monrovia er opkaldt efter
ham. (Litt.: J. Q. Adams, Life of J. M.
[Buffalo 1850]; D. C. Gilman, J. M. [Boston
1883; ny Udg. 1907]).
E. E.

J. Monroe.
J. Monroe.


Monroe-Doktrinen [↱mănrou- eller mən↱rou-].
De Forenede Staters Præsident James Monroe
formulerede i et Budskab af 2. Decbr 1823
Nordamerikas Modstand mod det af den hellige
Alliance hyldede Interventionsprincip. I den
opr. Form (»Amerika for Amerikanerne«) gik
M. ud paa dels, at de amer. Fastlande som fri
og uafhængige fremtidig ikke kan betragtes som
Genstand for europ. Magters Kolonisation, og
dels, at Nordamerika vil betragte ethvert
Forsøg fra en europ. Magts Side paa Indblanding
i amer. Anliggender som farlig for sin
Sikkerhed og Fred og som Udtryk for et uvenligt
Sindelag over for de forenede Stater. Paa den
anden Side hedder det i Budskabet, at Amerika
ikke vil blande sig i europ. Magters indre
Anliggender, og at det ikke stemmer med den amer.
Politik at deltage i europ. Krige om Forhold,
der ikke berører Amerikas Rettigheder. Denne
principielle Hævdelse af Ikke-Interventionspolitikken,
der stemmer med Folkerettens alm.
Regler, er imidlertid ikke blevet fastholdt af
de forenede Stater, idet disse senere har
paataget sig at være Beskytter af de syd- og
navnlig de mellemamerikanske Stater i deres
Stridigheder med europ. Magter (»Amerika for de
forenede Stater«) og desuden har udfoldet en
betydelig Aktivitet m. H. t. Spørgsmaal, der
ligger uden for det amer. Kontinent. Denne
positive Udenrigspolitik har paa den ene Side
navnlig givet sig Udtryk i Erhvervelsen af
Filippinerne ved Freden i Paris 9. Decbr 1898
efter Krigen mod Spanien, i den saakaldte
Hay-Varilla-Traktat af 18. Novbr 1903, hvorved
Nordamerika sikrede sig det Landomraade,
som omgiver Panama-Kanalen, og i Traktaten
med Danmark af 4. Aug. 1916 om
Overdragelsen af de dansk-vestindiske Øer, paa den anden
Side i Amerikas Deltagelse i Verdenskrigen
1917—18. Efter at Præsident Wilson havde sat
igennem, at Pagten for Folkenes Forbund blev
optaget i Versailles-Freden af 28. Juni 1919, har
der imidlertid atter kunnet spores en Tendens
til at vende tilbage til M.’s opr., i Amerika
traditionelle Princip: ikke at blande sig i Europas
Forhold. Som et Udtryk herfor kan det
opfattes, at Senatet i Washington hindrede
Nordamerikas Ratifikation af Versaillestraktaten, og
at de forenede Stater ikke officielt har deltaget
i Konferencerne i Genua og Haag 1922 om de
russ. Spørgsmaal ell. i Lausanne-Konferencen
1922—23 om de tyrk. Problemer. — (Den
nyere Litt.: om M. findes anført f. Eks. hos
Liszt, »Das Völkerrecht«, 11. Oplag [Berlin
1918], S. 62).
G. R.

Monrovia, Hovedstad i Negerrepublikken
Liberia paa Afrikas Vestkyst, ligger V. f.
Mundingen af St-Pauls-Floden, ved Kap Mesurado.
(1918) 6000 Indb., iberegnet den nærliggende
Negerby Krutown. Den er bygget efter amer.
Mønster med Gader, der skærer hverandre
efter rette Vinkler, og har et ganske malerisk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0241.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free