- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
228

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Monrovia - mons - Mons - Monsefu - Monseigneur - Monselet, Charles - Monselice - Monserrat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Udseende, da de fleste Huse er omgivne af
Haver. Kun i den øvre Del af Byen findes
nogle Stenhuse, men de stammer næsten alle
fra den første Anlæggelse, og den daarlige
Vedligeholdelse fra de fattige Indbyggeres Side
sammen med Termitternes Ødelæggelser har
bevirket, at den forholdsvis ny By allerede
delvis ligger i Ruiner. Af betydelige Bygninger
kan nævnes et stateligt Kollegium og et
Bibliotek. Langs Floden ligger katolske og
protestantiske Missioner samt eng., amer., holl. og
tyske Faktorier, og der udføres en Del Kaffe,
Palmeolie, Palmekerner, Farvetræ og
Kautsjuk. Byen er meget usund for Europæere. —
M. anlagdes 1822 af Amerikanerne og
opkaldtes efter den daværende Præsident Monroe;
da Liberia 1857 blev en selvstændig Republik,
blev M. Hovedstad.
C. A.

mons (lat.), Bjerg; Plur.: montes.

Mons [mǡs] (flamsk Bergen),
Hovedstad i den belgiske Prov. Hainaut, ligger paa
en Høj ved Trouille i det saakaldte Landskab
Borinage, danner et Knudepunkt for
Jernbanelinierne Bryssel—Quiévrain, M.—Manage,
M.—Charleroi samt fl. Sidebaner og har (1920) 26924
Indb. En Kanal fører i lige Linie mod V. ved
Condé ud i Schelde. Af Bygninger nævnes
Cathédrale de Ste.-Waudru (bygget 1460—1589),
det sengotiske Raadhus (15. Aarh.) og det
tidligere Slot (nu Sindssygeanstalt). Der findes
École des mines et faculté polytechnique de la
province du Hainaut
, en Handelsskole samt et
Lærerseminarium, en højere Drengeskole og et
Bibliotek (80000 Bd). Fæstningsværkerne, som
engang var bl. Europas stærkeste, blev i
1860’erne omdannede til Spadseregange. M. er
Belgiens vigtigste Bjergværksby, men ejendommeligt
nok ser man ingen Bjerge fra Byen; den er
Midtpunktet for Kulbjergværksdriften, af de c.
150 Kulgruber i Omegnen er over Halvdelen i
Drift; endvidere findes Uld- og Bomuldsspinderi,
Jernstøberi og Handel med Stenkul og
Korn. — M. skriver sig opr. fra en befæstet
Lejr, som Cæsar lod anlægge mod Gallerne, og
var allerede i Middelalderen en anselig By.
Under den nederlandske Frihedskrig blev den
1572 indtagen af Prins Ludvig af Nassau, men
i samme Aar generobret af Spanierne. 1691
kom den ved Forræderi i Hænderne paa
Vauban, men ved Freden i Ryswijk (1697) blev den
atter afstaaet til Spanien. I den sp. Arvefølgekrig
kom den under Franskmændene, der
beholdt den til 1709, ved Freden i Baden (1714)
blev den overgiven til Østerrig. Atter 1746 blev
den erobret af Franskmændene under Prins
Conti, men kom 1748 tilbage under Østerrig.
Endelig kom den 1792 efter Slaget ved
Jemappes under den fr. Republik, der lod dens
Fæstningsværker sløjfe. Disse blev genopførte 1818,
men nedlagte 1866. I M. er Komponisten
Orlando di Lasso født, et Mindesmærke er rejst
for ham 1853. — Under Verdenskrigen tvang
den absolut overlegne tyske 1. Armé under v.
Kluck Englænderne til Tilbagetog efter Slaget
ved M. (23.—24. Aug. 1914).
N. H. J.

Monsefu [månsæ↱fu], By i den nordl. Del af
den sydamerik. Republik Peru, Dept Lambayeque,
ligger lige over for Eten paa venstre Side af den
lille Chancay, tæt ved dens Udmunding i det
store Ocean, og c. 200 km NV. f. Trujillo. Blandt
dens c. 11000 Indb. findes mange Kinesere.
Byen er særlig kendt for sine udmærkede
Læderarbejder, deriblandt Sadler og Sadeltasker
(alforjas)
N. H. J.

Monseigneur [mǡsæ↱rjö.r] (fr.), »min Herre«
(seigneur), afkortet Mgr., høj Titel, som for
Øjeblikket gerne af Høflighed bruges i Tiltale
til Prinser af de Huse, der forhen har regeret
i Frankrig (Napoleon, Orléans) og til høje
Gejstlige, Biskopper o. s. v. Opr. brugtes Titlen
M. i Tiltale til Riddere og Præsidenterne for de
højeste Domstole, men senere indskrænkedes
det til at bruges i Tiltale til kgl. Prinser og til
Kirkens og Statens højeste Embedsmænd; ja
det var endog Skik ikke at kalde disse sidste
M., naar der var Prinser af Kongehuset til
Stede. De kaldtes da Monsieur, som efterhaanden
blev alm. Tiltale til alle Riddere. Under Ludvig
XIV var Dauphinen, Tronfølgeren, den eneste,
der kaldtes M.
V. S.

Monselet [mǡ↱slæ], Charles, fr. Forfatter
(1825—88), fik sin Uddannelse i sin Fødeby
Nantes og i Bordeaux og levede efter 1846 i
Paris som Skribent. Af hans Romaner kan
anføres: La franc-maçonnerie des femmes (7 Bd,
1856), Monsieur de Cupidon (1854), L’argent
maudit
(1862), François Soleil (1866), Les
amours du temps passé
(1875), Le petit Paris
(1879), Encore un! (1885) o. fl., af hans Digte
Le plaisir et l’amour (1865); Aaret efter hans
Død udkom hans Poésies complètes. Desuden
skrev han litterærhistoriske og kritiske
Arbejder, deriblandt: Statues et statuettes (1851),
Rétif de la Bretonne (1854), La lorgnette
littéraire
(1857), Les oubliés et les dédaignés (2 Bd,
1857, optrykt under Titlerne: Les originaux du
siècle dernier
, 1863, og Les ressuscités, 1876),
Portraits après décès (1866), Petits mémoires
littéraires
(1885) og Mes souvenirs littéraires.
Som Smagsdommer paa det kulinariske
Omraade udgav han en Gastronomie (1873) og Lettres
gourmandes
(1877). (Litt.: André
Monselet
, C. M., sa vie, son œuvre [1892]).
S. Ms.

Monselice [monse↱lit∫e], By i det
nordøstlige Italien, Prov. Padova, ligger 20 km SSV.
f. Padua ved Bjergdraget Euganeerne. (1911)
13250 Indb. M. har Ruiner af ældre
Fæstningsværker, et Slot, flere smukke Kirker,
Oldsagsmuseum og driver Vinavl samt Fabrikation af
Hatte og Silkevarer.
C. A.

Monserrat [månsæ↱r.at], Montserrat,
Bjerg i det nordøstlige Spanien, Prov.
Barcelona, ligger i Nærheden af Floden Llobregat og
har en Højde paa 1237 m. Bjerget har Navn af
sine mange Tinder, der ligner Takkerne paa
en Sav (serra). Fra Toppen har man en
prægtig Udsigt, hvorfor der 1893 er anlagt en 7,85
km lang Tandhjulsbane til Toppen. Paa
Bjergskraaningerne ligger flere Eremitboliger samt
det 880 stiftede Benediktinerkloster
M., foran hvis undergørende Maria-Billede (La
santa Imogen
) Ignatius Loyola 1522 nedlagde
sine Vaaben og besluttede sig til at ofre sig for
Kirkens Tjeneste. Klostret ødelagdes 1814 af
Franskmændene og led ogsaa meget 1827 under
Karlistopstanden.
C. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0242.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free