Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Monsieur - Monsignore - Monsigny, Pierre Alexandre - Monson - Monson - mons pietatis - Monstera - Monstrans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Monsieur [må↱siø, mə↱siø ell. ↱msiø] (fr.),
»min Herre« (afkortet M.), Nutidens fr. Tiltale
til enhver voksen Mand; anvendes ligesaa i
Omtale. Om en ikke endnu udvoksen (»Dreng«)
bruges un petit M. Opr. anvendtes M. kun om
nogle faa Personer, om Helgene, om Paven og
om Kongen af Frankrig (M. le Roi), siden
desuden i Tiltale til Børn af fr. Konger. Naar man
talte om »M.« uden at nævne noget Navn,
mentes dermed Kongens ældste Broder, der tiltaltes
med Monseigneur. M. de Paris var tidligere
Betegnelse for Biskoppen af Paris, siden
brugtes det for Spøg om Skarpretteren i Paris. Før
Revolutionstiden anvendtes M. kun om faa
Personer, medens det nu er alm. at bruge M. i
Tiltale til alle Mænd, selv i tarvelige Stillinger.
V. S.
Monsignore [monsi↱njore] (ital. egl. »min
Herre«), Ærestitel, der paa Italiensk anvendes
i Tiltale til høje Gejstlige, ligesom i Omtale.
Titlen M. bruges ikke blot om Biskopper, men
ogsaa om fl. høje Gejstlige, der i Rang kommer
næst efter Biskopperne. En M. er altid let
kendelig fra ringere Gejstlige paa Dragten.
V. S.
Monsigny [mǡsi↱nji], Pierre Alexandre,
fr. Komponist (1729—1817), dyrkede vel som
Barn ivrig Violinspil, men blev i øvrigt ikke
uddannet som Musiker, da han var nødt til at
søge praktisk Virksomhed. Det var en Opførelse
af Pergolese’s Serva padrone (1754), der paa ny
vakte hans musikalske Lyst, og M. følte sig
uimodstaaelig draget til at forsøge sig som
Komponist i den Genre, som Pergolese’s
komiske Opera betegner; han gjorde nogle
musiktekniske Studier og fremtraadte da 1759 med
en komisk Opera, Les aveux indiscrets, der
opførtes med meget Held. Dette bragte M. i
Forbindelse med den drevne Tekstforfatter
Sedaine, og med ham, skrev M. en Række
Operaer, der fremførtes med stigende Held, og af
hvilke skal fremhæves Le cadi dupé, Rose et
Colos, Aline, reine de Golconde, Felix og
fremfor alle Le déserteur (1769), der endnu ikke
er forsvundet fra fr. Operarepertoirer. Efter
1777 lod M. ingen Opera opføre; han levede
tilbagetrukket, mistede ved Revolutionen sin
Stilling som Hertugen af Orléans’ Administrator,
men holdtes fri for Nød ved en Pension fra
den komiske Opera, der skyldte ham saa
meget. En kort Tid var M. ansat som Lærer ved
det nydannede Musikkonservatorium i Paris,
men opgav denne Stilling, da han med sine
mangelfulde teoretiske Kundskaber ikke følte
sig den voksen. — M. er med Philidor
Grundlægger af den nationalejendommelige fr.
komiske Opera og en Forgænger for dennes Mester
Grétry. Hvad M. manglede i teknisk Kunnen
og Viden, erstattedes ved en frisk
Musikbegavelse, og hans Operaer udmærker sig ved Ynde
og Livfuldhed og ved et kraftigt og naturligt
dram. Udtryk. Biografier af Quatremère
de Quincy, Alexandre, Hédouin og
A. Pougin.
W. B.
Monson [↱månsən], By i.U. S. A., Stat
Massachusetts, ligger 102 km. VSV. f. Boston og har
Fabrikker for Vogne, Uld-, Bomulds- og
Straavarer. (1910) 4758 Indb.
N. H. J.
Monson [↱månsən], Edmund, Sir, engelsk
Diplomat (1834—1909), indtraadte 1856 i den
diplomatiske Tjeneste og var 1858—63 Sekretær
for Lord Lyons, der da var Sendemand i
Washington. 1871—79 var han Generalkonsul i
Ungarn, 1879—85 Sendemand i Staterne ved La
Plata, 1885—88 i Kbhvn og 1888—92 i Athen.
Endelig blev han 1893 forflyttet til Wien og
1896 til Paris indtil 1904. Han blev 1889 valgt
til Voldgiftsmand mellem Danmark og
Nordamerika i den saakaldte Butterfield’ske Sag (i
Anledning af 2 nordamerikanske Skibe, der
1854 var komne ind til Skt Thomas’ Havn med
Krigsmateriel, maaske bestemt for Borgerkrigen
i Venezuela, og som standsedes og en Tid lang
holdtes tilbage af de danske Myndigheder).
Hans Kendelse gav Danmark fuldstændigt
Medhold og afviste Erstatningskravet fra
nordamerikansk Side. 1905 ophøjedes M. til Baronet.
E. E.
mons pietatis (monte di pietà, mont de
piété). I Midten af 15. Aarh. oprettedes i ital.
Stater Fonds med den Hensigt at give
Trængende Laan mod Pant i Løsøre. Ordet mons
var Betegnelse for et indsamlet Fond,
fremkommet ved Tvangslaan (se montes), og i
Modsætning til disse montes coacti kaldtes de
her omhandlede Fonds montes pietatis. Skønt
m. p. blev angrebne i Kraft af Aagerindvendinger,
slog de dog Rod i Italien og udbredte sig
efterhaanden til andre Lande (smlg.
Assistenshuset).
(E. M.). K. B.
Monstera Adans., Slægt af Arumfamilien
(Mysse-Gruppen), ved Luftrødder klatrende
Buske med toradede Blade, hvis Plade er
gennemhullet. Kolben er ret tyk; Hylsterbladet
falder af før dens Modenhed. 15 Arter i det
tropiske Amerika. M. pertusa (L.) de Vriese
(Vestindien til Brasilien) har talrige ulige store
Huller i de helrandede og ægdannede Blade.
M. deliciosa Liebm. (ogsaa kaldet Philodendron
pertusum Kunth) fra Meksiko har foruden
Hullerne i Bladene Indskæringer langs Randen. De
modne, 2 dm. lange Kolber skal smage som
Ananas og sælges paa Markeder i Plantens
Hjemland. Begge Arter dyrkes som
Prydplanter.
A. M.
M. formeres ved Stikning af Stængelstykker
forsynede med Luftrødder og overvintres i
Varmehus. De fordrer rigelig Vand i
Sommertiden og hyppig Oversprøjtning. Man udplanter
dem i Reglen ved en Bagvæg, beklædt med
Tufsten, til hvilke de hæfter sig med deres talrige
Luftrødder; men man maa give dem rigelig
Plads. Den kan ogsaa anvendes i Potte som
Stueplante, men maa Tid efter anden forynges
ved at plante Topskuddet med de derpaa
siddende Luftrødder; det sker bedst i Drivhus.
P. F.
Monstrans (lat., af monstrare, vise, egl. det
Redskab, hvori noget fremvises) kaldes den
Indretning, hvori Relikvier, men især det til
Kristi Legeme forvandlede Nadverbrød
(Hostien), gemmes. M. med Hostien findes i
Højalteret; den maa kun berøres af en Præst, men
stilles paa visse Dage frem paa Altret til
Tilbedelse for Menigheden, og paa Kristi
Legemsfest bæres den rundt i Procession. M., der kom
i Brug i 14. Aarh. samtidig med Kristi Legemsfest,
er lavet af ædelt Metal, de ældste af dem
er i gotisk Stil, men deres Stilarter er fulgte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
