- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
231

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Montagna, Bartolommeo og Benedetto - Montagnac - Montagnana - Montagnards - Montagnes Noires - Montagu - Montagu, Edwin Samuel - Montague - Montague, Lady Mary Wortley - Montaigne, Michel Eyquem de

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og i deres dybe, kraftige Farver. Af hans
talrige Værker, udelukkende Madonna- og
Helgenbilleder, skal her nævnes de betydeligste:
i Brera, Milano, et stort Alterbillede med
Madonna med 4 Helgener og musicerende Engle;
endvidere Alterbilleder i Padua, S. Maria in
Vanzo, i Vicenza, Museo Civico og i
Domkirken, S. Bartolommeo og S. Corona samt i S.
Lorenzo stærkt ødelagte Fresker med Petrus’
Martyrium; Alterbillede (1493) i S. Nazaro e
Celso i Verona, hvor der i Capp. di S. Biagio
findes Fresker med Scener af den hellige
Blasius’ Liv. Endelig en Pietà, et af hans
ejendommeligste Værker, i Monte Berico, og uden for
Italien Madonnabilleder i Samlingerne i Berlin
og London samt »Ecce Homo« i Louvre.

2) Benedetto M., ovenn.’s Søn, var
ligeledes Maler, hans Virksomhed faldt i Tiden c.
1490—1540. Malerier af ham (kun en svag
Efterklang af Faderens Kunst) i Brera (Milano),
Domkirken i Vicenza, i Modena og Stuttgart.
Mere Bet. har M. som Kobberstikker (c. 50
Blade), nogle i Dürer’s Stikmanér, andre og
fl. af de bedste i nøje Tilslutning til venetiansk
og veronesisk Kunst, saaledes det store
Abraham’s Offer m. v. Endelig har M. udført en Rk.
Træsnit, bl. a. til Cicero’s: de officiis.
(A. R.). A. Hk.

Montagnac [måta↱njak], By i det sydlige
Frankrig, Dept Hérault, ligger 20 km V. f.
Cette ved Lokalbanen Montbazin—St-Chinian,
(1911) 3600 Indb., driver Vinavl, Brændevinsbrænding
og Ølfabrikation. En Slags Klæde er
opkaldt efter M.
N. H. J.

Montagnana [monta↱njana], By i det
nordøstlige Italien, Prov. Padova, ligger 38 km
VSV. f. Padova ved Frassine. (1911) 11550 Indb.
M. er omgivet af en Ringmur med Taarne og
har en stor gotisk Domkirke med værdifulde
Malerier, et Teater samt Fabrikation af Uldtøj
og Hatte, Silkespinderier, Garverier og Handel
med Silke, Hamp og Korn.
C. A.

Montagnards [mǡta↱nja.r] (fr.),
(Montagnarder), se Bjerget.

Montagnes Noires [mǡ↱tanj-↱nwa.r], »de
sorte Bjerge«, Navn paa to fr. Bjergdrag. 1)
M. N. i Dept Tarn er en Bjergkæde af gamle
Dannelser (Granit og krystallinske Skifere).
Den udgør det sydligste Parti af Cevennerne
og strækker sig fra Dalen langs Sor i østlig
Retning, indtil den N. f. Orb gaar over i
Montagnes de l’Espinouse. I Pic de Nore
(1210 m) naar M. N. deres største Højde. Der er
en paafaldende Modsætning mellem den
vandrige Nordside med dens tætte Skove, der
sænker sig ned mod Orb-Floden, og Sydsiden med
dens aabne, fattige Græsgange, Vinhøje og
Olivenplantninger, der skraaner ned mod den
Sænkning, gennem hvilken Canal du Midi
fører. 2) M. N. i Bretagne er et Højdedrag, der
fra Ø. til V. følger venstre Bred af Aune indtil
Bugten ved Duarnenez. Dets største Højde er
326 m.
N. H. J.

Montagu [↱måntəgju.] se Manchester, S. 511.

Montagu [↱måntəgju.], Edwin Samuel,
eng. Politiker, f. 6. Febr 1879, af jødisk
Bankierfamilie. 1906 blev han liberalt Underhusmedlem
og var parlamentarisk Sekretær for Asquith,
1906—08 i hans Egenskab af Finans-, 1908—10 i
hans Egenskab af Førsteminister. 1910—14 var
han Understatssekretær for Indien og 1914—16
finansiel Skatkammersekretær, 1916
Ammunitionsminister og 1917 overtog han
Statssekretariatet for Indien. Allerede som
Understatssekretær havde han besøgt Indien, og under et
længere Besøg Vinteren 1917—18 forberedte
han ved Konferencer med repræsentative Folk
fra alle Kredse og med Vicekongen, Lord
Chelmsford, en betydelig Udvidelse af det
stedlige Selvstyre. M.-Chelmsford-Rapporten
fremkom Juli 1918 og dannede Grundlaget for
Forfatningsloven af Decbr 1919. Om M. har naaet
sin Hensigt, at aflede den nationale Uvilje mod
Fremmedherredømmet, kan først Fremtiden
vise; de nærmeste Aar var meget vanskelige, og
M. døjede skarp Kritik fra Angloinderne, der
fandt ham for overbærende mod Urostifterne,
saavel som fra de yderliggaaende Nationalister.
De maadeholdnere udtalte derimod deres store
Beklagelse, da han Marts 1922 til eng.
konservative Kredses Glæde tog sin Afsked p. Gr. a. en
skarp Kompetencekonflikt med Udenrigsminister
Curzon og Førsteminister Lloyd George.
P. L. M.

Montague [måntəgju.], By i U. S. A., Stat
Massachusetts, ligger ved Connecticut River og
har talrige Fabrikker samt i Omegnen
betydelig Tobaksavl. (1910) 6866 Indb.
N. H. J.

Montague [↱måntəgju.], Lady Mary
Wortley
(1689—1762), var Datter af Evelyn
Pierrepont, Hertug af Kingston, og fik en omhyggelig
Opdragelse. 1712 ægtede hun den rige Edward
Wortley M. og fulgte 4 Aar senere med ham til
Konstantinopel, hvor han var bleven Gesandt
og hvor hun skrev sine vittige Letters from the
East
. Her lærte hun ogsaa at kende
Vaccination mod Kopper og bestræbte sig senere for at
indføre den i England. 1718 vendte hun tilbage
til England og boede sammen med sin
Mand i Tvickenham i Nærheden af Pope. Her
samlede hun en Kreds af Forfattere om sig,
især Pope, Addison, Steele og Young. Pope var
i lang Tid hendes ivrige Tilbeder, men
Forholdet mellem dem endte med bittert Fjendskab.
1739 forlod hun sin Mand og alle sine
Forbindelser og rejste til Italien, hvorfra hun først
vendte tilbage efter sin Mands Død, Aaret før
hun selv døde. Som Forfatterinde optraadte hun
1716 med nogle ret ubetydelige Town Eclogues.
Størst Bet. har hendes efterladte Fragmenter
og Breve, først og fremmest Brevene til
Datteren: Grevinden af Bute, der giver aandfulde
Skildringer af Tidens Liv baade hjemme og i
Udlandet. Hendes Poetical works udkom 1768.
Hendes Breve blev udgivne af hendes Sønnesøn
som: The letters and other works of the lady
M. W. M.
(5 Bd, London 1803), senere Udg. af
Lord Wharncliffe (3 Vol., 1837).
(T. L.). I. O.

Montaigne [mǡ↱tanj eller -↱tænj], Michel
Eyquem de
, fr. Filosof (1533—92), tilhørte
en adelig Slægt i Sydfrankrig, fik en
fortræffelig Opdragelse og Undervisning, rejste i sin
Ungdom i Italien og tilbragte siden den største
Del af sin Tid paa sit Gods, sysselsat med
Læsning og Studier, holdende sig fjernt fra Tidens
urolige offentlige Liv og navnlig uden for de
oprivende Religionskrige, som ødelagde hans
Fædreland. Stærkt paavirket af den ital.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0245.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free