- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
234

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Montalivet, Jean Pierre Bachasson og Camille Bachasson - Montalte, Louis de - Montalto - Montalván, Juan Pérez de - Montalvo, García Ordóñez de - Montalvo, Luis Gálvez de - Montan, Carl Otto

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

undertrykke Hertuginden af Berry’s Forsøg og
Juniopstanden i Paris. Febr—Septbr 1836 og
Apr. 1837—Marts 1839 var han igen
Indenrigsminister og gennemførte fl. Fremskridt, men
desuden styrede han 1832—36 og paa ny 1840—48
den kgl. Civilliste og havde væsentlig Del
i Dannelsen af Nationalmuseet i Versailles
saavel som i Udvidelsen af Museet i Louvre og
Restaurationen af Fontainebleau og St Cloud.
1847 søgte han at faa Guizot fjernet og
raadede Kongen til at gaa ind paa en Valgreform.
1852 skrev han et Flyveskrift for at værge
Ludvig Filip mod Beskyldningen for Gerrighed og
1862 et andet for at forsvare den parlamentariske
Styrelse mod Kejserdømmet. Det
gjorde stor Opsigt, da han 1874 — skønt gl
Orleanist — aabent udtalte sig for Republikken;
1879 lod han sig ogsaa vælge til livsvarig
Senator.
E. E.

Montalte [mǡ↱talt], Louis de, Pseudonym
for Pascal, B.

Montalto, se Sixtus.

Montalván [måntal↱wan] (ell.
Montalbán), Juan Pérez de, sp. Digter, f. 1602
i Madrid, d. smst. 25. Juni 1638. Faderen hed
ligefrem Pérez og var Boghandler, men
Sønnen antog det finere Navn, da han havde
studeret med Glans i Alcalá, var blevet
prisbelønnet i en poetisk Væddekamp, havde
erhvervet den teol. Doktorgrad, ladet sig ordinere til
Præst (1625) og faaet Ansættelse som
apostolisk Notar ved Inkvisitionen. 17 Aar gl
begyndte han at virke som dram. Forf.; han stod som
saadan — ligesom i Livet — den store Lope
de Vega nær og uddannede sit ikke ringe
Talent under hans Vinger. I Lighed med mange
andre sp. Dramatikere udmærkede M. sig ved
overordentlig Frugtbarhed; men som Følge
heraf er der ogsaa mange Avner bl. hans
Frembringelser, — svulstig Patos er hans
Hovedfejl. Til hans kendteste Stykker hører Los
amantes de Teruel
, El mariscal de Birón, La
más constante mujer
, No hay vida como la
honra
, A un castigo dos venganzas, Cumplir con
su obligación
, La doncella de labor, La toquera
vizcaina
, La Lindona de Galicia, El segundo
Séneca
og Don Juan de Austria (begge de
sidstnævnte spiller i Filip II’ s Tid). Af disse
staar fl. ikke langt tilbage for Lope’s bedre
Comedias, om end de just ikke naar hans
bedste. Foruden sine Skuespil skrev M., menes
det, Digtet El Orfeo (1624), der indlededes af
Lope de Vega med en rosende Fortale og fik
Ord for at være af ham: en Samling
Prosafortællinger: Sucesos y prodigios de amor
(1624, siden ofte); en stor broget Bog,
indeholdende lidt af alt muligt (ogsaa 4 Komedier),
som M. kaldte Para todos, ejemplos morales,
humanos y divinos, en que se tratan diversas
ciencias, materias y facultades
(1632), og som
skaffede ham en Mængde satiriske Angreb paa
Halsen, hvorved han især maatte døje meget
af Quevedo’s slemme Tunge og spidse Pen;
endelig en temmelig ukritisk og umaadelig
panegyrisk Levnedsskildring af hans elskede
Mester, Fama póstuma á la vida y muerte
de Lope de Vega
(1636). Nogen Tid før sin Død
blev M. sindssyg, mest — synes det — p. Gr.
a. Overanstrengelse. Hans Komedier er for en
Del udkomne som Samling (2 Kvartbind,
Madrid 1638, ogsaa senere); 7 er optagne i
Rivadeneyra’s Bibl. de aut. esp. (45. Bd). (Litt.:
G. W. Bacon, The life and dramatic works
of Dr. J. P. de M.
, i Revue hispanique [1912],
26. Bd, S. 1—474).
E. G.

Montalvo [mån↱talwå], García Ordóñez
de
, ell. (efter andre Kilder) Garci
Rodriguez de
, sp. Romanforfatter, omtr. 1500. Det
er M., Regidor i Medina del Campo, der
indførte den Genre i Spaniens trykte Litteratur,
som under Navn af Ridderroman (Libros de
caballería
) henrev saa mange — og forstyrrede
Hovedet paa næsten lige saa mange — i Løbet
af 16. Aarh. Han overs. ell. rettere bearbejdede,
nemlig den portug. Amadis de Gaula (1508), den
tidligste og berømteste af alle disse Romaner
(se Amadisromaner). Derefter forsøgte han
sig som Originalforfatter ved en Fortsættelse,
Las sergas de Esplandián, om Amadis’ Søn;
men det kom han kun daarlig fra, hvorfor
Bogen hører til dem, der dømmes til Baalet
ved den berømte litterære Autodafé i 1. Dels
6. Kap. af Cervantes’ Don Quijote. Amadís
med Fortsættelse er optrykte i Rivadeneyra’s
Biblioteca de autores españoles, 40. Bd.
E. G.

Montalvo [mån↱talwå], Luis Gálvez de,
sp. Digter, d. paa Sicilien omtr. 1591. Han var
fra Guadalajara og boede der hos den hertugelige
Familie del Infantado i dens smukke Palads.
I sine sidste Leveaar rejste han i Italien
og oversatte Bøger der. Han var en Ven af
Cervantes. M. er Forf. til en ret vellykket
Hyrderoman, El Pastor de Filida (1582; siden
bl. a. smst. 1792, med Forf.’s Biografi og i
Nueva Biblioteca de autores españoles, 7. Bd
ved M. Menéndez y Pelayo), hvori Cervantes
forekommer bl. Personerne; der er smukke
Ting mellem de indflettede lyriske Digte. 1587
udgav M. i Toledo en Overs. af Luigi
Tansillo’s Digt Le lacrime di San Pietro; en
Gengivelse i sp. Vers af Tasso’s Gerusalemme
liberata
naaede han ikke at faa færdig.
E. G.

Montan, Carl Otto, sv. Retskyndig og
Publicist, nedenn.’s Broder, f. 24. Juni 1853 i
Sthlm, d. smst. 16. Jan. 1914. Student 1871,
Landvæsenselev, cand. jur. 1882, Viceherredshøvding
1884, Fiskal ved Svea Hofret 1890,
Assessor smst. 1892, 1895 Hovedredaktør af
»Stockholms Dagblad«. 1901 udnævntes M. til
Dommer ved de blandede Domstole i Ægypten, først
i Mansourah, senere i Alexandria, hvor han
1910 blev Vicepræsident. I Voldgiftssagen
mellem Sverige og Norge om Grisebaaerne var han
den sv. Regerings Agent. 1883 offentliggjorde
M. en Afh. om de skandinaviske kommunale
Institutioners Udviklingshistorie. Ivrig interesseret
i Arbejdet for en Omordning af den svenske
Proces — 1886—87 som Sekretær i »Forstärkta
lagberedningen« — udgav M., der var en
Tilhænger af Jurysystemet, foruden værdifulde
Afh. i »Nytt juridiskt Arkiv«, »Nordisk
tidskrift« (Letterstedt’s) og »Tidsskrift for
Retsvidenskab«, den upartiske og nøjagtige Bog
»Reformarbetet rörande det svenska
rättegångsväsenet 1880—93« (1893). Forsk. mindre Afh.
og Svar paa jur. Spørgsmaal samlede han i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free