Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Montan, Carl Otto - Montan, Erik Vilhelm - Montana
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Smärre juridiska uppsatser (1884—93)« (1893).
Sit Bibliotek testamenterede M. Stockholms
Højskoles juridiske Fakultet. (Litt.:
»Stockholms Dagblad« 17. Jan. 1914).
Fz. D.
Montan, Erik Vilhelm, sv. Historiker og
Journalist, foreg.’s Broder (1838—1909), blev
Student 1856, Dr. phil. 1869. 1875—76 var M.
Lærer ved Univ. i Upsala i Historie og
Statsvidenskab, men overflyttede derpaa sin
Virksomhed til Sthlm og blev 1878 Medarbejder
ved »Stockholms Dagblad«. Han var 1884—95
dette Blads Hovedredaktør. Han har bl. a.
udg. »Sveriges ridderskaps och adels
riksdagsprotokol från och med år 1719—34«
(1875—84), »Historiska anteckningar och bref från
åren 1771—1805 af Johan von Engeström«
(1877), »Dagboksanteckningar förda vid Gustaf
III’s hof af Friherre Gustaf Johan Ehrensvärd«
(2 Bd, 1877—78) og »Minnen och bref af Olof
Wallquist« (1878).
A. M. D.
Montana [mån↱tana], Stat i U. S. A, grænser
mod N. til Dominion of Canada, mod Ø. til
North og South Dakota, mod S. til Wyoming
og mod SV. og V. til Idaho. M. H. t. Arealet
(378506 km2) staar M. kun tilbage for Texas
og California, hvorimod den m. H. t.
Befolkningen, der 1920 udgjorde 548889 eller 1,5 pr
km2, er en af de sidste Stater i Rækken. M.’s
Terrain falder i to skarpt adskilte Partier, et
vestligt Bjergland, der dannes af Rocky
Mountains og optager c. 1/5 af Staten, og et større
østligt Parti, der hovedsagelig er et
bølgeformet Præriland. Underlaget for dette sidste er
Kridt, der mod N. dækkes af glaciale Lag, idet
Sydgrænsen for Istidens Isbedækning forløber
et Stykke S. f. Missouri. Mod V. betræder man
først en Række lavere Bjergudløbere, inden man
naar de egl. Bjergegne, der dannes af Bælter
af palæozoiske Lag indtil den arkaiske
Centralkerne af krystallinske Skifere i Bitter Root
Range og dens Fortsættelse paa Grænsen af
M. og Idaho. Det bjergrige M. dannes af flere
Bjergdrag, adskilte ved betydelige Dale. Nogle
af de bedst kendte Bjergdrag er Big Belt, Little
Belt samt Snow Mountains mod Ø., hvilke kun
i et enkelt Punkt Emigrant Peak (3240 m) naar
over 3000 m. Endnu maa dog nævnes et Par
vestlige Højdepunkter, Electric Peak (3400 m)
mod S. og Kaiser Peak (3210 m) hen imod
Nordgrænsen. Saavel mod S. paa Grænserne til
Yellowstone-Nationalparken som mod N.
mellem Milk River og Missouri findes yngre
vulkanske Dannelser. Blar Paw Mountains N. f.
Missouri er en gammel Vulkan. M.’s Bjerge
danner Vandskellet mellem Missouri-Systemet,
hvis talrige Kildefloder som Milk River, Marias
River, Jefferson, Madison, Gallatin,
Yellowstone, Big Horn River, Powder River
strømmer mod Ø. gennem M., og
Columbia-River-Systemet, der modtager Tilløb gennem
Kootenay River samt Flathead River og Bitter
Root River, hvilke sidste forener sig til Clarks
Fork. M. har en enkelt større Sø, Bjergsøen
Lake Flathead, der ligger i den nordlige Del
af Staten paa en Højde af 860 m. Klimaet er
fugtigt og mildt i Bjergdalene, tørt og
ekstremt i de træløse Præriegne mod Ø.
Hovedstaden Helena har som Middeltemperaturer for
den koldeste og den varmeste Maaned henh.
÷ 6,7° og 19,4° (absolutte Ekstremer ÷ 41,1°
og 39,4°). Bjergene er indtil en Højde af 2500
m og stedvis indtil 2900 m beklædte med
Naaleskov, der i Floddalene erstattes af
Bevoksninger med Æl, Pil og Poppel. I Bjergskovene
træffes temmelig hyppig Bjørne, Ulve, Losser,
Geder, Hjorte, og Bisonen skal endnu
forekomme.
Befolkningen er i den sidste Menneskealder
tiltaget stærkt; 1880 havde M. kun 39159 Indb.;
men allerede 1890 var dette Tal steget til
132159 og 1920 til 548889. Denne store Tilvækst
skyldes hovedsageligst Indvandring dels fra de
østlige Stater og dels fra andre Lande. 1920 var
93620 fødte uden for U. S. A., og af disse var
12105 Kanadiere, 8159 Englændere, 7260
Irlændere, 7873 Tyskere, 9962 Norske, 7179 Svenske,
5203 Russer og andre Slaver, 3842 Italienere
samt 2015 Kinesere. S. A. var der 10956
Indianere; disse, der tilhører meget forsk.
Stammer, lever for største Delen i Reservationer.
Desuden findes der (1920) 1658 Negre i M.
Nybyggerne arbejder som Mine- ell. Landarbejdere
og har for største Delen slaaet sig ned i
Egnene om Byerne Butte City og Helena.
Kineserne er Vaskemænd, Tjenestefolk, ell. de ernærer
sig som Guldgravere i de forladte Miner.
Skolevæsenet staar højt; 1922 var der 3400 offentlige
Elementarskoler med 4989 Lærere og 100274
Elever. S. A. var der 218 offentlige højere
Skoler med 1107 Lærere og 19120 Elever. For den
højere Undervisning sørger Statsuniversitetet i
Missoula (grundlagt 1895), Normalskolen i
Dillon og forsk. Fagskoler. 1921—22 anvendtes
1550000 Dollars til Skolevæsenet. M. deles i
16 Counties, men Antallet forøges stadig,
efterhaanden som Folketallet vokser, ved
Udskillelse af ny. Hovedstad er siden 1875 Minebyen
Helena; den tidligere Hovedstad Virginia City
blev forladt, da dens Miner udtømtes. Staten
styres af en Guvernør, et Senat paa 54
Medlemmer, der vælges paa 4 Aar, samt et
Repræsentanternes Hus paa 107 Medlemmer, der
vælges paa 2 Aar. Til Forbundsforsamlingen
sendes 2 Senatorer og 2 Repræsentanter.
Agerbruget er af mindre Vigtighed end
Kvægavlen. 1910 var 3,9 % af M.’s Areal opdyrket.
Farmernes Antal var (1920) 57667, medens der 1880
kun fandtes 1519. Man dyrker navnlig Hvede,
Hø og Havre, derefter Majs, Kartofler, Roer og
Tomater. Kunstig Vanding spiller en større og
større Rolle i Floddalene; Kvægbestanden
udgjorde 1921 185000 Malkekøer og 918000 Stkr
andet Kvæg, 520000 Heste, 200000 Svin og
2450000 Faar. Der produceredes 1921 over
7380000 kg Uld, saa M. som Uldproducent bliver
Nr 5 blandt Unionens Stater. Kvægavlen er dels
knyttet til de agerdyrkende Farme og dels til
Statens offentlige Græsgange paa Prærien og
Klippebjergenes græsrige Forland. I de senere
Aar er dog disse aabne Græslande for en stor
Del erstattede af afgærdede Kvægstationer.
Endnu vigtigere end Kvægavlen er Minedriften.
Det var 1852, at man først fandt Guld i M.,
og derefter har saavel Guldproduktionen som
Produktionen af Sølv, Kobber, Stenkul, Jern,
Bly, Antimon, Mangan, Zink og Arsenik været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
