- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
236

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Montana - Montana - Montanari, Geminiano - Montanchez - Montanelli, Giuseppe - Montañés, Juan Martinez - Montanisme - Montanister

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i stadig Tiltagen. M. har c. 1/5 af U. S. A.’s
Sølvproduktion og 1/4—1/5 af
Kobberproduktionen. Verdenskrigen bevirkede et mægtigt
Opsving i Produktionen af Kobber og andre
Metaller; men efter Fredsslutningen kom en lige
saa pludselig Nedgang. I Havre, Glasgow og
Baker har man fundet Naturgas, og 1915 fandt
man et Oliefelt i Elk Basin, Carbin County; et
nyt og lovende Felt fandtes 1919 i Cat Creek
Distriktet i Fergus County. Mod Slutn. af 1920
var Statens Olieproduktion 6000 Barrels pr Dag.
Af Ædelstene er der fundet Safirer i M. Den
industrielle Virksomhed har i de senere Aar
udviklet sig betydelig, efter at man er begyndt
at tage den naturlige Vandkraft (300000 H. K.)
i Brug. 1920 var der 195 Savskærerier, 75
Kornmøller samt Bryggerier, Stampemøller og
Teglværker. M.’s Handel bestaar mest af Udførsel
af Minedriftens, Kvægavlens, Agerbrugets samt
Skovbrugets mange Raaprodukter, og i
Forhold til Folkemængden vil man næppe kunne
finde noget tilsvarende Distrikt i Verden, der
giver saa stort Udbytte. En Del Transport sker
paa Missouri og Yellowstone, men den største
Omsætning finder Sted pr Jernbane, hvoraf
der 1880 kun var 170 km; 1921 var der i M.
8115 km dampdreven Jernbane samt 1354 km
elektrisk Bane. Den vigtigste Banelinie er
Nord-Pacifik-Banen, der gennemskærer Staten.

Det nuværende M. hørte med til dette
enorme Lousiana, som Frankrig solgte til U. S. A.
1803. Senere regnedes det efterhaanden til
Missouri, Nebraska, Dakota, indtil det 26. Maj 1864
organiseredes som Territorium. 1803—06
besøgtes M. af Lewis og Clarke, og da man søgte
en Vej til det vestlige Ocean, havde man ogsaa
Opmærksomheden henvendt paa M., men for
øvrigt besøgtes Landet indtil Midten af Aarh.
kun af Pelsdyr- og Bisonjægere, og det er for
en stor Del i M., at Bisonens Udryddelse er
foregaaet. Det var Opdagelsen af Mineralrigdomme,
der gav Stødet til M.’s Kolonisation.
1863 foraarsagede Opdagelsen af rige Miner
endogsaa en »Guldfeber«, og alle Slags
Eventyrere strømmede til M. Det varede flere Aar,
før den offentlige Sikkerhed var saaledes
grundfæstet, at rolige Kolonister kunde slaa sig ned i
Landet; men imidlertid blev M. 22. Febr 1889
optaget i Staternes Tal, skønt den manglede
noget i det lovbefalede Indbyggerantal, som
den først havde overskredet 1895. (Litt.:
Bancroft, History of M. [San Francisco
1890]; H. F. Sanders, History of M., I—III
[1913]).
(H. P. S.). N. H. J.

Montana bruges ofte som forkortet Navn
paa den i Hede- og Klitskovbruget hyppigst
plantede Træart Pinus montana = Bjergfyr.
C. V. P.

Montanari [monta↱nari], Geminiano,
ital. Astronom (1633—87), Prof. i Astronomi og
Meteorologi ved Univ. i Padua, er især kendt
ved sin Opdagelse af Algol som foranderlig
Stjerne (se foranderlige Stjerner).
J. Fr. S.

Montanchez [män↱tant∫æþ]. By i det vestlige
Spanien, Prov. Caceres, ligger 32 km SSØ. f.
Caceres, 484 m o. H. ved Foden af Sierra
de M.
og har Handel med Skinker,
Indvinding af Fosforit samt (1920) 5400 Indb.
C. A.

Montanelli, Giuseppe, ital. Politiker og
Forf., f. i Fucecchio 1813, d. 17. Juni 1862.
Efter at have studeret Jura og skrevet filos.
Tidsskriftartikler blev han 1840 Prof. i
Civilret og Handelsret i Pisa, men deltog tillige
ivrig i politisk Agitation og skrev Flyveskrifter,
som udbredtes i Smug. 1847 begyndte
han Udgivelsen af Bladet L’Italia i Firenze,
nærmest i nyguelfisk Retning. Aaret derpaa
deltog han personlig i den nationale
Frihedskamp og saaredes og fangedes ved Curtatone
29. Maj 1848; men da han senere paa Aaret var
løsladt af det østerr. Fangenskab, kom han til
at indtage en fremtrædende Stilling under de
flg. Begivenheder i Toscana. Han blev
Konseilspræsident i et demokratisk Ministerium,
hvor F. Guerrazzi var Indenrigsminister, 1849
Triumvir sammen med Guerrazzi og Mazzoni
og var sendt til Paris, da Storhertugdømmet
genoprettedes. Derefter blev M., dømt af den
ny Regering, i Frankrig, til Piemonteserne
havde taget Firenze, saa først kom han tilbage og
valgtes ind i det ital. Parlament 1861. Han
var en meget begavet men tillige meget
paavirkelig og lidenskabelig Natur. Af M.’s Skr
er især at nævne Memorie sull’ Italia e
specialmente sulla Toscana dal 1815 al 1845
(2
Bd, 1853), dram. Digte, La Tentazione,
Tragedien Camma samt en Overs. af Legouvé’s
Medea (for Ristori).
(E. G.). E. M-r.

Montañés [månta↱njæs], Juan Martinez,
sp. Billedhugger, f. c. 1564 i Alcala el Real
(Prov. Jaën), d. 1649 i Sevilla. M. var Elev
af Pablo de Rojas og blev Gregorio
Hernández’s Fortsætter. Han virkede især i Sevilla
og var en overlegen Mester, der hævede den
sp. polykrome Plastik til sit Højdepunkt.
Kraftig realistisk i sin Gengivelse gav han sine
Figurer den stærke religiøse Hengivelse, der
gennemtrænger og adler Formerne. En talrig
Elevskare flokkedes om ham, deriblandt A.
Cano. Hans tidligst daterede Arbejde er fra
1607; 1610—12 arbejdede han paa Alteret for
Hieronymitterklostret S. Isidoro del Campo i
Santiponce ved Sevilla; her en mesterlig
Statue af den hellige Hieronymus. Andre
Værker: det berømte storladne Krucifiks (bemalet
af Pacheco) i Sevilla-Katedralens Sakristi (et
Krucifiks i Karteuserklostret Santa Maria de
la Cuevas), de lidende Kristus-Figurer (1619,
for Broderskabet Cristo del Gran Poder, S.
Lorenzo i Sevilla; en anden i Kirken S. Pedro
i Vergara), Maria-Figurerne (den ubesmittede
Undfangelse, Katedralen i Sevilla), »Madonna
med Barnet« i Sevilla-Mus. o. s. fr. Et Arbejde
af M. i Mus. i Berlin.
A. Hk.

Montanisme, se Montanister.

Montanister kaldes de Kristne, som i 2.
Aarh. begyndte at nedlægge Indsigelse mod, at
Kirken traadte i Forhold til Kulturen og
Borgersamfundet, idet de hævdede
Verdensforsagelse under Forudsætning af denne Verdens
nære Undergang og det 1000-aarige Riges
Komme. Deres Hjemsted er Pepusa i Frygien,
hvorfor de i Beg. kaldtes Frygere, Katafrygere,
Pepusianere, og deres første Mand er Frygeren

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0250.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free