Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Montanister - Montanlt - Montano, Benito Arias - Montanpapirer - Montargis - Montataire - Montauban
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Montanos, efter hvem de efterhaanden alene
nævnedes. Montanos optraadte første Gang
omtrent 150 som den af Christus forjættede
Paraklet, der skulde fuldkommengøre
Kristendommen; han blev støttet af to Kvinder Priska
og Maximilla, der var ekstatiske og havde
profetiske Evner. De kritiserede stærkt det
nærværende og profeterede om det kommende. Gl.
Test.’s Tid var Guds Riges Barndom, med
Christus og Apostlene indtraadte Ynglingealderen,
men med Montanos kom Manddomstiden, da
Guds Aand skulde udgydes over alt Kød og alt
fuldendes i Tusindaarsriget; i Pepusa skulde
det himmelske Jerusalem stige ned, og derhen
skulde alle forsamle sig. Som Kendetegn paa
den sande Kirke fordrede M. Aposteltidens
Evner til at profetere og tale med Tunger, samt
streng Kirketugt, Forbud mod det andet
Ægteskab, ja helst ugift Stand; de vilde ikke optage
dem, der engang var faldne, i Kirken igen;
Kunst, Videnskab og alle verdslige Glæder skal
forsages, og man skal snarere søge end sky
Martyriet. Medens M. saaledes i sædelig
Henseende indtog en Særstilling, godkendte de
Kirkens Lære. Der var i 2. Aarh. fl. stedlige
Kristenforfølgelser, og Pest o. a. Ulykker indtraf;
herved beredtes en god Jordbund for
Montanismen, der bredte sig stærkt over
Lilleasien og til Gallien; især var Kvinderne let
vundne, og det ekstatiske hos dem greb mange
som en Smitte, men M.’s sædelige Alvor og
brændende Tro og Haab maatte alle St. gøre
Indtryk. I Lilleasien kom de Troende mange
St. sammen for at prøve den ny Tro, og
Resultatet blev, at den blev forkastet, og M. blev
udstødte af Samfundet; samtidig begyndte en
litterær Polemik mellem M. og Katolikkerne. I
Lilleasien blev M. endelig kætterdømte paa en
Synode i Ikonion i Frygien i Midten af 3. Aarh.
I Gallien syntes M. en Tid at skulle blive de
sejrende, selve Irenæus blev af de galliske
Kristne sendt til Rom for at stemme de rom. Kristne
forsonlig over for dem, og Biskop Victor (189—199)
var i Færd med at udtale sig til Gunst for
dem, da han blev omstemt ved at høre om deres
Udskejelser i Lilleasien. Det var især bl.
Smaafolk, Montanismen fik Tilhængere; men
samtidig med at Rom og de lilleasiatiske
Menigheder slog Haanden af dem, blev en af Kirkens
største Personligheder, Tertullian, vunden for
dem, og Tertullianisterne, som M. kaldtes i
Nordafrika, holdt sig længe, men i Slutn. af 4.
og i Beg. af 5. Aarh. udstedte Kejserne strenge
Love mod dem, saa det blev en borgerlig
Forbrydelse at være Montanist; alligevel findes en
lille Kreds af dem under Kejser Justinian (d.
563), men han forfulgte dem saa strengt, at de
med deres Kvinder og Børn samledes i deres
Forsamlingshuse og stak dem i Brand. (Litt.:
J. de Soyres, Montanism and the primitive
Church [Cambridge 1878]; N. Bonwetsch,
»Die Geschichte des Montanismus« [Erlangen
1881]; W. Belck, »Gesch. des Montanismus«
[Leipzig 1883]; A. Hilgenfeld, »Die
Ketzergeschichte des Urchristenthums« [Leipzig 1884]).
L. M.
Montanit, et gult, sjældent Mineral, der
optræder som Omdannelsesprodukt af Tetradymit
ved Highland i Montana o. a. St; det bestaar
af Oxyder af Vismut og Tellur, Bi2O3.TeO3.2H2O.
(N. V. U.). O. B. B.
Montano [mån↱tanå], Benito Arias, sp.
Filolog (1526—1611), havde tilegnet sig
Kundskaber i en Mængde Sprog, saavel klassiske som
østerlandske og moderne. Af Livsstilling var han
gejstlig, blev Kapellan hos Filip II, og sendtes
af denne Konge til Nederlandene i Hertugen af
Albas Følge. Dér arbejdede han ihærdigt i 6
Aar paa den store Polyglotbibel, der tryktes
hos den berømte Bogtrykker og Forlægger
Plantin 1569—72. Dette Arbejde indbragte ham
mange Lovtaler, men ogsaa nogen Forfølgelse,
idet han beskyldtes for at have indsmuglet
ikke-ortodokse Meninger i Værket; men ved
Indskriden fra Pavens Side blev Angrebene paa M.
standsede. Hans lat. Parafrase af Højsangen er
bleven meget rost for sine poetiske Fortrin.
E. G.
Montanpapirer, tysk Børsudtryk for Aktier
og Obligationer i Selskaber, der giver sig af
med Bjergværksdrift, Metaludvinding o. l.
C. Th.
Montargis [mǡtar↱зi], midtfr. By,
Hovedstad i Arrondissementet Montargis, der hører til
Dept Loiret. Byen ligger 65 km Ø. f. Orléans,
er Knudepunkt paa Banen fra Paris over Lyon
til Middelhavet og ligger ved Loing og
Briare-Kanalen, der i Nærheden forener sig med
Orléans-Kanalen; (1911) 12927 Indb. Blandt dens
Bygninger hører en smuk Kirke, et nyere
Raadhus med et Museum, Teatret og Biblioteket til
de mere fremtrædende. Foruden Handel og
Vinavl driver Byen talrige Garverier og Fabrikation
af Papir, Gummivarer og Kunstgødning.
I Middelalderen var M. Hovedstad i den ene
Halvdel af Gatenais. M. var tidlig en vel
befæstet By og blev i Krigene mellem England
og Frankrig (14.—16. Aarh.) gentagne Gange
indesluttet og erobret, og 1528 blev den næsten
ganske lagt i Aske.
N. H. J.
Montataire [mǡta↱tæ.r], By i det nordlige
Frankrig, i Dept Oise, ligger 40 km N. f. Paris
ved Thérain tæt ved dens Udmunding i Oise
og ved Nordbanen, (1911) 7347 Indb. Den har
en Kirke fra 12. Aarh. og et Slot fra 14. Aarh.,
der i den nyere Tid er blevet smukt
restaureret. Ved Siden af Stenbrydning og
Jernudsmeltning spiller Fabrikation af Papir en
betydelig Rolle.
N. H. J.
Montauban [mǡto↱bã], sydfransk By,
Hovedstad i Dept Tarn-et-Garonne, ligger ved
venstre Bred af Tarn paa det Sted, hvor den
optager Tescou, og er Knudepunkt paa Sydbanen
og Banen til Orléans. Over Tescou fører en
gammel Bro fra 14. Aarh. til Forstaden Ville
Bourbon. 1921 havde M. 26094 Indb. Katedralen,
der fuldførtes 1739, er prydet med smukke
Malerier af Maleren Ingres, der fødtes i M. 1780,
og for hvem Byen 1871 rejste et Mindesmærke.
En Samling af hans Malerier og Tegninger
findes i Slottet, der stammer fra 14.—16. Aarh. og
nu benyttes som Raadhus, Kunst- og
Antikvitetsmuseum. Desuden har Byen et
naturhistorisk Museum, et katolsk Seminarium, et teol.
Fakultet for reformerte Kristne, det kalvinske
Præsteskabs eneste Skole i Frankrig, et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
