- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
238

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Montauban - Montauban - Montausier, Charles de Sainte-Maure, Markis af - Mont-Avron - Montbard - Montbéliard - Mont Beuvray - Montblanc

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lyceum, en Kvindehøjskole, en Uddannelsesanstalt
for Lærere og Lærerinder, et Bibliotek paa
(1922) 30514 Bd, et Teater og en botanisk
Have. Byen er Sædet for en Domstol, en
Handelsret, et Toldkammer, et lærd Selskab for
Videnskab og Kunst, et Handels- og
Agerbrugskammer og en Biskop. Af Erhvervsgrenene
staar Industrien højest. Den beskæftiger sig
mest med Fabrikation af Silke, Klæde,
Møbelstof og Straahatte; men ogsaa Handelen er
betydelig. Erhvervslivet støttes ved en Filial af
Frankrigs Bank. 1317 blev M. Bispesæde, og
1570 blev den som en af de fire
Sikkerhedsstæder overdraget Hugenotterne, der befæstede
Byen og gav den en republikansk Forfatning.
Under Religionskrigene led den meget, blev
saaledes længe belejret af Ludvig XIII og
overgav sig 1629, hvorefter Richelieu lod
Fæstningsværkerne sløjfe. Under Ludvig XIV maatte
dens Beboere efter Ophævelsen af
Nantes-Ediktet (1685) lide meget for Religionens Skyld.
N. H. J.

Montauban [mǡto↱bã], se Duer.

Montausier [mǡto↱zie], 1) Charles de
Sainte-Maure
, Markis af, f. 6. Oktbr 1610,
d. 17. Novbr 1690. Han tilhørte en fornem Slægt og
begyndte sin Løbebane som Officer. Allerede
som ung kom han imidlertid til Paris, hvor
han blev nøje knyttet til L’hôtel de Rambouillet,
Samlingsstedet for det mest udsøgte parisiske
Selskab, det St., hvorfra den saakaldte
preciøse Tone udgik. Han blev her 14 Aar igennem
Tilbeder af Husets Datter, den meget
beundrede Julie de Rambouillet; det var ham, der
samlede den saakaldte Guirlande de Julie, et
Album, hvor hvert Blad havde sin Blomst med
et tilhørende Vers ell. anden Udtalelse af en af
Tidens ansete Forfattere ell. berømte Mænd.
1645 ægtede Julie ham omsider. (Litt.: Puget
de Saint-Pierre
, Histoire du duc de M.
[Paris 1784]; Amédée Roux, M., sa vie et
son temps
[Paris 1840]).

2) Julie Lucine d’Augennes, Markise
af Rambouillet, siden af M., f. i Juni 1607, d.
15. Novbr. 1671, var i sin Ungdom som Datter
af Markisen af Rambouillet Genstand for megen
Hyldest af det Selskab, som samledes i
Moderens Hus. 1645 ægtede hun ovenn. M. Fra 1664
var hun første Hofdame ved Ludvig XIV’s Hof,
hvor hun rolig fandt sig i Kongens Forbindelser
med de yngre Hofdamer og navnlig beskyttede
Madame Montespan.
P. M.

Mont-Avron [mǡt-a↱vrǡ], Ø. f. Paris
beliggende højt Punkt, der af Hensyn til dets
strategiske Bet. for Overgangen over Marne
befæstedes 1870; efter to Dages Beskydning blev det
dog, 29. Decbr s. A., besat af tyske Tropper.
E. C.

Montbard [mǡ↱ba.r], By i det østlige
Frankrig, Dept Cote d’Or, ligger ved Lyon-Banen og
Brenne samt Burgund-Kanalen. (1911) 3600
Indb.; har Ruiner af et gammelt Slot, driver
Fabrikation af Cement og Lervarer. I M. er
fødte den store Naturforsker Buffon, for hvem
der 1865 blev rejst et Mindesmærke, samt
Daubenton og Billedhuggeren Guillaume.
N. H. J.

Montbéliard [mǡbe↱lia.r], tysk
Mömpelgard, østfransk By i Dept Doubs, Hovedstad
i Arrondissementet Doubs, ligger 64 km, NØ. f.
Besançon ved Jernbanen Mulhouse—Lyon og
Allaine, hvor den optager Lisaine, samt ved
Rhône-Rhin-Kanalen. (1911) 10392 Indb., der for
største Delen er Lutheranere. Byen
beherskedes forhen af et højtliggende Slot, der opførtes
i 16. Aarh., nu benyttes det til Kaserne.
Foruden en protestantisk Kirke, St Martin, findes
en katolsk Kirke, der er opført i de senere Aar.
Cuvier og Denfert-Rochereau, der begge er
fødte i M., har man hædret ved Mindesmærker.
Af Museer findes et naturhistorisk og et
arkæologisk. Desuden er der et Collège, et
Lærerseminarium, et Bibliotek samt et Agerbrugs-
og Erhvervskammer, Fabrikation af Jernsager,
Ure, vævede Stoffer samt Bomuldsspinding.
Handelen beskæftiger sig særlig med
Bygningstømmer og Ost. M. var tidligere Hovedstad i et
Grevskab under Burgund, kom 1397 under
Huset Württemberg, blev flere Gange besat af
fr. Tropper, saaledes 1674—97 og 1723—48 og
1792 indlemmet i Frankrig, til hvilket det
lovformelig afstodes ved Freden i Lunéville 1801.
Slottet i M. var i Slaget ved Belfort 15.—17.
Jan. 1871 Støttepunkt for venstre Fløj af
Werder’s Armé.
N. H. J.

Mont Beuvray [↱mǡ-bø↱vræ], se Beuvray.

Montblanc [mǡ↱blã], Bjergmasse i de
savojiske Alper med Alpernes og Europas højeste
Top, ligger paa Grænsen af det fr. Dept
Haute-Savoie og den ital. Prov. Torino og tilhører
Alpernes krystallinske Centralmasser. Massivet
M. har en elliptisk Form, en Længde paa 40
km, en Bredde paa 14 km, bestaar af en
Granitkerne, omgivet af Gnejs, Glimmerskifer og
Lag tilhørende Kul-, Jura- og Kridttiden, og
danner den mægtige Hjørnepille i Vinkelspidsen
mellem Vestalperne og de penninske Alper.
Højden ligger mellem 3300 m ved Massivets
Yderpunkter og 4810 m i Kulminationspunktet.
Næsten hele Bjergmassen naar op over
Snegrænsen og dækkes af kæmpemæssige Snebræer,
op over hvilke rager dels takkede Klippenaale
(aiguilles), dels afrundede Kupler, som det 4810
m høje, egl. M., der ikke i særlig Grad synes
at rage op over de andre Toppe. Det mest
storslaaede Indtryk gør Massivet set fra Dalene,
der ledsager dets Fod. Mod N. ligger den
smalle Chamonix-Dal, der gennemstrømmes af
den rivende Arve, mod V. Val de Montjole,
mod S. Allee Blanche og Val de Ferret med
Dora Balteas Kilder og mod Ø. Dranses Dal.
Med sine snedækte Kupler, takkede,
pyramideformede Tinder og stejle Sider, gennemfurede
af talrige Gletschere, frembyder M. et
pragtfuldt Skue. De vigtigste Tinder er Aiguille du
Géant (4229 m), Aiguille Verte (4121 m), Les
Grandes Jorasses (4208 m), Aiguille de Goûté
(3835 m), Aiguille du Midi (3842 m), Aiguilles
d’Argentière (3902 og 3912 m). Blandt M.’s 30
Gletschere er de kendteste Glacier du Géant,
der i sit nedre Løb kaldes Glacier des Bois
eller Mer de Glace, Glacier de Bossons og
Glacier d’Argentière, der alle munder ud i
Chamonix-Dalen; men for øvrigt udgaar
Gletschere til alle Sider. M.-Massivet, der er i høj
Grad kompakt og sammentrængt, har ikke de
hyppige Bjergkløfter og Bræspalter; som findes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0252.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free