- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
239

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Montblanc - Montblanch - Montbretia - Montbrison - Montbron - Montcalm - Montcalm de Saint Véran, Louis Joseph

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Berner- og Walliser-Alperne, hvorfor det er
forholdsvis lettere tilgængeligt. Tværs over
Massivet fører nogle vanskelige Gletscherpassager
som Col du Géant (3362 m), Col de Miage (3403
m) og d’Argentière-Passet (3520 m). Ved Tour
du M.
forstaar man Vandringen om hele
Massivet eller blot Strækningen fra Chamonix over
Col de Bonhomme og Col de la Seigne til
Courmayeur. — Indtil Slutn. af 18. Aarh. var der
ingen, der bekymrede sig om M., og først i
Slutn. af 17. havde man fundet det Umagen
værd at afmærke det paa Kortet. 1743 kom to
Englændere, Windham og Pococke, fra Genève
til Arve-Dalen, hvor man beundrede den
mægtige Gletscher, som man gav Navnet »Mer de
Glace«, men selve Bjerget M. nævnes først
Aaret efter af Geografen Peter Martel, der
omtaler »det forbandede Bjerg, hvorfra den
største Gletscher kom«. Det var en Borger i
Genève, Horace Benedict de Saussure, p. Gr. a.
sine poetiske Alpeskildringer ogsaa kaldet
Alpernes Homer, der gav Stødet til Bjergets
Bestigning ved at udsætte en høj Belønning til den,
der først opdagede en Vej til Toppen. En ung
Mand fra Chamonix, Jaques Balmat, naaede 8.
Aug. 1786 Toppen sammen med Dr. Paccard
fra Genève, og n. A. gentog han Bestigningen
i Selskab med Saussure, der har skildret deres
Vandring. Fra nu af var Navnene M. og
Chamonix i alles Munde. Nutildags er Bestigningen
af Bjerget blevet en Hverdagsbegivenhed, og
man kender mindre farlige Veje end den,
Balmat og Saussure benyttede. 1786—1887 er M.
i alt blevet besteget 1050 Gange, deriblandt ikke
sjælden af Kvinder; men Bjerget har ogsaa
krævet sine Ofre. 1820—77 omkom 25 Personer
ved Nedstyrtning i Isspalter, ved Lavinefald
eller i Snestorme. Den hyppigst benyttede Vej
er over Grands Mulets, en Klippeø i
Bossons-Gletscheren, hvor man overnatter i et lille
Værtshus paa 3051 m’s Højde, og hvorfra den
højeste Top kan naas paa 6—8 Timer. Fra
selve Toppen, der danner en aflang Sneryg, har
man Udsigt over mere end 200000 km2.
Undertiden bestiges M. ogsaa fra St Gervais, Allée
Blanche eller fra Courmayeur. Fysikeren John
Tyndall tilbragte 1859 20 Timer paa Toppen
for at gøre fysiske og meteorologiske Forsøg,
og 1893 lod den fr. Regering indrette et
meteorologisk Observatorium, Observatoire Vallot
paa Rochers des Bosses lidt under den højeste
Top, 4359 m over Havet. Den gennemsnitlige
aarlige Lufttemperatur er her beregnet til ÷ 13,8°,
Juli ÷ 6,5°. Siden 1860 danner M.-Massivets
Kam Grænsen mellem Frankrig og
Italien. (Litt.: Viollet le Duc, Le
Massif du M.
[Paris 1876]; Durier, Le M.
[Paris 1877]; P. Güssfeldt, »Der M.«
[Berlin 1894]; Ball, Alpine Guide I
[London 1898]; Michel Levy, Rochers
cristallines des environs du M.
[i Bulletin de
la carte géologique, Paris 1893]; J.
Vallot
, Annales de l’Observatoire
météorologique du M.
[Paris 1893 og 1896]).
(H. P. S.). N. H. J.

Montblanc.
Montblanc.


Montblanch [månt↱blant∫], By i det
nordøstlige Spanien, Prov. Tarragona, ligger 30 km
NNV. f. Tarragona, i en frugtbar Dal ved
Francoli og har Ringmure med Taarne samt
(1920) 7000 Indb. NV. f. M. ligger Ruiner af
Klostret Poblet med de aragoniske
Kongers Grave.
C. A.

Montbretia, se Tritonia.

Montbrison [mǡbri↱zǡ], By i det sydøstlige
Frankrig, i Dept Loire, Hovedstad i Arrond.
M., ligger 32 km NV. f. St Étienne ved Banen
fra Clermont til St Étienne ved Vizezy og
Foden af en vulkansk Høj, har (1911) 10392 Indb.
M. er Sædet for en Domstol og et Toldkammer,
har en Kirke, Notre Dame, opført i gotisk Stil
i 13. og 15. Aarh., en smuk ældre Bygning,
der tidligere har tilhørt et gejstligt Kapitel, en
Park med Mindesmærke for Digteren Laprade,
der er født i M., en Anstalt til Uddannelse af
Lærere, et Seminarium, et Bibliotek og et
Museum. Ved Byen findes 3 kolde
Mineralvandskilder. M. var forhen Hovedstad i Grevskabet
Forez og indtil 1856 for Dept Loire.
N. H. J.

Montbron [mǡ↱brǡ], By i det vestlige
Frankrig, i Dept Charente, ligger 32 km Ø. f.
Angoulème ved Tardoire, har (1911) 3000 Indb.
I Byen findes en Kirke fra 12. Aarh., en Del
Uldspinderier og Cementfabrikker.
N. H. J.

Montcalm [mǡ↱kalm] (Pic de M.), Bjerg
i Pyrenæerne, ligger paa fransk Grund i Dept
Ariège, men tæt ved den spanske Grænse, naar
en Højde af 3080 m. Det kan bestiges fra den
franske Side fra Tarascon over Vicdessos. Tæt
Ø. f. M. har Ariège en af sine Kilder.
N. H. J.

Montcalm de Saint Véran [mǡ↱kalm-dö-sǣ-ve↱rã],
Louis Joseph, Marquis, fr. Feltherre, f.
1712, d. 1759 i Kanada. Efter at have kæmpet med
Udmærkelse baade i Italien og Tyskland blev
han som General i 1756 udnævnt til
højstbefalende for de fr. Tropper i Kanada. M. havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0253.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free